Hjørring 19/6-2012

En patient med transplanteret nyre anmeldte det forhold, at han havde fået muskel- og ledsmerter som følge af forsøgsmedicinen Lescol i perioden fra 1997 til 2002. Af anmeldelsen fremgik også, at forsøgsmedicinen måske var skyld i nyrens afstødning. Patientforsikringen vurderede i 2003, at der ikke kunne anerkendes en lægemiddelskade, idet der ikke med overvejende sandsynlighed var sket en muskelskade som følge af medicinen. Denne afgørelse tiltrådte Lægemiddelskadeankenævnet i 2004, og denne afgørelse blev ikke indbragt for retten. Patienten anmodede i 2005 Patientforsikringen om genoptagelse på grund af voldsomme smerter i musklerne, hvilket blev afslået af Patientforsikringen i 2005 med den begrundelse, at muskelbiopsi havde vist uspecifikke forandringer og ingen tegn på tidligere nekrose. Afgørelsen blev anket, og tiltrådt af Lægemiddelskadeankenævnet i 2007, da nævnet fandt, at der ikke var forandringer, der tydede på, at muskulaturen skulle være beskadiget som følge af behandlingen med Lescol. Denne afgørelse blev indbragt for retten.

Under retssagen blev det blandt andet gjort gældende, at medicinsk forskning havde vist, at der kan være påført en muskelskade, uden der samtidig er forandringer. Da disse oplysninger ikke tidligere havde været gjort gældende, overvejede nævnet betydningen heraf, men overvejelserne mundede ud i en afgørelse om afslag på genoptagelse, hvor nævnet nærmere gjorde rede for, at betingelserne for at genoptage sagen på dette grundlag ikke var opfyldt. Denne afgørelse blev ikke indbragt for retten under den verserende sag. Under retssagen vedrørende nævnets afgørelse fra 2007 indhentede man endvidere en udtalelse fra Retslægerådet, hvoraf det fremgik, at Retslægerådet ikke fandt, at der var tale om en muskelskade forårsaget af medicinen. Under retssagen blev det også gjort gældende, at medicinen havde bevirket, at nyren var blevet afstødt i 2000, og at det var en fejl, at hverken Patientforsikringen eller Lægemiddelskadeankenævnet på noget tidspunkt havde taget stilling hertil.

Retten fandt, at det ikke var bevist, at der var et tilstrækkeligt sikkert grundlag for at tilsidesætte Lægemiddelskadeankenævnets afslag på genoptagelse fra 2007. Retten fandt heller ikke, at der på andet grundlag var krav på at få sagen genoptaget, idet der blev lagt vægt på, at realitetsafgørelsen fra 2004 ikke var indbragt for retten, og at patienten ikke på noget tidspunkt havde protesteret over, at der ikke var taget stilling til spørgsmålet om nyreafstødelsen skyldtes medicinen. Lægemiddelskadeankenævnet blev således frifundet.