Hillerød 12/3-2012

Sagen omhandler en landmand, der i en alder af 35 år blev påført en patientskade som følge af utilstrækkelig diagnostisk undersøgelse af brud i rygsøjlen efter en trafikulykke, og suboptimal behandling af symptomer på rygmarvsskade. Han blev som følge heraf lam fra ”livet og ned”. Forud for patientskaden var skadelidte selvstændig landmand med en svingende indtægt. Herudover arbejdede han også for andre, idet han havde egen maskinstation. Efter skaden har skadelidte været beskæftiget med kontorarbejde og truckkørsel ved hjælp af en dertil specialindrettet minilæsser.

Patientforsikringen anerkendte skaden og fandt, at skadelidte var berettiget til 15.085,61 kr. i erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, 28.260 kr. i godtgørelse for svie og smerte, 282.625 kr. i godtgørelse for et varigt mén på 85 procent, 349.200 kr. i erstatning for et erhvervsevnetab på 30 procent samt 37.117,50 kr. i erstatning for midlertidige og varige medicinudgifter. Patientforsikringen fandt, at årslønnen til beregning af tabt arbejdsfortjeneste og erhvervsevnetab var 194.000 kr. (gennemsnittet af det primære driftsresultat for 1997, 1998 og 1999). Opgørelsen vedrørte både maskinstationen og landbrugsdriften.

Skadelidte klagede til Patientskadeankenævnet for så vidt angår erstatning for helbredelsesudgifter og andet tab, tabt arbejdsfortjeneste og erhvervsevnetab. Det blev anført, at skadelidte var berettiget til erstatning for afholdte udgifter til minilæsseren, og at landbrugsdriften skulle holdes ude i forbindelse med fastsættelse af tabt arbejdsfortjeneste, årsløn og erhvervsevnetab.

Patientskadeankenævnet fandt, at skadelidte var berettiget til yderligere 36.913,50 kr. i erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, idet indtægten fra maskin¬¬¬stationen året inden skaden udgjorde 302.925 kr. (årsløn). Nævnet tiltrådte, at skadelidte ikke var berettiget til erstatning for udgifter til specialindretning af minilæsseren. Nævnet tiltrådte endvidere, at skadelidtes erhvervsevne var nedsat med 30 procent (det blev lagt til grund, at årslønnen til beregning af erhvervsevnetabet var 194.000 kr.)

Sagen blev indbragt for retten. Der blev nedlagt påstand om, at Patientskadeankenævnet tilpligtedes at anerkende, at 1) skadelidte var berettiget til erstatning for udgift på 221.500 kr. til specialindretning af minilæsser, at 2) erhvervsevnetabet udgjorde 50 %, og at 3) årslønnen til brug for beregning af erstatning for erhvervsevnetab skulle fastsattes til 303.000 kr., subsidiært til et af retten højere beløb end 194.000 kr.

Som led i retssagen blev sagen forelagt Arbejdsskadestyrelsen, som vurderede erhvervsevnetabet som følge af den anerkendte patientskade til 40 procent. Patientskadeankenævnet genoptog sagen og forhøjede erhvervsevnetabsprocenten til 40.

Retten kom til følgende:

1) udgifter til køb af specialindrettet minilæsser Retten fandt, at minilæsseren ikke havde været en nødvendig foranstaltning for, at skadelidte kunne opretholde og fortsætte et acceptabelt liv, og ikke var en udgift, som havde til formål at sikre eller forbedre skadelidtes funktionsevne, og derfor ikke kunne dækkes som ”andet tab” efter EAL § 1, stk. 1.

2) Erhvervsevnetabsprocenten

På baggrund af, at fastsættelsen af erhvervsevnetabet var usikker og skønsmæssig opgjort, sammenholdt med det oplyste om skadelidtes funktionsniveau som paraplegiker, fandt retten, at erhvervsevnetabet kunne fastsættes til 50 procent.

3) Årsløn Retten lagde skadelidtes indtægt i 1997, 1998 og 1999 til grund for sin vurdering. Retten anså det for passende, at skadelidtes skønnede årsløn fastsattes til 250.000 kr.

Patientskadeankenævnet blev således tilpligtet at anerkende, at skadelidte var berettiget til en yderligere erstatning på 284.400 kr. med tillæg af renter, at skadelidtes erhvervsevnetab udgjorde 50 %, og at årslønnen til brug for beregning af erstatning for erhvervsevnetab blev fastsat til 250.000 kr.