Helsingør 6/7-2015
Rettens sagsnummer:
BS 3D-1401/72014
Ankenævnets sagsnummer:
14/2824
Dato for dommens afsigelse:
mandag den 6. juli 2015
Domstol:
Retten i Helsingør
Kategori:
Domme afsagt af byret
Relaterede filer:
En kvinde blev opereret i 2006 på grund af slidgigt og skævhed (skoliose) i ryggen. I forbindelse med operationen indsatte man en diskusprotese i ryggen. Kvinden havde herefter mange gener, herunder smerter.
Patientforsikringen (nu Patienterstatningen) afviste ved afgørelse af den 28. oktober 2009, at kvinden var påført en erstatningsberettigende skade. Patientforsikringens afgørelse blev påklaget til Patientskadeankenævnet (nu Ankenævnet for Patienterstatningen), som den 27. september 2010 tiltrådte afgørelsen.
Ved afgørelse af 25. juni 2013 afviste Patientforsikringen at genoptage behandlingen af sagen. Patientforsikringens afgørelse blev påklaget til Patientskadeankenævnet, som den 2. december 2013 tiltrådte afgørelsen.
Kvinden anmodede herefter atter Patientskadeankenævnet om at genoptage sagen, hvilket ankenævnet afviste ved afgørelse af 24. januar 2014.
Den 5. februar 2014 anmodede kvinden på ny ankenævnet om at genoptage behandlingen af sagen ud fra forvaltningsretlige principper. Det blev bl.a. anført, at operationen var et forsøg, at den indsatte protese gav forhøjede metal-værdier i blodet, og at protesen var forkert placeret. Patientskadeankenævnet afviste at genoptage behandlingen af sagen, da der ikke var tale om nye faktiske oplysninger, der havde væsentlig betydning for sagens udfald.
Sagen blev herefter indbragt for retten. Retten fandt, at kvinden ved sin forklaring og de fremlagte udskrifter fra diverse fora fra internettet ikke havde dokumenteret, at den operation, som hun gennemgik, var et led i en forsøgsordning. Der var heller ikke i øvrigt lægelig dokumentation om følgevirkningerne af operationen, herunder var der ikke dokumentation for, at de gener, som kvinden havde oplyst om, havde sammenhæng med den indsatte diskusprotese. Endelig forelå der ikke nye oplysninger om placeringen af protesen. Den omstændighed, at en overlæge havde oplyst, at han ikke ville isætte en ny protese i tilfælde af skævhed i ryggen (skoliose) udgjorde ikke en ny oplysning, men blot denne læges mulige vurdering af forholdene. Retten fandt herefter, at kvinden ikke havde løftet bevisbyrden for, at der var fremkommet nye oplysninger, der var af så væsentlig betydning for sagen, at sagen kunne genoptages. Ankenævnet blev således frifundet.