Lyngby 30/8-2011

Rettens sagsnummer:

BS 150-1654/2009

Ankenævnets sagsnummer:

2008-00-680 og 2009-00-489

Dato for dommens afsigelse:

tirsdag den 30. august 2011

Domstol:

Retten i Lyngby

Kategori:

Domme afsagt af byret

Relaterede filer:

lyngby300811

En kvinde blev påført en erstatningsberettigende patientskade i form af smerter og reoperation som følge af indsættelse af en for stor knæprotese (tibiaplateau). Hun fik ved Patientforsikringen tilkendt godtgørelse for varigt mén svarende til 8 procent. Senere fik hun tilkendt skønsmæssig erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, men hun blev ikke fundet berettiget til erstatning for tab af erhvervsevne, idet hendes erhvervsevne som følge af patientskaden ikke kunne opgøres til 15 procent eller derover. Hun indbragte denne afgørelse for Patientskadeankenævnet, som tiltrådte Patientforsikringens vurdering af den skønsmæssigt opgjorte erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Nævnet fandt dog, at hun var påført et erhvervsevnetab på 15 procent. Sagen blev derfor sendt tilbage til Patientforsikringen med henblik på opgørelse af erstatningens størrelse.

Patientforsikringen opgjorte derefter skadelidtes erstatning for erhvervsevnetab til 529.312 kr., idet årslønnen med opregulering blev fastsat til 470.500 kr. Denne afgørelse blev indbragt for Patientskadeankenævnet, der herefter fastsatte erstatningen for erhvervsevnetab til 582.750 kr. på baggrund af en årsløn opgjort opreguleret til 518.000 kr.

Skadelidte indbragte Patientskadeankenævnets afgørelse om den skønsmæssigt fastsatte erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og opgørelse af erstatningen for erhvervsevnetab for retten, med påstand om, at erstatningen skulle være højere.

Retten frifandt Patientskadeankenævnet under henvisning til, at kvindene forud for operationen havde mangeårig slidgigt i begge knæ, og at hendes méngrad som følge af patientskaden var vurderet til 8 procent, mens det resterende mén skyldtes hendes grundlidelse. Retten henviste endvidere til, at kvinden efter proteseoperationen den 1. oktober 2002 og efterfølgende genoptræning genoptog arbejdet, indtil hun den 1. marts 2004 blev sygemeldt på grund af rygsmerter. Retten henviste endelig til, at hun havde fået konstateret osteoporose svarende til ryggen med belastningsrelaterede lændesmerter, artrose i fingerled og overvægt. Der fandtes således ikke det fornødne sikre grundlag for at tilsidesætte Patientskadeankenævnets afgørelser om erhvervsevnetabserstatning og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Patientskadeankenævnet blev således frifundet.