Randers 29/8-2019

Resumé

Sagen angik en person, der havde været ude for en arbejdsskade og som under behandlingen for arbejdsskaden tillige blev påført en patientskade i form af infektion med amputation af venstre underben til følge. 9 måneder efter amputationen – før den helbredsmæssige tilstand var endeligt afklaret - fyldte skadelidte 65 år og overgik til folkepension. Der var ikke på dette tidspunkt foretaget en udredning i forhold til skadelidtes arbejdsevne.

Arbejdsskadestyrelsen tilkendte i første omgang skadelidte midlertidigt erhvervsevnetab på 50 %. Efterfølgende omgjorde Arbejdsskadestyrelsen afgørelsen og tilkendte skadelidte endeligt erhvervsevnetab med virkning fra februar 2012, hvor skadelidte havde fået amputeret sit underben.

Sagen om erhvervsevnetabserstatning efter klage- og erstatningsloven blev behandlet flere gange af patientskademyndighederne. Den 2. december 2016 traf Ankenævnet for Patienterstatningen den afgørelse, som var til prøvelse ved domstolene. Ankenævnet afviste ved afgørelsen, at skadelidte var berettiget til erhvervsevnetabserstatning, da der ikke forud for skadelidtes overgang til folkepension forelå et forsvarligt grundlag for at skønne over erhvervsevnetabet. Det blev i den forbindelse bl.a. tillagt vægt, at en underbensamputation ikke i sig selv udgjorde et forsvarligt grundlag for at skønne over erhvervsevnetabet i henhold til erstatningsansvarsloven. Ankenævnet lagde endvidere vægt på, at skadelidtes helbredstilstand på tidspunktet for overgangen til folkepension var uafklaret, ligesom skadelidte ikke havde gennemgået nogen arbejdsprøvning.

Under sagen fremkom Arbejdsmarkedets Erhvervssikring med en udtalelse, hvorved skadelidtes erhvervsevnetab blev vurderet til at udgøre 65 %.

Retten i Randers frifandt Ankenævnet under henvisning til, at skadelidte var overgået til pension inden der var sket en prøvning af skadelidtes arbejdsevne. Skadelidte var derfor ikke påført et varigt indtægtstab.