Esbjerg 15/12-2014

En mand væltede i oktober 2011 på sin knallert og påførte sig et hovedtraume med efterfølgende blødninger i hjernen. Manden, der var kendt med et alkoholmisbrug og let skrumpelever, blev herved påført en hjerneskade og efterfølgende overført til rehabilitering. Patienten blev under sin indlæggelse på rehabiliteringsstedet medicineret med Fenemal som behandling af alkoholabstinenser og et epileptisk anfald. Patienten blev tiltagende dårligere i takt med, at hans levertal steg, og han afgik i november 2011 ved døden som følge af multiorgansvigt, herunder leversvigt.

Ved afgørelse af 27. juni 2012 fandt Patientforsikringen, at det ikke var overvejende sandsynligt, at patienten var påført en skade i forbindelse med behandlingen, men fandt at multiorgansvigtet med døden til følge med overvejende sandsynlighed var en følge af hans grundlidelse med et meget svækket helbred og den efterfølgende trafikulykke med en generel påvirkning af hans organer samt hjerne.

Patientens ægtefælle anmodede efterfølgende om genoptagelse af sagen under henvisning til, at der burde have været taget stilling til, at patienten havde en forudbestående leverlidelse, der ved behandlingen med Fenemal ikke var blevet taget højde for. Patientforsikringen afviste ved afgørelse af 5. september 2012 at genoptage sagen efter de almindelige forvaltningsregler om genoptagelse.

Patientforsikringens afgørelse af 27. juni 2012 blev påklaget til Patientskadeankenævnet, som tiltrådte afgørelsen. Patientskadeankenævnet fandt, at behandlingen med Fenemal og behandlingen i øvrigt var i overensstemmelse med erfaren specialiststandard. Nævnet lagde særligt vægt på patientens selvbestemmelsesret, idet de pårørende og patienten i henhold til lægejournalen var blevet tilbudt overflytning af patienten til et mere specialiseret behandlingssted den 9. november 2011, men havde takket nej hertil, hvilket var blevet respekteret af genoptræningsstedet.

Sagen blev indbragt for domstolene og blev i den forbindelse forelagt for Retslægerådet. Retten fandt på baggrund af Retslægerådets udtalelse, at behandlingen med Fenemal var et pasende valg, men at patienten fik præparatet i en relativ høj dosis og i længere tid, hvorfor der var risiko for forgiftning, og patienten burde derfor være overflyttet til et sygehus med kapacitet til at behandle patientens komplicerede tilstand. Retten lagde på baggrund af Retslægerådets udtalelse yderligere til grund, at Fenemalkoncentrationen i blodet ikke blev målt under indlæggelsen, og at genoptræningsstedet ikke forud for den 9. november 2011 anbefalede, at patienten blev overflyttet til et mere kompetent sygehus. Retten fandt, at patienten ikke før den 9. november 2011 var uafvendelig døende, og at det var i strid med den erfarne specialists standard ikke at have overført patienten tidligere. Retten valgte således ikke at tillægge lægenotatet vedrørende de pårørendes afslag på overflytning den 9. november 2011 vægt. Retten fandt det yderligere tiltrækkeligt godtgjort, at patienten med overvejende sandsynlighed ville have overlevet, såfremt han var blevet overflyttet til et mere kompetent og specialiseret behandlingssted. Nævnet blev herefter dømt til at anerkende, at dødsfaldet var en erstatningsberettigende patientskade.