Svendborg 28/6-2019

Resumé

Sagen angik, hvorvidt A’s (sagsøger) svære, kroniske smerter i lysken, som A havde udviklet efter en kikkertundersøgelse den 8. september 2014, var en patientskade omfattet af klage- og erstatningslovens § 19, stk. 1, og § 20, stk. 1, nr. 4 (tålereglen).

A anmeldte skaden til Patienterstatningen, der den 16. december 2015 traf afgørelse om, at erstatningsbetingelserne i klage- og erstatningsloven var opfyldt, og at A derfor var berettiget til erstatning. Patienterstatningen

fandt i samme afgørelse, at A som følge af patientskaden var pådraget et varigt mén på 8%.

A påklagede Patienterstatningens afgørelse til Ankenævnet for Patienterstatningen. Ankenævnet fandt ved afgørelse af 14. april 2016, at As smerter ikke kunne anerkende som en patientskade, idet sjældenhedskriteriet

i § 20, stk. 1, nr. 4, ikke var opfyldt. Ankenævnet henviste til, at As kroniske smerter ikke kunne anses for en sjælden komplikation efter den type operation (kikkertundersøgelse).

A anlagde herefter sag ved retten mod Ankenævnet med påstand om, at sagsøgte skulle anerkende, at han havde pådraget sig en patientskade som følge af kikkertundersøgelsen den 8. september 2014.

Retten i Svendborg fandt, at betingelserne for erstatning efter klage- og erstatningsloven var opfyldt. Retten lagde i sin begrundelse bl.a. vægt på smerternes meget alvorlige karakter og det udtalte misforhold mellem grundsygdommens og skadens alvor, og at der som følge heraf burde slækkes på kravet til skadens sjældenhed i lovens § 20, stk. 1, nr. 4. Retten fandt således, at skaden i form af svære, kroniske smerter i lysken måtte anses for mere omfattende, end hvad A med rimelighed måtte tåle, jf. § 20, stk. 1,

nr. 4. A’s påstand blev dermed taget til følge, og sagen blev hjemvist til udmåling.