Århus 16/12-2014

En 63 årig patient, der var kendt med type 2 diabetes og kronisk leversygdom, henvendte sig hos egen læge, dels fordi han ønskede hjælp til at komme ud at stigende alkoholmisbrug, og dels fordi han igennem de seneste dage havde haft hævelse og smerter i højre knæ, uden at have været ude for et traume. Egen læge anbefalede aflastning. Tre dage senere var knæet fortsat hævet og smertende, og egen læge tilrådede forsat aflastning. Den følgende dag blev patienten tiltagende dårlig og blev indlagt på mistanke om blodprop i lungerne. Mistanken blev afkræftet, og man fandt, at tilstanden skyldtes blodforgiftning som følge af infektion i højre knæ. Herefter et langvarigt behandlingsforløb blandt andet på grund af lever og nyresvigt, an-samling af serøs væske i bughulen og lungebetændelse. Patienten blev udskrevet omkring 5 måneder efter indlæggelse.

Patientforsikringen fandt, at patienten var påført en erstatningsberettigende skade i form af forsinket diagnosticering og behandling af infektion i knæet. Patienterstatningen udmålte diverse godtgørelse og erstatning, herunder bl.a. godtgørelse for et varigt mén på 10 procent for nedsat nyrefunktion.

Patientskadeankenævnet var enig i, at der var en diagnoseforsinkelse, som gav ret til godtgørelse og erstatning. Nævnet ændrede dog Patientforsikringens afgørelse således, at patienten ikke var påført et varigt mén som følge af nedsat nyrefunktion. Patientskadeankenævnet vur-derede, at den nedsatte nyrefunktion med overvejende sandsynlighed primært skyldtes patientens forud bestående lidelser og forhold hos patienten selv.

Sagen blev herefter indbragt for retten. Retten fandt det ikke godtgjort, at den nedsatte nyrefunktion var opstået som en følge af forsinket diagnosticering af infektionen i højre knæ. Retten lagde vægt på de forudbestående lidelser og fandt, uanset om nyrefunktionen måtte antages at have været normal forud for indlæggelsen, ikke grundlag for at tilsidesætte Patientskadeankenævnets vurdering. Patientskadeankenævnet blev herefter frifundet.