Sønderborg 10/11-2020

Resumé

I sagen var skadelidte blevet opereret for galdesten ved en kikkertoperation den 11. august 2010, idet man havde fjernet skadelidtes galdeblære. Skadelidte pådrog sig i den forbindelse en patientskade i form af en galdelækage, som ved afgørelse af 30. juni 2011 blev anerkendt som erstatningsberettiget efter lov om klage- og erstatningsadgang indenfor sundhedsvæsnet (herefter KEL) § 20, stk. 1, nr. 4, jf. § 24, hvorefter skadelidte blev tilkendt godtgørelse for varigt mén. Af sagens oplysninger fremgik det endvidere, at skadelidte havde været i behandling for psykiske gener siden januar 2012. Den 15. januar 2014 traf Patientforsikringen midlertidig afgørelse om erhvervsevnetab, hvorefter Patientforsikringen fandt, at skadelidte ikke var berettiget til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, at skadelidtes aktuelle psykiske gener ikke var en følge af patientskaden, samt at skadelidte havde lidt et midlertidigt erhvervsevnetab på 35 % som følge af patientskaden.

Patientskadeankenævnet omgjorde den 12. november 2014 Patientforsikringens afgørelse af 15. januar 2014. Ankenævnet fandt, at skadelidte ikke som følge af patientskaden var blevet påført et erhvervsevnetab på 15 % eller derover. Skadelidte anlagde herefter sag med påstand om, at ankenævnet skulle anerkende, at han havde lidt et erhvervsevnetab på 35 % som følge af patientskaden.

Under byretssagen blev sagen forelagt Retslægerådet, som vurderede, at skadelidtes gener i form af blandt andet nedsat lungekapacitet var en følge af patientskaden. I forhold til skadelidtes psykiske gener fandt Retslægerådet ikke, at det var sandsynligt, at generne skyldtes patientskaden.

Ankenævnet for Patienterstatningen genoptog sagen, og fastholdt ved afgørelse af 14. december 2017, at der ikke var grundlag for erstatning for tab af erhvervsevne. Sagen blev forelagt Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som ved afgørelse af 3. april 2020 fastsatte skadelidtes erhvervsevnetab til 25 % som følge af patientskaden. Ankenævnet genoptog og ændrede herefter sine tidligere afgørelser, og fastsatte ved afgørelse af 21. august 2020 skadelidtes erhvervsevnetab til 25 % som følge af patientskaden.

Byretten frifandt Ankenævnet for Patienterstatningen under henvisning til, hvorefter at skadelidtes gener i form af smerter i maven, i højre side af brystkassen samt lettere nedsat lungefunktion kunne henføres til patientskaden, og at disse gener medførte arbejdsmæssige begrænsninger ved fysisk belastende arbejdsopgaver. Herudover havde skadelidte psykiske gener, overvægt og type 2 diabetes som ikke kunne henføres til patientskaden, og som alle havde medført en begrænsning i skadelidtes erhvervsevne. Skadelidte havde herefter ikke tilvejebragt det fornødne sikre grundlag for at tilsidesætte Ankenævnets vurdering, hvorefter patientskaden ikke havde medført en større nedsættelse i skadelidtes erhvervsevne end 25 %.