Højesteret 16/4-2009

En kvinde begik selvmord ved hængning under indlæggelse på et psykiatrisk sygehus. Patientforsikringen havde fundet, at sagen ikke kunne anerkendes som en erstatningsberettigende patientskade, hvilket var tiltrådt af Patientskadeankenævnet. Kvinden havde været uden tilsyn fra kl. 14.30 til kl. 16.15, hvor hun blev fundet livløs. Kvinden burde i henhold til retningslinierne på det psykiatriske center have været tilset senest kl. 15.30. Det præcise dødstidspunkt kunne ikke fastslås, men Højesteret fandt, at der ikke kunne ses bort fra, at selvmordet kunne have været afværget, hvis personalet havde tilset hende i overensstemmelse med retningslinierne. Højesteret henviste til, at ifølge forarbejderne til patientforsikringslovens § 2 kan det være rimeligt at lade tvivlen om årsagssammenhæng komme patienten til gode i tvivlsomme tilfælde, hvor der ved behandlingen af patienten klart er begået fejl, som kan have forårsaget skaden. Højesteret fandt på den baggrund, at betingelserne i lovens § 2, stk. 1, nr. 1 for at yde erstatning var opfyldt. Nævnet blev derfor ikke frifundet.