Nykøbing Falster 26/3-2009

Rettens sagsnummer:

BS 1-2000/2007

Ankenævnets sagsnummer:

2006-0-1193

Dato for dommens afsigelse:

torsdag den 26. marts 2009

Domstol:

Retten i Nykøbing F.

Kategori:

Domme afsagt af byret

Relaterede filer:

nykoebing260309

En kvinde var den 20. august 1993 påført en erstatningsberettigende patientskade i form af følger efter forsinket diagnosticering af en diskusprolaps. Kvinden havde i årene forud for patientskaden drevet selvstændig erhvervsvirksomhed med salg af gaveartikler og hobbyting fra dels kræmmermarkeder og dels butik. Hun havde således i 1990 en indtægt på ca. 30.000 kr., i 1991 en indtægt på ca. 16.000 kr. og i 1992 et driftsunderskud på mere end 50.000 kr. Hun var efter patientskaden indtræden blevet tilkendt førtidspension med virkning fra 1. marts 1993. Arbejdsskadestyrelsen havde i en vejledende udtalelse vurderet, at hendes erhvervsevne var nedsat med 35 procent som følge af patientskaden. Patientskadeankenævnet havde lige som Patientforsikringen fastsat erstatning for erhvevsevnetab på grundlag af en skønnet årsløn på 20.000 kr. Retten fandt, at kvinden ikke havde løftet bevisbyrden for, at der skulle være grundlag for at tilsidesætte Patientskadeankenævnets skøn over årsløn, og nævnet blev derfor frifundet.