København 12/11-2012

En kvinde fik i 2004 foretaget en operation med fjernelse af mandler, og hun blev som følge af blødning reopereret senere samme dag. Hun havde efterfølgende gener i form af manglende følesans i en del af tungen, smagsforstyrrelser, fejlsynkning, hæshed og fornemmelse af klump i halsen. Endvidere havde hun psykiske gener.

Patientforsikringen anerkendte en patientskade i form af beskadigelse af tungenerven, og kvinden fik tilkendt godtgørelse for et varigt mén på 5 procent herfor. Hun fik i en senere afgørelse fra Patientforsikringen tilkendt erstatning for kørselsudgifter og fik samtidig afslag på erstatning for henholdsvis psykologudgifter, tabt arbejdsfortjeneste og erhvervsevnetab samt afslag på godtgørelse for svie og smerte.

Patientforsikringens seneste afgørelse blev påklaget til Patientskadeankenævnet, som tiltrådte afgørelsen. Det var nævnets vurdering, at hendes psykiske gener ikke med overvejende sandsynlighed kunne tilskrives patientskaden, at patientskaden ikke havde forlænget hendes sygeperiode, samt at beskadigelsen af tungenerven ikke medførte et erhvervsevnetab.

Sagen blev indbragt for retten, som efter kvindens forklaring lagde til grund, at forløbet på hospitalet i forbindelse med operationen havde været en meget belastende oplevelse, men retten fandt det ikke tilstrækkelig godtgjort, at hendes psykiske gener med overvejende sandsynlighed kunne tilskrives patientskaden, ligesom retten ikke fandt det godtgjort, at sygeperioden var blevet forlænget som følge af patientskaden. Retten lagde blandt andet vægt på, at patienten har bevisbyrden for årsagsforbindelsen mellem behandlingen og sine krav, samt at hun ikke under sagen ønskede at fremlægge journal fra egen læge. Endvidere lagde retten vægt på en i forbindelse med retssagen indhentet udtalelse fra Retslægerådet, herunder at Retslægerådet havde bemærket, at journal fra patientens praktiserende læge ikke indgik i det fremsendte materiale, samt at Retslægerådet ikke fandt det muligt på det foreliggende grundlag at vurdere, i hvilken grad andre belastende faktorer havde bidraget til de psykiske gener. Retten fandt herefter ikke grundlag for at tilsidesætte Patientskadeankenævnets vurdering i sagen, og Patientskadeankenævnet blev derfor frifundet.