Aalborg 15/6-2012

Rettens sagsnummer:

Ankenævnets sagsnummer:

Dato for dommens afsigelse:

fredag den 15. juni 2012

Domstol:

Retten i Aalborg

Kategori:

Domme afsagt af byret

Relaterede filer:

aalborg150612 (1)

En kvinde fik i 2003 konstateret en knogletumor i venstre side af undermunden og fik strålebehandling herfor, og der var ikke efterfølgende fundet tegn på genkomst af sygdommen. Efter strålebehandlingen opstod der alvorlige følgeskader på grund af knoglenekrose i underkæben. Patientforsikringen og Patientskadeankenævnet havde vurderet, at knoglenekrosen ikke kunne anerkendes som en patientskade efter patientforsikringslovens § 2, stk. 1, nr. 4, da komplikationen ikke var tilstrækkelig sjælden og alvorlig set i forhold til grundsygdommen.

Sagen blev indbragt for retten med påstand om, at knoglenekrosen skulle anerkendes som en patientskade. I forbindelse med retssagen vurderede Retslægerådet bl.a., at de meget udtalte gener, som kvinden havde fået, var overordentlig sjældne, og at risikoen herfor – det samlede bivirkningsbillede taget i betragtning - var vurderet til at ligge væsentlig under 1 %. På den baggrund og henset til de alvorlige konsekvenser, generne havde haft for kvinden, fandt retten efter en samlet vurdering, at generne – trods den meget alvorlige grundlidelse - lå ud over, hvad hun med rimelighed måtte tåle. Betingelserne for erstatning i patientforsikringslovens § 2, stk. 1, nr. 4, var derfor opfyldt. Patientskadeankenævnet blev således ikke frifundet.