Holbæk 21/9-2017

En kvindelig patient blev den 23. august 2010 opereret for stiv platfod (fejlstilling i fodled med slidgigt) med indsættelse af skinne og skruer. Efterfølgende havde patienten gener i form af smerter, føleforstyrrelser/nervesmerter og tendens til hævelse. Af et journalnotat fra en undersøgelse den 9. december 2010 fremgår det, at patienten oplyste, at hun havde smerter på ydersiden af foden og at hun var generet af følelsesløshed i samme område. Den 21. juni 2011 foretog man re-operation, hvor man fjernede en del af det indsatte materiale. Efterfølgende opstod der infektion, som man behandlede. Da patienten fortsat havde gener, fjernede man ved operation den 11. oktober 2012 den resterende del af det indsatte materiale.

Den 19. januar 2015 blev der indgivet anmeldelse til Patienterstatningen. Patienten anførte, at hun ved behandlingen var påført skader i form af henholdsvis nerveskade og infektion. Det blev oplyst, at føleforstyrrelserne og nervesmerter havde været til stede siden operationen. Patienterstatningen fandt, at det eventuelle krav var forældet. Patienterstatningen vurderede, at patienten senest 9. december 2010 fik eller burde have fået kendskab til, at der i forbindelse med behandlingen eventuelt var sket en skade i form af føleforstyrrelser/nervesmerter. Ligeledes fandt Patienterstatningen, at patienten senest den 2. september 2011 fik eller burde have fået kendskab til, at der efter operationen 21. juni 2011 eventuelt var sket en skade i form af infektion. Skaderne var dermed anmeldt mere end 3 år efter at patienten fik kendskab til eller burde have fået kendskab til en mulig skade.

Afgørelsen blev påklaget til Ankenævnet for Patienterstatningen. Her blev det anført, at patienten ikke på noget tidspunkt under sit behandlingsforløb fra lægelig side var blevet informeret om, at hendes gener kunne være opstået som følge af en behandlingsskade. Ankenævnet stadfæstede Patienterstatningens afgørelse og bemærkede, at der ikke kan ses bort fra forældelsesfristen, hvis den sene anmeldelse af erstatningskravet alene skyldes manglende kendskab til retsreglerne.

Sagen blev indbragt for retten for så vidt angik nerveskaden, hvor det blev gjort gældende, at patientens eventuelle krav på erstatning i ikke var forældet. Retten fandt, at patienten senest ved undersøgelsen den 9. december 2010 havde en sådan tilstrækkelig viden om såvel nerveskaderne og føleforstyrrelserne som deres mulige sammenhæng med behandlingen til, at hun kunne anmelde skaden til Patienterstatningen. Ankenævnet blev således frifundet.