Højesteret 16/6-2009

En mand med bakteriel meningitis og betændelse i hjernehinderne med overgang af betændelse til hjernevævet i lillehjernen blev undersøgt og behandlet på et sygehus. Patientforsikringen fandt, at manden ikke var påført en erstatningsberettigende patientskade, da godtgørelse og erstatning udgjorde mindre end 10.000 kr., hvilket Patientskadeankenævnet havde tiltrådt. Nævnet var blevet frifundet i landsretten. Der var i forbindelse med retssagen indhentet en udtalelse fra Retslægerådet, hvoraf det fremgik, at mandens symptomer på et tidligere tidspunkt burde have ført til overvejelser om interkraniel infektion og iværksættelse af undersøgelse herfor. Højesteret fandt, at den forsinkede diagnosticering af bylden måtte anses for en ansvarspådragende fejl, men anførte, at det følger af retspraksis, senest højesterets dom af 16. april 2009 i sag 574/2006, at betingelsen i den dagældende patientforsikringslov § 2, stk. 1 om årsagsforbindelse kan lempes, når der ved behandlingen af patienten klart er begået fejl, og det i øvrigt findes rimeligt. Men selv med bevislempelse fandt Højesteret, at der ikke var grundlag for at antage, at manden er påført en varig skade udover en forlænget sygeperiode på godt en uge. Højesteret lagde vægt på, at Retslægerådet havde vurderet, at følgetilstanden ikke afveg fra det forventelige i forhold til grundsygdommen. Landsrettens dom blev derfor stadfæstet og nævnet frifundet.