Højesteret 14/9-2010

I 2000 blev en mand udsat for en patientskade, og blev i den forbindelse tilkendt ménerstatning, men fik afslag på erstatning for erhvervsevnetab. Han var på kontanthjælp, han led af sukkersyge og overvægt samt følgerne efter en piskesmældslæsion, og Patientskadeankenævnet begrundede afslag på erhvervsevnetabserstatning med, at patientskaden ikke havde ført til et fremtidigt erhvervsevnetab for ham. Han indbragte Patientskadeankenævnets afgørelse for domstolene.

Højesteret lagde til grund, at hans evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde var varigt nedsat i betydeligt omfang allerede før patientskaden i 2000. Højesteret fandt det endvidere ubetænkeligt at lægge til grund, at han ikke ville have fået indtægtsgivende arbejde, selv om patientskaden ikke var sket. Højesteret lagde herved vægt på de lægelige oplysninger om hans helbredstilstand forud for patientskaden og til hans svage tilknytning til arbejdsmarkedet før patientskaden og til hans svage tilknytning til arbejdsmarkedet gennem mange år sammenholdt med hans tilkendegivelser forud for patientskaden om, at han ville være ude af stand til at passe et arbejde, og at han ville søge førtidspension. Højesteret fandt herefter, at han ikke som følge af patientskaden havde lidt et erhvervsevnetab, der gav krav på erstatning. Patientskadeankenævnet blev derfor frifundet. Landsretten var nået til samme resultat.