Aalborg 14/3-2012

Sagen vedrørte erstatningsudmåling til en mand, der havde været udsat for en patientskade. Han var på tidspunktet for skaden selvstændig erhvervsdrivende med salg af gryder og pander samt specialpuder til kiropraktorklinikker. Patientforsikringen havde opgjort erstatningen for tabt arbejdsfortjeneste til skønsmæssigt 100.000 kr., hvilket Patientskadeankenævnet havde tiltrådt.

Manden indbragte sagen for retten med påstand om, at Patientskadeankenævnet skulle anerkende, at han havde en ikke dækket tabt arbejdsfortjeneste på 200.000 kr.

Han gjorde gældende, at resultatet for så vidt angik virksomhedens egentlige varesortiment var markant dårligere end det resultat, der var lagt til grund ved afgørelsen, at hans erstatning for tabt arbejdsfortjeneste kunne fastsættes til skønsmæssigt 300.000 kr. som følge af manglende indtjening i virksomheden, og at det fejlagtigt var lagt til grund, at han havde haft indtægt fra sygedagpenge i sygeperioderne.

Patientskadeankenævnet gjorde gældende, at han ikke havde antaget fremmed hjælp i virksomheden i den relevante periode, at det var en forudsætning, at han kunne dokumentere et tab, og at faldet i overskuddet på den primære drift kunne forklares med et øget vareforbrug, der ikke tog afsæt i en tilsvarende øget omsætning. Det blev endvidere gjort gældende, at han bar bevisbyrden for at dokumentere det påståede tab, at han trods talrige opfordringer hertil ikke havde fremlagt de relevante bilag, ligesom han ikke havde dokumenteret, hvilke dage han havde modtaget sygedagpenge. Endelig blev det gjort gældende, at erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter fast praksis skal beregnes på grundlag af indtægter før skat. Det afgørende var således det primære driftsresultat og ikke dækningsbidraget.

Mandens revisor afgav vidneforklaring under retssagen. Han forklarede, at han mente, at det var rigtigt at tage udgangspunkt i nedgangen i dækningsbidraget for pågældende år.

Retten lagde blandt andet til grund, at det skøn, der var anlagt ved fastsættelsen af den tabte arbejdsfortjeneste, var funderet i de faktiske oplysninger og foretaget efter gældende retningslinjer med udgangspunkt i de regnskabsmæssige principper, hvilket måtte anses for det bedste udgangspunkt for et skøn. Retten kunne herefter ikke tilslutte sig sagsøgers synspunkter om, at der i stedet skulle tages udgangspunkt i dækningsbidraget. Der var herefter ikke grundlag for at tilsidesætte det underbyggede skøn, som Patientskadeankenævnet havde foretaget. Patientskadeankenævnet blev således frifundet.