Århus 8/9-2009

Patienten, en 60-årig arkitekt, var påført en patientskade i form af blodprop i hjernen. Han havde i 7 måneder forud for patientskaden været arbejdsløs, og forud for det havde han alene haft tidsbegrænsede ansættelser. På tidspunktet for skaden var han i ansættelsesforhandlinger med to potentielle arbejdsgivere. Der blev ikke indgået kontrakter, men der blev efterfølgende udarbejdet erklæringer, hvoraf fremgår, at man påregnede at ansætte ham. Patientforsikringen vurderede erhvervsevnetabsprocenten til 25 % og fastsatte årslønnen til 212.000 kr. på baggrund af en gennemsnitlig beregning af lønindtægten for 3 år forud for patientskaden, jf. EAL § 7, stk. 2. Patientskadeankenævnet tiltrådte Patientforsikringens afgørelse. Patienten gjorde i retten gældende, at årslønnen skulle fastsættes til 500.000 kr. på baggrund af den løn, han kunne have oppebåret, såfremt han havde opnået ansættelse. Desuden blev det gjort gældende, at der ved den gennemsnitlige beregning af lønindtægten ikke var blevet taget højde for konsulentarbejde. Retten fandt ikke fornødent grundlag for at tilsidesætte nævnets udøvede skøn med hensyn til sandsynligheden for, at patientens forhandlinger ville have mundet ud i et fast ansættelsesforhold. Retten fandt dog, at der ved fastsættelse af årslønnen skulle tages hensyn til patientens totale indkomster i de 3 år forud for patientskaden (herunder konsulentarbejde), hvilket førte til en årslønsfastsættelse på 320.000 kr. Nævnet blev således ikke frifundet.