København 4/12-2015

En kvinde fødte tvillinger ved kejsersnit, fordi den ene tvilling lå i sædestilling. Efter fødslen fik hun mavesmerter, og der var tegn på Ogilvies syndrom (akut luftudvidelse af tyktarmen). Man undersøgte tarmen og fandt ikke stop i tarmen, hvorefter man gav medicin for at få mavefunktionen i gang. Dette havde ikke nogen effekt. Røntgen viste fri luft i maven. Man lavede en koloskopisk desufflation (udtømning af luft og afføring fra tarmen ved kikkertundersøgelse). Senere viste røntgen, at tarmen fortsat var meget udspilet, og man drænede for væske. Efterfølgende fandt man en perforation af tarmen. Man foretog operation med fjernelse af en del af tyktarmen og anlagde to stomier. Der var dyb betændelse og bylddannelse. Senere opstod der et infiltrat på venstre lunge, der hvor man havde drænet. Kvinden blev opereret og bylden blev fjernet. Desuden foretog man udskrabning af livmoderen. 2½ måned efter kejsersnittet blev stomierne lagt tilbage, og tarmen fungerede. Kvinden blev behandlet for D-vitaminmangel og forhøjede levertal. Senere fik hun foretaget en brokoperation med indsættelse af net, der støtter maven. Hun mangler fortsat en kosmetisk operation, der skal trække huden pænere sammen.

Patientforsikringen (nu Patienterstatningen) fandt, at behandlingen var efter den erfarne specialists standard, og at der var tale om en sjælden men ikke alvorlig komplikation, hvorfor man afviste at yde erstatning efter klage- og erstatningslovens § 20, stk. 1, nr. 4.

Afgørelsen fra Patienterstatningen blev påklaget til Patientskadeankenævnet (nu Ankenævnet for Patienterstatningen), som tiltrådte Patientforsikringens afgørelse.

Sagen blev herefter indbragt for retten og i den forbindelse forelagt Retslægerådet, som udtalte, at man – i modsætning til ankenævnet – fandt, at det var en fejl, at man foretog koloskopisk desufflation på et tidspunkt, hvor man burde have været opmærksom på, at der var konstateret fri luft i maven. Koloskopi var kontraindiceret i denne situation, idet det kan forværre en mindre og måske ikke operationskrævende mikroperforation af tarmen. Retten fandt dog, at denne tilsidesættelse af den erfarne specialists standard ikke havde påført kvinden en erstatningsberettigende skade, idet Retslægerådet også udtalte, at patientens grundlidelse i form af Ogilvies syndrom og tarmperforation alene med mere end 50 procent sandsynlighed ville have ført til operation med anlæggelse af stomier. Ved operationen håndterede man situationen korrekt, idet det primært er den kliniske tilstand, der er afgørende for valget mellem operation og mere konservativ behandling. Retten fandt det herefter ikke tilstrækkelig sandsynliggjort, at kvindens komplikationer ville være undgået helt eller delvist, hvis man havde fulgt den erfarne specialists standard, og betingelserne for at yde erstatning efter klage- og erstatningslovens § 20, stk. 1, nr. 1, var derfor ikke opfyldt.

For så vidt angik vurderingen efter lovens § 20, stk. 1, nr. 4, fandt retten, at patienten havde fået komplikationer, som omfattede et langt og belastende sygdomsforløb med flere operationer og anlæggelse af stomi, tilbagelægning af stomierne ved en vellykket operation, operation for arbrok, smerter fra arvæv og en kommende kosmetisk operation. Komplikationerne fandtes dog ikke tilstrækkelig alvorlige i forhold til grundlidelsen, der ubehandlet kunne have medført fare for børnenes udvikling eller liv. Det forhold, at der var tale om et planlagt kejsersnit kunne ikke føre til andet resultat. Ankenævnet blev herefter frifundet.