Næstved 24/03-2017

En kvindelig patient gennemgik en gastric bypassoperation på grund af overvægt den 19. august 2010. Ifølge patientens egne oplysninger fik hun gener i form af mavesmerter og kvalme ca. 14 dage efter denne operation. På grund af generne henvendte patienten sig til egen læge, som henviste hende til nærmere undersøgelse på sygehuset. Undersøgelsen på sygehuset blev foretaget den 1. juni 2011, og det blev da konkluderet, at patientens gener skyldtes følger til gastric bypassoperationen. Efterfølgende blev patienten i juli 2011 opereret for tarmslyng, og i september 2011 fik patienten ved en operation fjernet sin galdeblære. I efteråret 2012 blev patienten opereret på grund af tarmforsnævringer. Patientens mavesmerter blev forværret efter hver operation, hun gennemgik. Den 18. marts 2013 blev patienten undersøgt på en smerteklinik for sine smerter.

Patienten anmeldte den 30. juni 2015 sit erstatningskrav til Patienterstatningen. Patienten anførte, at hun i marts 2013 i forbindelse med en undersøgelse på en smerteklinik blev klar over, at der eventuelt var sket en skade.

Patienterstatningen afviste at behandle patientens sag, da hendes erstatningskrav var forældet efter den 3-årige forældelsesfrist. Patienterstatningen lagde vægt på, at patienten senest i september 2011 fik kendskab til eller burde have fået kendskab til, at der i forbindelse med behandlingen eventuelt var sket en skade.

Afgørelsen blev påklaget til Ankenævnet for Patienterstatningen, som stadfæstede Patienterstatningens afgørelse. Ankenævnet vurderede dog, at patienten senest den 1. juni 2011 fik eller burde have fået kendskab til, at hendes mavesmerter kunne henføres til gastric bypassoperationen den 19. august 2010. Ankenævnet bemærkede, at det forhold, at patienten efterfølgende var blevet undersøgt for sine mavesmerter på en smerteklinik, ikke var afgørende for vurderingen af forældelsesfristen.

Sagen blev indbragt for retten. På baggrund af journaloplysningerne og patientens egne oplysninger om, at hun havde haft gener i form af mavesmerter og kvalme siden operationen den 19. august 2010, fandt retten, at patienten i hvert fald senest den 1. juni 2011 havde eller burde have haft kendskab til den skade, som hun havde anmeldt og krævet erstattet. Derfor var patientens erstatningskrav forældet efter § 59, stk. 1, i klage- og erstatningsloven. Retten bemærkede, at det ikke kunne lægges til grund, at patienten fra de behandlende læger fik oplysninger, der kunne give hende grund til at antage, at der ikke var tale om en skade.

Ankenævnet for Patienterstatningen blev derfor frifundet.