Esbjerg 13/3-2015

En 39-årig kvinde blev opereret for endometriose-forandringer. I forbindelse med lejringen under operationen opstod afklemning af patientens venstre arm. I det efterfølgende forløb blev hun diagnosticeret med Bodily Distress Syndrome (kropsligt stress-syndrom karakteriseret ved funktionelle symptomer uden medicinsk eller kirurgisk forklaring). Derudover havde hun fået smerter i venstre skulder, albue, underarm samt sovende fornemmelser eller føleforstyrrelser i tre fingre, som hun mente var en følge af afklemningen af venstre arm i forbindelse med operationen.

Patientforsikringen fandt, at patienten ikke var berettiget til erstatning, da den opståede lejringsskade var en utilsigtet komplikation til en i øvrigt optimal behandling, og da den indtrådte komplikation ikke var tilstrækkelig alvorlig set i forhold til patientens grundlidelse, jf. klage- og erstatningslovens § 20, stk. 1, nr. 4.

Patientskadeankenævnet (nu Ankenævnet for Patienterstatningen) fandt at lejringsskaden kunne anerkendes som en patientskade, da lejringen ikke havde været optimal. Der blev lagt vægt på, at venstre hånd ikke havde været tilgængelig under operationen, da patientens hævelse og misfarvning af venstre hånd og underarm først blev konstateret efter indgrebet var afsluttet, og at lejring og observation ikke havde været i overensstemmelse med den erfarne specialists standard, idet armen ved indgift af bedøvelsesmidler via venflon i hånden skal være under kontinuerlig observation eller tilses med korte intervaller. Hvis man havde foretaget den pågældende observation, ville man med overvejende sandsynlighed have konstateret afklemningsproblemet og således have foretaget korrigering af lejringen, hvorved skaden med overvejende sandsynlighed ville være undgået.

Patientforsikringen fastsatte det varige mén som følge af patientskaden til 5 procent, idet kun en mindre del af patienten nuværende gener var en direkte følge af den anerkendte patientskade. Patientforsikringen fandt, at langt den overvejende del af patientens gener måtte tilskrives hendes Bodily Distress Syndrome. Patientforsikringen fandt samtidig, at patientskadens følger ikke i sig selv havde medført et erhvervsevnetab på 15 procent eller derover, da det primært var patientens øvrige lidelser, der var årsagen til, at hun ikke længere kunne arbejde i samme omfang. Patientskadeankenævnet tiltrådte afgørelsen, idet der blev lagt vægt på, at der kun var tale om en let nervepåvirkning, og at patientens øvrige gener i blandt andet arm, skulder og hoved samt det diagnosticerede Bodily Distress Syndrome ikke kunne tilskrives patientskaden.

Sagen blev indbragt for domstolene og blev i den forbindelse forelagt for Retslægerådet. Retslægerådet fandt, at patienten var blevet påført en lejrings- og/eller fikseringsbetinget trykskade af bløddelene i venstre underarm. Retslægerådet fandt det dog ikke dokumenteret, at der forelå en varig lidelse, som følge af den pågældende skade. Retslægerådet fandt heller ikke belæg for, at patientskaden havde forårsaget patientens funktionelle lidelse Bodily Distres Syndrome, men kunne dog ikke helt afvise, at patientens symptomer fra venstre hånd og arm helt eller delvist var forårsaget af patientskaden. Retslægerådet fandt det dog mest sandsynligt, at generne fra venstre arm og hånd udgjorde en del af den diagnosticerede funktionelle lidelse.

Retten fandt det på baggrund af bevisførelsen og Retslægerådet udtalelse ikke godtgjort, at patientens Bodily Distress Syndrome og generne i hendes venstre arm og hånd med overvejende sandsynlighed var forvoldt af patientskaden. Retten fandt som følge heraf, at patienten ikke havde krav på yderligere godtgørelse for varigt mén og erstatning for tab af erhvervsevne. Patientskadeankenævnet blev således frifundet.