Esbjerg 7/5-2010
Rettens sagsnummer:
BS 4-1646/2008
Ankenævnets sagsnummer:
2007-00-896
Dato for dommens afsigelse:
fredag den 7. maj 2010
Domstol:
Retten i Esbjerg
Kategori:
Domme afsagt af byret
Relaterede filer:
En kvinde fik ved operation udskiftet en ICD (elektrochokpacemaker) på grund af lavt batteriniveau. Ved operationen pådrog hun sig en skulderskade, hvilket medførte efterfølgende udtalte skuldersmerter i hverdagen, hvorefter hun måtte opgive sin selvstændige virksomhed som fysioterapeut. Patientforsikringen fandt, at patienten ikke var påført en erstatningsberettigende skade jf. lov om patientforsikring § 2, stk. 1, nr. 4, hvilket var tiltrådt af Patientskadeankenævnet.
Retten bemærkede, at der kan ydes erstatning efter den dagældende lov om patientforsikring § 2, stk. 1, nr. 4, hvis der som følge af bl.a. behandling er indtrådt en skade, der er mere omfattende, end hvad patienten med rimelighed må tåle. Der skal herved tages hensyn til dels skadens alvor, dels patientens sygdom og helbredstilstand i øvrigt samt til skadens sjældenhed og mulighederne i øvrigt for at tage risikoen for dens indtræden i betragtning. Ifølge forarbejderne til bestemmelsen må de to led i bedømmelsen – komplikationens relative alvor og dens sjældenhed eller i øvrigt uventede karakter – normalt vurderes samlet ved bedømmelsen af, om skaden går ud over, hvad patienten med rimelighed må tåle. Hvis misforholdet mellem grundsygdommens og komplikationens art er særlig udtalt, kan der slækkes på kravet til dens sjældenhed. Omvendt kan der slækkes på kravet til komplikationens relative alvor, hvis der er tale om en ekstremt sjælden, måske hidtil ukendt, komplikation. Retten lagde således vægt på, at det fremgik af de lægelige oplysninger i sagen, at skuldersmerterne er en kendt komplikation i forbindelse med indsættelse af en pacermaker, men at Retslægerådet dog havde vurderet, at patientens gener var så udtalte og langvarige, at de skønnedes at forekomme hos under 1 % i forbindelse med tilsvarende operationer. Derfor fandt retten, at skaden skulle anses som en alvorlig komplikation efter operationen. Dette måtte dog sammenholdes med, at patientens grundsygdom ubehandlet ville medføre døden, og at det havde været nødvendigt at udskifte pacemakeren, da den ikke havde mere strøm. Selv om skaden efter sit omfang måtte betragtes som sjælden, måtte det antages, at operationen ville være blevet udført, selv om man havde vidst, at den ville medføre den pågældende skade. Skaden er herefter samlet bedømt ikke mere omfattende, end hvad patienten med rimelighed må tåle. Patientskadeankenævnet blev herefter frifundet.