Glostrup 21/5-2019
Der var ikke en nærliggende risiko for alvorlig invaliditet eller død hos mor eller barn, hvis ikke kejsersnit var foretaget. Den varige nerveskade som følge af kejsersnittet var meget sjælden og en komplikation udover, hvad patienten med rimelighed måtte tåle.
Rettens sagsnummer:
BS 10H-366/2017
Ankenævnets sagsnummer:
16/3507/EC
Dato for dommens afsigelse:
tirsdag den 21. maj 2019
Domstol:
Retten i Glostrup
Kategori:
Domme afsagt af byret
Relaterede filer:
En patient fik foretaget et akut kejsersnit. Ved efterfølgende undersøgelser vurderede man, at barnet havde fået en skade på et nervebundt ved venstre skulder (plexus brachialis), at hun havde et såkaldt Horners syndrom (formindsket pupil, hængende øjenlåg og formindsket øjenspalte) som følge af nerveskaden, og der var nedsat strækkeevne i fingre og håndled på venstre side.
Patienterstatningen afviste, at skaden var tilstrækkelig alvorlig til at give ret til erstatning. Patienterstatningens afgørelse blev påklaget til Ankenævnet for Patienterstatningen, der var enig i Patienterstatningens afgørelse.
Ankenævnet vurderede, at patientens skade var tilstrækkelig sjælden til at opfylde sjældenhedskriteriet. Derimod var de midlertidige og varige gener, patienten blev påført som følge af skaden ikke tilstrækkelige alvorlige. Ankenævnet lagde vægt på, at generne ikke var så svære, at der var behov for en operation, og at der gennem årene havde været en gradvis bedring i venstre arm og venstre hånds motoriske funktion. Forstyrrelserne ved venstre øje var bedret betydeligt over årene, og der var ikke tegn på synsforstyrrelse eller påvirkede øjenbevægelser som følge af skaden. Forløbet havde været kompliceret af neuropatiske smerter af en sådan karakter og voldsomhed, at patienten bed sig i fingrene, således at man var nødt til at amputere 5. fingers yderste led. Ankenævnet vurderede, at skaden og dennes følger relativt set ikke var så alvorlige, som de gener, der var risiko for, at hun ville have haft, hvis hun ikke var blevet forløst ved kejsersnit.
Patienten indbragte Ankenævnet for Patienterstatningens afgørelse for domstolene. Retslægerådet udtalte under sagen, at risikoen for alvorlig invaliditet var forøget ved patientens manglende forløsning ved kejsersnit, men Retslægerådet var af den opfattelse, at en fortsat forløsning kunne være endt med en vaginal fødsel, og at sagsøger ikke med størst sandsynlighed havde fået alvorlige skader eller ville være afgået ved døden, hvis kejsersnittet ikke var blevet gennemført. Moren havde været i fødsel i mere end et døgn, før man besluttede forløsning ved kejsersnit. Retten lagde afgørende vægt herpå. Retten lagde endvidere vægt på, at generne efter Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings méntabel sædvanligvis svarede til en méngrad på mellem 20-65 %. Retten vurderede herefter, at skaden gik ud over, hvad patienten med rimelighed måtte tåle.
Patienten fik herefter fuldt medhold.
Patienterstatningen afviste, at skaden var tilstrækkelig alvorlig til at give ret til erstatning. Patienterstatningens afgørelse blev påklaget til Ankenævnet for Patienterstatningen, der var enig i Patienterstatningens afgørelse.
Ankenævnet vurderede, at patientens skade var tilstrækkelig sjælden til at opfylde sjældenhedskriteriet. Derimod var de midlertidige og varige gener, patienten blev påført som følge af skaden ikke tilstrækkelige alvorlige. Ankenævnet lagde vægt på, at generne ikke var så svære, at der var behov for en operation, og at der gennem årene havde været en gradvis bedring i venstre arm og venstre hånds motoriske funktion. Forstyrrelserne ved venstre øje var bedret betydeligt over årene, og der var ikke tegn på synsforstyrrelse eller påvirkede øjenbevægelser som følge af skaden. Forløbet havde været kompliceret af neuropatiske smerter af en sådan karakter og voldsomhed, at patienten bed sig i fingrene, således at man var nødt til at amputere 5. fingers yderste led. Ankenævnet vurderede, at skaden og dennes følger relativt set ikke var så alvorlige, som de gener, der var risiko for, at hun ville have haft, hvis hun ikke var blevet forløst ved kejsersnit.
Patienten indbragte Ankenævnet for Patienterstatningens afgørelse for domstolene. Retslægerådet udtalte under sagen, at risikoen for alvorlig invaliditet var forøget ved patientens manglende forløsning ved kejsersnit, men Retslægerådet var af den opfattelse, at en fortsat forløsning kunne være endt med en vaginal fødsel, og at sagsøger ikke med størst sandsynlighed havde fået alvorlige skader eller ville være afgået ved døden, hvis kejsersnittet ikke var blevet gennemført. Moren havde været i fødsel i mere end et døgn, før man besluttede forløsning ved kejsersnit. Retten lagde afgørende vægt herpå. Retten lagde endvidere vægt på, at generne efter Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings méntabel sædvanligvis svarede til en méngrad på mellem 20-65 %. Retten vurderede herefter, at skaden gik ud over, hvad patienten med rimelighed måtte tåle.
Patienten fik herefter fuldt medhold.