Østre Landsret 26/6-2019

Resumé

Sagen handlede om, hvorvidt A’s udvikling af epilepsi og kognitive gener var en følge af et behandlingsforløb, som hun gennemgik den 20. maj 2005 som følge af sin psykiske lidelse. Behandlingsforløbet havde blandt andet involveret behandling med ECT (elektrochokbehandling).

Retten i Odense afsagde dom i sagen den 11. februar 2016. Retten fandt ikke, at A havde ført bevis for årsagssammenhængen mellem ECT-behandlingen og udviklingen af epilepsi og kognitive gener. Betingelserne for at yde erstatning efter patientforsikringslovens § 1, stk. 1, fandtes derfor ikke opfyldt, og sagsøgte blev derfor frifundet.

A ankede dommen til Østre Landsret, og gjorde i den forbindelse supplerende gældende, at hun var påført en skade i forbindelse med, at hun havde været udsat for iltmangel under ophold på intensivafdeling efter ECT-behandlingen.

Landsretten udtalte, at ECT-behandlingen, respirationsproblemerne samt overførslen til og behandlingen på intensivafdelingen måtte ses som et samlet behandlingsforløb, hvorfor A kunne få prøvet spørgsmålet om, hvorvidt denne del af behandlingen havde påført en skade, der kunne anerkendes.

Landsretten udtalte herefter, at det ikke var overvejende sandsynligt, at A’s epilepsi og kognitive gener var forvoldt af ECT-behandlingen eller af iltmangel og manglende overvågning på intensivafdelingen den 20. maj 2005. Landsretten lagde bl.a. vægt på Retslægerådets udtalelser om, at det var usandsynligt, at A var blevet udsat for iltmangel, samt at det ikke var muligt udtale sig om årsagen til A’s kognitive gener. Landsretten fandt det endvidere ikke godtgjort, at der under opholdet på intensivafdelingen var begået fejl, der kunne føre til en lempelse af beviset for årsagssammenhæng. Landsretten stadfæstede derfor byrettens frifindende dom.