Østre Landsret 10/3-2020

Resumé

Patienten fik i 2011 påvist et aneurisme på en blodåre i hjernen. Hun blev informeret om, at et aneurisme kan observeres og vurderes ved periodiske kontroller eller fjernes ved et operativt indgreb. Den 5. december 2011 blev patienten opereret med henblik på fjernelse af aneurismet. Under operationen bristede aneurismet med blødning til følge. Blødningen blev standset, men der blev efter operationen påvist lammelser hos patienten.

Ankenævnet fandt ved afgørelse af 21. marts 2013, at den givne behandling levede op til den i lovens § 20, stk. 1, nr. 1, indeholdte specialiststandard, ligesom ankenævnet vurderede, at de opståede komplikationer ikke er tilstrækkelig alvorlige til at udløse erstatning i medfør af lovens § 20, stk. 1, nr. 4.

Patienten indbragte herefter ankenævnets afgørelse for retten med påstand om, at ankenævnet skulle anerkende, at patienten var blevet påført en erstatningsberettigende skade. Under sagens behandling i byretten blev sagen forelagt for Retslægerådet. Retslægerådet fandt bl.a., at operation var velindiceret, og at det var i overensstemmelse med alment anerkendt lægefaglig standard at behandle operativt.

Retten i Helsingør fandt, at behandlingen af patienten ved at foretage en operation var i overensstemmelse med specialistreglen, hvor der ikke var grundlag for at tilkende patienten erstatning efter klage- og erstatningslovens § 20, stk. 1, nr. 1. Endvidere fandt retten, at klage- og erstatningslovens § 20, stk. 1, nr. 3, ikke omfatter ”at se tilstanden an”, idet denne tilgang ikke udgør en behandlingsmetode eller behandlingsteknik. Derfor var der heller ikke grundlag for at tilkende patienten erstatning efter § 20, stk. 1, nr. 3.

Retten i Helsingør afsagde dom den 27. marts 2019, hvor Ankenævnet blev frifundet. Landsretten stadfæstede byrettens dom, da der ikke var kommet andet frem, der kunne føre til et andet resultat.