Østre Landsret 1/5-2003

En 55-årig kvinde fik i 1994 konstateret en afsprængning af torntappen på 7. halshvirvel. Kvinden var i 1986 blevet opereret for brystkræft. I 1994 havde hun fået fjernet to metastaser i højre lunge. Efter operationen havde kvinden fået smerter i bevægeapparatet, og man havde derfor iværksat behandling med styrketræning, øvelsesterapi og bassintræning. I tilslutning hertil foretog en læge udspænding af ligamenter omkring bækken og hofte. Ifølge journalen havde undersøgelser med knoglescintigrafi og røntgen foretaget umiddelbart før iværksættelsen af den fysioterapeutiske behandling vist aldersforandringer af rygsøjlen og ingen tegn på metastaser. Undersøgelser med knoglescintigrafi og røntgen foretaget ca. 3 uger efter iværksættelsen af den fysioterapeutiske behandling viste metastaser i bl.a. rygsøjlen, bækken og ribben samt en afsprængning af torntappen på 7. halshvirvel, hvor der fandtes metastaser. Ca. 3 måneder senere afgik kvinden ved døden som følge af sin kræftsygdom.
Patientforsikringen havde givet afslag på erstatning efter patientforsikringsloven, da behandlingen havde været i overensstemmelse med bedste specialiststandard, og skaden ikke var alvorlig nok til anerkendelse henset til alvorligheden af kvindens grundsygdom. Patientskadeankenævnet havde tiltrådt afgørelsen. Boet nedlagde ved landsretten påstand om, at der var indtrådt en erstatningsberettigende skade.

Efter bl.a. en udtalelse fra Retslægerådet lagde landsretten til grund, at afsprængningen af torntappen på 7. halshvirvel ikke med overvejende sandsynlighed var forårsaget af den foretagne udspændingsøvelse, hvorfor betingelsen i patientforsikringslovens § 1, stk. 1, om, at skaden skal være forårsaget af behandlingen, ikke var opfyldt. Det fandtes dermed heller ikke godtgjort, at der forelå en skade, der med overvejende sandsynlighed var forårsaget på den i patientforsikringslovens § 2, stk. 1, nr. 1, eller 4, angivne måde. Patientskadeankenævnet blev derfor frifundet.