Esbjerg 25/11-2019

En patient blev ved en operation foretaget 19. juli 2012 behandlet for misdannelse af nogle blodkar i hjernen (cerebral AVM). Patienten blev før operationen informeret om sin grundsygdom og blødningsrisikoen ved behandlingen. Hans pårørende blev dog ikke informeret før operationen, da patienten ikke ønskede dette.

Operationen forløb planmæssigt, men dagen efter fik patienten en hjerneblødningsskade med efterfølgende langvarigt ophold på sygehuse og døgnophold. Patientens familie blev kort tid efter hjerneblødningsskaden informeret om skaden, og patientens bror blev pr. 18. oktober 2012 beskikket som værge.

Patienterstatningen modtog den 18. december 2015 anmeldelse af patientskaden. Skemaet var af patienten udfyldt og underskrevet den 10. november 2015. Patienterstatningen afviste, at patienten var berettiget til erstatning efter loven. Patienten klagede efterfølgende over afgørelsen til ankenævnet, der afviste kravet som forældet. Efter ankenævnets vurdering var det eventuelle krav anmeldt senere end 3 år efter, at patienten og dennes værge havde fået eller burde have fået kendskab til skaden og at denne kunne være forårsaget af sygehuset behandling. Ankenævnet lagde  vægt på, at patienten den 27. august 2012 blev orienteret om, hvorfor han var indlagt, og at han på eget initiativ spurgte til, hvor svær hjerneskaden var. Vedrørende værgen lagde ankenævnet særlig vægt på, at værgen havde været fuldt informeret om hjerneblødningsskaden og dens nære tidsmæssig sammenhæng med behandlingen.

Patienten indbragte herefter ankenævnets afgørelse for retten. Retten fandt efter sagens oplysninger og bevisførelsen, at patienten var i en sådan sygdomsmæssig tilstand, at han ikke forud for den 18. december 2012 kunne forholde sig til, om den skade, han ved hjerneblødningen havde pådraget sig, var forårsaget af operationen 19. juli 2012. Retten fandt heller ikke holdepunkter for at antage, at værgen noget sted i sundhedssystemet var blevet informeret om, at der kunne være sammenhæng mellem operationen den 19. juli 2012, som isoleret set var vellykket, og den efterfølgende hjerneblødningsskade. Retten fandt heller ikke, at der var grundlag for at statuere, at værgen forud for skæringsdagen burde have indset, at skaden kunne have været forårsaget af evt. utilstrækkelig sygehusbehandling.

Retten fandt, at der skulle ske identifikation mellem patienten og dennes værge, samt at værgen var informeret om patientens tilstand herunder behandlingen og den hjerneskade, som patienten var blevet påført. Retten fandt det ikke bevist, at værgen forud for den 18. december 2012 havde fået eller burde havde fået kendskab til skaden, samt at denne kunne være forårsaget af evt. utilstrækkelig sygehusbehandling. Patientens krav var efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet derfor ikke forældet. Sagen blev hjemvist til fornyet behandling hos ankenævnet.