Højesteret 29/11-2004

En kvinde blev den 2. april 1997 opereret som følge af kroniske mavesmerter forårsaget af sammenvoksninger i maveregionen efter flere operationer. Operationen var planlagt som et kikkertkirurgisk indgreb, men som følge af utilfredsstillende adgang til bughulen overgik man til åben kirurgi. Efter operationen opstod der en forværring af kvindens kroniske mavesmerter. Patientforsikringen fandt at kvinden var påført en erstatningsberettigende skade i form af forlænget sygeleje samt øgede kroniske smerter efter operationen den 2. april 1997, jf. patientforsikringslovens § 2, stk. 1, nr. 1. Kvinden blev tilkendt godtgørelse for varigt mén svarende til en méngrad på 8 %.

Patientskadeankenævnet tiltrådte den påklagede afgørelse, herunder méngraden på 8 %. Efterfølgende genoptog Patientskadeankenævnet sagen og ændrede den tidligere afgørelse således, at kvinden blev tilkendt en godtgørelse for varigt mén svarende til en méngrad på 20 %, hvilket var i overensstemmelse med vurderingen i en vejledende udtalelse fra Arbejdsskadestyrelsen. Kvinden nedlagde ved landsretten påstand om, at hun var berettiget til yderligere godtgørelse for varigt mén.

Landsretten lagde til grund, at kvinden før operationen havde tilbagevendende tilfælde med anfaldsvise mavesmerter, og at hun efter operationen havde fået konstante smerter i maven, som ind imellem blev forværret væsentligt. Videre blev der lagt vægt på, at kvinden kun kunne sove flere timer ad gangen, såfremt hun sov i en speciel seng, og at smerteintensiteten udelukkede hende fra at deltage i aktiviteter uden for hjemmet. Landsretten bemærkede endvidere, at retten gennem de to dage, sagen havde været domsforhandlet, havde fået et indtryk af, hvor smerteplaget kvinden var. Landsretten vurderede, at de ulemper, i kvindens personlige livsførelse, som operationen havde medført, var af et sådant omfang og en sådan intensitet, at mermènet som følge af operationen skulle fastsættes til mere end 20 %. Landsretten fandt herefter, at der forelå det fornødne sikre grundlag for at tilsidesætte skønnet over mermènet, hvorfor ménet blev forhøjet skønsmæssigt til 30 %. Patientskadeankenævnet ankede dommen til Højesteret.

Højesteret fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Arbejdsskadestyrelsens vurdering af méngraden, herunder det yderligere men, som blev påført ved operationen i 1997, og fandt dermed heller ikke grundlag for at tilsidesætte Patientskadeankenævnets afgørelse. Patientskadeankenævnet blev derfor frifundet.