Helsingør 6/7-2017

En patient fik symptomer på en blodprop i hjernen og blev kørt på sygehus med ambulance. Det pågældende sygehus kunne ikke tilbyde behandling med trombolyse, og patienten blev derfor ikke behandlet med trombolyse.

Patientforsikringen (nu Patienterstatningen) vurderede, at behandlingen ikke var udført, som en erfaren specialist på det pågældende område ville have gjort. Da der ikke var tvivl om, hvornår symptomerne på blodprop i hjernen var opstået, og da det var muligt at behandle patienten med trombolyse inden for den gældende tidsramme, ville den erfarne specialist have henvist patienten til et sygehus, der kunne tilbyde trombolysebehandling. Patientforsikringen anerkendte derfor, at patienten var påført en skade i form af lammelse i venstre arm og ben og vurderede, at patienten havde ret til 67.000 kr. i godtgørelse for svie og smerte og en godtgørelse for et varigt mén på 25 procent.

Patientforsikringen traf efterfølgende afgørelse om, at patienten havde ret til 9.152 kr. i erstatning for helbredelsesudgifter, , 23.830 kr. i erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og erstatning for et erhvervsevnetab på 25 procent.

Patientforsikringens afgørelser blev påklaget til Patientskadeankenævnet (nu Ankenævnet for Patienter-statningen). Ankenævnet tiltrådte, at der var ansvarsgrundlag efter klage-og erstatningsansvarslovens § 20, stk. 1, nr. 1. Ankenævnet vurderede imidlertid, at patienten alene havde ret til en godtgørelse for et varigt mén på 8 procent. Ankenævnet vurderede, at behandling med trombolyse, henset til blodproppens sværhedsgrad og placering, med overvejende sandsynlighed kun ville have haft marginal effekt. Patientens funktionsnedsættelse i venstre hånd ville have været mindre, hvis der var givet trombolysebehandling, men patientens øvrige gener ville med overvejende sandsynlighed have været de samme, selvom der var givet trombolysebehandling. Ankenævnet gav derfor afslag på godtgørelse for svie og smerte, erstatning for helbredelsesudgifter, tabt arbejdsfortjeneste og erhvervsevnetab.

Sagen blev herefter indbragt for retten. I forbindelse hermed blev der indhentet udtalelser fra Retslægerådet. Retten fandt på baggrund af Retslægerådets udtalelser ikke grundlag for at anfægte ankenævnets vurdering af blodproppens sværhedsgrad og placering, og henset til Retslægerådets udtalelse om, at sandsynligheden for effekt af trombolyse blot var på ca. 12 procent, så frifandt retten ankenævnet.