Vestre Landsret 5/7-2019

Resumé

Sagen angik en prøvelse af Ankenævnet for Patienterstatningens afgørelse af 29. juni 2015, hvor ankenævnet afviste at genoptage en sag vedrørende fejlbehandling, og hvorvidt betingelserne for genoptagelse var opfyldt.

A afgik ved døden den 15. april 2011 på grund af et akut hjertesvigt som følge af forandringer af legemspulsårens klapper. A havde i en længere periode op til dødsfaldet haft problemer med hjertet og havde den 14. juni 2010 gennemgået en undersøgelse på et sygehus, der bl.a. viste, at A havde en normal hjertepumpefunktion og normale hjerteklapforhold. A blev henvist til cykeltest, hvorefter han blev afsluttet fra sygehuset. Der blev efter A’s dødsfald rejst spørgsmål om, hvorvidt behandlingen, som A modtog den

14. juni 2010, havde påført ham en patientskade efter klage- og erstatningsloven.

Boet efter A anmeldte skaden til Patientforsikringen (nu Patienterstatningen), som ved afgørelse af 2. februar 2012 gav afslag på erstatning. Patienterstatningen fandt ikke, at A var blevet påført en patientskade,

jf. § 19, stk. 1, og § 20, stk. 1 i klage- og erstatningsloven. Selvom behandlingen fandtes ikke at leve op til erfaren specialiststandard, vurderede Patienterstatningen, at overholdelsen af erfaren specialiststandard ikke ville have ført til et andet forløb.

Patienterstatningens afgørelse blev tiltrådt af Patientskadeankenævnet (nu Ankenævnet for Patienterstatningen) ved afgørelse af 3. september 2012.

Ved afgørelse af 20. december 2014 fandt Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, i henhold til autorisationslovens § 17, at den overlæge, som havde behandlet A den 14. juni 2010, havde handlet under normen for anerkendt faglig standard, idet han burde have iværksat videre undersøgelse med ambulant opfølgning og kontrol af A. Det var således disciplinærnævnets vurdering, at A’s dødsfald kunne have været afværget, hvis normen for almindelig anerkendt faglig standard var blevet fulgt.

På baggrund af disciplinærnævnets vurdering af 20. december 2014 anmodede boet efter A Ankenævnet for Patienterstatningen om at genoptage sagen. Ankenævnet afviste ved afgørelse af 29. juni 2015 at genoptage sagen, da ankenævnet ikke fandt, at betingelserne for genoptagelse var opfyldt. Der var efter Ankenævnets vurdering således ikke fremkommet sådanne nye og for sagens afgørelse væsentlige oplysninger, der ville medføre et andet resultat.

Boet efter A indbragte sagen for domstolene med påstand om, at Ankenævnet skulle dømmes til at genoptage sagen. Retten i Hjørring afsagde den 8. maj 2018 kendelse og fandt, at betingelserne for genoptagelse var opfyldt, idet den faglige uenighed om, hvorvidt overholdelsen af specialiststandarden havde været afgørende for dødsfaldet, indebar en ny og væsentlig oplysning for sagens afgørelse, Ankenævnet dømtes derfor til at genoptage sagen.

Ankenævnet ankede sagen til Vestre Landsret, som den 5. juli 2019 ændrede byrettens dom. Landsretten fandt ikke, at boet efter A havde godtgjort, at der var fremkommet sådanne nye og væsentlige oplysninger, som ikke allerede var indgået i ankenævnets behandling af sagen, og som måtte antages at ville have medført en ændret vurdering. Ankenævnet blev derfor frifundet.