Esbjerg 25/2-2011

En mand blev i marts 2003 indlagt om aftenen med symptomer i form af trykken i hovedet og lidt dødhedsfornemmelse i højre arm. Han havde haft forbigående ordmobiliseringsbesvær og forbigående vanskeligheder med at styre højre arm. Man planlagde CT-skanning den følgende morgen. I løbet af natten (ca. kl. 4.30) udviklede han lammelse i højre side af kroppen og afasi (talebesvær). Der blev herefter foretaget akut CT-skanning og iværksat blodfortyndende behandling. Patientforsikringen fandt, at der ikke var grundlag for erstatning efter lov om patientforsikring, jf. lovens § 1, stk. 1, og § 2, stk. 1, idet Patientforsikringen ikke fandt det overvejende sandsynligt, at han var påført en skade i forbindelse med behandlingen. Patientforsikringen fandt i øvrigt, at behandlingen havde været i overensstemmelse med bedste specialiststandard. Patientskadeankenævnet tiltrådte Patientforsikringens afgørelse. Patientskadeankenævnet fandt dog, at behandlingen ikke havde været i overensstemmelse med bedste specialiststandard, idet man burde have foretaget en akut CT-skanning, og hvis denne ikke havde vist blødning i hjernen, da behandlet med blodfortyndende medicin. Det var imidlertid nævnets vurdering, at det ikke var overvejende sandsynligt, at resultatet ville havde været anderledes, hvis denne behandling var iværksat straks. Sagen blev herefter indbragt for retten. Retten fandt, at det på baggrund af Retslægerådets besvarelser kunne lægges til grund, at der i forbindelse med sagsøgerens indlæggelse var sket et lægefagligt fejlskøn. På baggrund af Retslægerådets besvarelser af de stillede spørgsmål fandtes der imidlertid ikke at foreligge nogen sandsynlighed for, at det var dette fejlskøn, der havde forårsaget de alvorlige skader, sagsøger havde pådraget sig. Retten fandt det herefter ikke sandsynliggjort, at sagsøgers skader kunne have været undgået eller begrænset, såfremt man havde handlet anderledes på det pågældende sygehus. Patientskadeankenævnet blev frifundet.