København 27/1-2023

Sagen blev ikke genoptaget, da retten fandt, at nye oplysninger om funktionsnedsættelse som følge af smertesyndrom ikke ville have ændret afgørelsens resultat.

Rettens sagsnummer:

BS-8086/2021-KBH

Ankenævnets sagsnummer:

2019-10439

Dato for dommens afsigelse:

fredag den 27. januar 2023

Domstol:

Københavns Byret

Juridisk tema:

Genoptagelse

Kategori:

Domme afsagt af byret

Relaterede filer:

København270123

Resumé

Sagen vedrørte, hvorvidt betingelserne for genoptagelse var opfyldt.

Sagens hovedspørgsmål var, om sagsøgers nu oplyste funktionsnedsættelse efter en anerkendt behandlingsskade, havde væsentlig betydning for sagen, og dermed om betingelserne for genoptagelse er opfyldt.

Sagsøger påstod, at sagsøgers helbredstilstand var blevet værre efter den oprindelige afgørelse, idet sagsøger havde indhentet nyt journalmateriale fra to forskellige behandlingssteder. Begge journaler tilkendegav, at sagsøger havde udviklet svært kronisk smertesyndrom som følge af behandlingsskaden, og at dette medførte en væsentlig nedsættelse af hendes funktionsniveau.

Ankenævnet havde i sin afgørelse - der var til prøvelse - bl.a. lagt vægt på, at sagsøger fik skaden i forbindelse med behandling af modermærkekræft på højre lår, og at grundlidelsen ubehandlet er livstruende, hvorfor den nu oplyste funktionsnedsættelse ikke har væsentlig betydning for sagen.

Spørgsmålet var herefter således, hvorvidt de nytilkomne oplysninger var af så væsentlig betydning, at de ville medføre, at sagen havde fået et andet udfald.

Retten fandt, at sagsøger ikke havde løftet bevisbyrde for, at sagen ville have fået et andet udfald, hvis de nytilkomne oplysninger havde været tilstede ved den oprindelige afgørelse.