Glostrup 13/10-2011

En patient (A) fik i 1984 foretaget brokoperation i udlandet. A havde haft periodevise smerter i højre side med udstråling til højre ben. A blev udredt i 1992 og i marts 1999 på grund af mavesmerter. Man fandt ingen påviselig årsag. Den 22. oktober 1999 blev A indlagt akut med feber og mavesmerter, hvorefter man den 23. oktober 1999 foretog operation med fjernelse af blindtarmen. A blev på grund af højresidige smerter igen undersøgt i år 2000. Man fandt at smerterne var forværret og lokaliseret omkring arret efter blindtarmsoperationen. I 2002 blev der foretaget kikkertoperation, hvor der blev fjernet nogle enkelte sammenvoksninger. Igennem år 2002-2003 blev A undersøgt flere gange hos gynækologer og reumatologer. I 2005 blev A henvist til smertecenter, hvor der blev foretaget smertebehandling. Den 4. marts 2009 anmeldte A skaden til Patientforsikringen.

Patientforsikringen og Patientskadeankenævnet fandt at A’s krav var forældet, jf. patientforsikringsloven § 19, stk. 1. Der blev bl.a. lagt vægt på, at A’s tilstand efter blindtarmsoperation den 23. oktober 1999 gradvist blev forværret, og at A i november 2000 blev undersøgt på grund af højresidige smerter lokaliseret omkring arret fra blindtarmsoperationen. Patientskadeankenævnet fandt, at A i november 2000 burde have været bekendt med, at generne kunne være relateret til blindtarmsoperationen den 23. oktober 1999. Patientskadeankenævnet fandt på denne baggrund, at A’s krav var forældet, idet der var forløbet mere end fem år fra A burde have fået kendskab til skaden til anmeldelse af erstatningskravet til Patientforsikringen.

A anlagde herefter sag ved retten med påstand om, at Patientskadeankenævnet skulle anerkende, at der ikke var indtruffet forældelse for det krav, som A anmeldte til Patientforsikringen den 23. april 2009. Til støtte for sin påstand gjorde A gældende, at det først var i 2005, hvor A blev henvist til smertecenter, at A burde havde fået kendskab til skaden og ikke i 2000. På baggrund af journaloptegnelserne fra A’s egen læge og fra hospitalet i august/november 2000 lagde retten til grund, at A på daværende tidspunkt angav blindtarmsoperationen som en mulig årsag til sine smerter. Retten bemærkede endvidere, at der ikke fremgår af journalmaterialet, at lægerne har konkluderet, at blindtarmsoperationen ikke var årsag til smerterne, eller at dette skulle være meddelt A. På baggrund heraf fandt retten, at A havde indset eller ved almindelig agtpågivenhed burde have indset, at blindtarmsoperationen var en mulig årsag til smerterne. Endvidere fandt retten, at henvisningen til hospitalet fra A’s egen læge, tillige vidnede om, at A på daværende tidspunkt havde den opfattelse, at smerterne stammede fra blindtarmsoperationen. Da anmeldelsen til Patientforsikringen blev indgivet den 4. marts 2009, fandt retten, at der var forløbet mere end 5 år, fra A fik eller burde have fået kendskab til skaden, til anmeldelse af erstatningskravet til Patientforsikringen skete, hvorfor kravet var forældet efter den dagældende lov om patientforsikring, § 19, stk. 1. Patientskadeankenævnet blev herefter frifundet.