Utilstrækkelig meningitis-behandling af 4-årigt barn

Kritik

Introduktionslæge P1 (aut. ID ███████) fra Afdeling A, Hospital A, får kritik for behandlingen den 15. januar 2024.

Introduktionslæge P2 (aut. ID ██████) og hoveduddannelseslæge P3 (aut. ID █████████) fra Afdeling A, Hospital A, får kritik for behandlingen den 18. januar 2024.

Kritik med indskærpelse

Afdelingslæge Melinda Ivona Marcus-Corpodean, (aut. ID 0C6B8) fra Afdeling A, Hospital A, får kritik med indskærpelse for behandlingen den 15. januar 2024.

Overlæge Anne Louise Jürgensen (aut. ID 062J1) og afdelingslæge Herdis Sigrid Bengts-Gildberg (aut. ID 09GSR) fra Afdeling A, Hospital A, får kritik med indskærpelse for behand-lingen den 18. januar 2024.

Klagen

Du har klaget over, at din søn ██████████████████████████████████ ikke fik en korrekt behandling på Afdeling A, Hospital A, i perioden fra den 15. til den 18. januar 2024.

Vi har forstået, at det centrale i din klage er:

• at ███████ ikke blev relevant og tilstrækkeligt behandlet den 15. januar 2024, idet man burde have mistænkt meningitis og have iværksat udredning herfor

• at ██████████ ikke blev behandlet på relevant og tilstrækkelig vis den 18. januar 2024, herunder at der burde være blevet mistænkt meningitis og iværksat antibiotisk behandling på et tidligere tidspunkt i forløbet

• at det ikke var sundhedsfagligt forsvarligt at foretage en lumbalpunktur på █████ den 18. januar 2024 henset til hans tilstand.

Der tages i forhold til klagepunktet stilling til følgende sundhedspersoner hos Afdeling A, Hospital A, da de har udøvet en sundhedsfaglig behandling, der relaterer sig til de påklagede forhold:

• Introduktionslæge P1

• Afdelingslæge Melinda Ivona Marcus-Corpodean

• Introduktionslæge P2

• Overlæge Anne Louise Jürgensen

• Afdelingslæge Herdis Sigrid Bengts-Gildberg

• Hoveduddannelseslæge P3

Styrelsen for Patientklager har tidligere udtalt kritik til Hospital A for behandlingen af din søn ██████████████████████████████████ den 15. og 18. januar 2024 på Afdeling A. Du har bedt om at få denne del vurderet af disciplinærnævnet.

Sagsfremstilling

Vi har for overskuelighedens skyld delt sagsfremstillingen op i tre underafsnit, som indeholder henholdsvis oplysninger fra journalen, dine bemærkninger til sagen og bemærkninger fra de indklagede sundhedspersoner.

Oplysninger fra journalen

Den 15. januar 2024 om formiddagen blev din 4-årige søn ██████████████████████████████████ indbragt med ambulance til Afdeling A, Hospital A, hvortil han var henvist til akut undersøgelse grundet mistanke om meningitis. Kort efter ankomsten blev ██████ tilset af introduktionslæge P1, som indledningsvist optog sygehistorie for ████████, herunder at han havde været syg gennem længere tid, og at han siden nytårsaften havde været syg on/off med feber. ██████████ havde desuden hovedpine siddende frontalt samt smerter i begge ører, ligesom han havde haft en enkelt opkastning. Ved tilsynet oplyste du, at der siden dagen forinden var tilkommet smerter i █████s nakke, og at han fortsat klagede over hovedpine siddende frontalt samt øresmerter. █████████ var desuden lidt lysfølsom, ligesom han havde ondt i toppen af maven. Der var en enkelt gang set noget udslæt på ██████s ben og mave, hvor han havde ligget i sengen og haft det varmt, og udslættet var forsvundet hurtigt igen. ████ havde hverken snot eller hoste, og han havde haft fin kontakt under hele sygdomsforløbet og således ingen vrøvlende tale, kramper eller adfærdsændringer. ████ havde desuden normal vandladning og afføring, og han drak godt, men havde et mindre fødeindtag og havde tabt sig 3 kg i forløbet. Endelig blev det oplyst, at █████████ var blevet behandlet med Panodil.

Efter optagelse af sygehistorien foretog introduktionslæge P1 en objektiv undersøgelse af ██, hvorved hun vurderede hans almene tilstand ad to omgange, henholdsvis før smertestil-lende behandling med Panodil og Dalcy og efter behandling med disse præparater. Før den smertestillende behandling fandtes ████ at være til den sløve side, men fin i kontakten, ligesom han kunne svare relevant. Efter den smertestillende behandling var ██ kvikket meget op og blev beskrevet som glad og smilende og med lyst til mad. Ved den objektive undersøgelse sås intet udslæt eller petekkier på ██████████s hud, og han kunne fint bøje sin ryg. Forud for den smertestillende behandling kunne █████ ikke bøje sit hoved, men efter behandlingen med Panodil og Dalcy fandtes ingen nakke-rygstivhed hos ham. Introduktionslægen vurderede på baggrund af undersøgelserne, at der ikke umiddelbart var anledning til at mistænke en viral meningitis. Introduktionslægen vurderede desuden, at in-fluenza kunne være en sandsynlig diagnose, ligesom det heller ikke kunne udelukkes, at der var tale om akut mellemørebetændelse. Introduktionslægen ordinerede derfor yderligere undersøgelser af ██████ i form af blodprøver med måling af væske- og infektionstal og bloddyrkning samt podning for influenza og RS-virus. Det blev samtidigt besluttet at beholde █████████ til observation, indtil der forelå svar på prøverne.

Senere samme dag, kl. 14.43, blev det beskrevet, at ███████ havde rigtig god effekt af den smertestillende medicin, og at han ikke længere havde ondt i ørerne eller i hovedet. Der forelå desuden svar på podningen, som var negativ for både influenza og RS-virus. Intro-duktionslæge P1 konfererede ██████s tilstand med afdelingslæge Melinda Ivona Marcus-Corpodean, der var den ansvarlige bagvagt, og besluttede herefter, at ████████ skulle udskrives med ordination af en fem dags antibiotikakur med præparatet Primve. I forbindelse med udskrivelsen vejledte introduktionslægen dig om dels at holde øje med ████████s vandladninger, dels at fastholde █████████s tid hos ørelægen den følgende dag. Du fik derefter udleveret et kontaktkort til afdelingen, ligesom introduktionslægen varslede dig i forhold til ændret kontakt, adfærd, nytilkomne symptomer eller anden forværring. ██████ blev herefter udskrevet fra afdelingen med en åben indlæggelse.

Den 18. januar 2024 om formiddagen mødte ██████ igen på afdelingen, hvortil I havde henvendt jer, da █ var tiltagende sløv og smerteforpint i hovedet. █ blev tilset af introduktionslæge P2, der optog sygehistorie for ham, herunder at han havde været meget smerteforpint med hovedpine og ørepine i løbet af natten trods behandling med Panodil og Dalcy, og at han nu var bleg og træt, ligesom han havde kastet op samme dags morgen. Introdukti-onslægen foretog herefter en objektiv undersøgelse af ████████, ligesom hun gennemgik hans vitale værdier. I forbindelse med undersøgelsen blev introduktionslægen i tvivl om, hvorvidt ██████████ havde nakke-rygstivhed, og hun tilkaldte derfor overlæge Anne Loui-se Jürgensen, som tillige undersøgte ██. Ved den objektive undersøgelse ville ██ til at begynde med ikke kigge ned på maven, men da overlægen tilbød at holde en hånd på hans pande, kiggede han ned. Overlægen vurderede på den baggrund, at ██ ikke havde nakke-rygstivhed. Overlægen beskrev █s hud som værende til den blege side og uden udslæt. ████ havde en kapillærrespons på 2 sekunder, og hans vejrtrækning var upåfaldende. Overlægen noterede desuden, at det var svært at vurdere, om ██ var træt efter en søvnløs nat, eller om han var begyndende sløv. Overlægen besluttede herefter, at man i første omgang skulle forsøge med smertestillende behandling, og at der skulle foretages revurdering, når der forelå svar på █████████s blodprøver. Der blev ved tilsynet således ordineret blodprøver af █████████ med henblik på måling af blandt andet infektionstal, ligesom han blev podet for influenza og covid.

Nogle timer senere, kl. 13.50, blev ██████████ tilset af afdelingslæge Herdis Sigrid Bengts-Gidlberg og introduktionslæge P2. Afdelingslægen konstaterede, at ███ gennem de seneste timer var blevet tiltagende forvirret og talte intermitterende i sort, ligesom han var højfebril. Afdelingslægen foretog herefter en objektiv undersøgelse af ████, hvorved han fandtes klamtsvedende og lyssky, ligesom hans smerter og nakke-rygstivhed var tiltaget. Afdelingslægen mistænkte derfor, at der kunne være tale om bakteriel meningitis, og der blev på den baggrund straks iværksat intravenøs antibiotisk behandling af ham med præparatet Ceftriaxon. Afdelingslægen forsøgte desuden at foretage lumbalpunktur på ██ i lokal-bedøvelse. Det var dog ikke muligt at penetrere muskulaturen, da ███ spændte voldsomt op, så snart nålen kom i berøring med huden. Afdelingslægen besluttede derfor at afvente med lumbalpunktur, så ███ kunne komme i fuld bedøvelse.

Kl. 15.39 foretog hoveduddannelseslæge P3 en lumbalpunktur på ███████, mens han var i fuld bedøvelse. Der blev ved proceduren observeret klar spinalvæske uden blod samt absolut påskyndet dråbefølge. Hoveduddannelseslægen noterede, at ████ allerede var opstartet i antibiotisk behandling, og at man ville afvente svar på lumbalpunkturen før videre plan.

Det fremgår af sagen, at ███ efterfølgende blev overflyttet til et andet behandlingssted, hvor man forgæves forsøgte at behandle ham for et forhøjet tryk i hjernen. Det fremgår videre af sagen, at ██ afgik ved døden den 6. februar 2024 efter flere ugers indlæggelse på det andet behandlingssted.

Dine bemærkninger til sagen

Du har i klagen blandt andet oplyst, at ██ havde været syg i lang tid, og at

du og ██████████s far var bekymrede for, om feberen ville skade ham, når det nu

var tredje uge med sygdom, han gik ind i. I valgte derfor at kontakte jeres praktiserende læge den 15. januar 2024, da ███ var meget utilpas. Den praktiserende læge kontaktede Hospital A med mistanke om meningitis og bestilte en ambulance med kørsel 1. Du har hertil oplyst, at diagnosen meningitis næsten blev afvist både over telefonen og af bagvagten på sygehuset samt af ambulancepersonalet. ██████ blev dog alligevel taget med ambulancen til sygehuset, da dette var proceduren. På sygehuset oplyste du, at du var bekymret for, at ████████ havde så mange smerter, da han ellers havde en meget høj smertetærskel. Ved tilsynet den

15. januar 2024 blev du orienteret om, at man ikke mente, at det var meningitis, da symptomerne ikke passede på ████, ligesom der kunne ses væske/pus på hans ører, og at det derfor nok bare var en simpel mellemørebetændelse. Du blev dog ikke oplyst om, at man ikke havde testet ████ for meningitis.

Det fremgår videre af klagen, at █████████ den 18. januar 2024 for sent fik den nødvendige behandling mod bakteriel meningitis, og at han samme dag blev udsat for en lumbalpunktur, selv om hans tilstand var alt for dårlig. Dette medførte, at ██ fik kramper, og han blev derfor efterfølgende overflyttet til et andet behandlingssted. Det er hertil oplyst, at ████ knap tre uger efter overflytningen afgik ved døden som følge af de skader, som hans meningitis og kramper udløste.

Du har i et partshøringssvar desuden oplyst, at de indklagede læger flere steder har anført, at ███s forløb ikke lignede typisk meningitis, da der som regel er en kort periode eller hurtig forværring. Du har hertil oplyst, at ████████ ved operationen om torsdagen havde pus på hjernen, og at der således var tale om en tilstand, der ikke var opstået hurtigt i løbet af timer, men nok nærmere over flere dage. Du har videre oplyst, at hvis lægerne blot havde lyttet til dig og ███████████s far tidligere, kunne hele situationen have været undgået, og I kunne stadig have haft ██████████ i live. Du har desuden oplyst, at █████s forløb var typisk for en bakteriel meningitis, som har gemt sig bag infektionen, og at der bare ikke var nogen, der ville lytte.

Du har tillige oplyst, at ██████ var en ualmindelig hårdfør dreng med en meget høj smertetærskel, hvilket I gang på gang prøvede at fortælle lægerne. Du har videre oplyst, at det ikke overrasker dig som mor, at ██████████ skjulte, hvor slemt det var, for han ville gøre alt, som de voksne sagde, at han skulle. Du har hertil anført, at hvis lægerne havde lyttet, så ville de måske have været mere bekymrede. Du har endvidere oplyst, at de indklagede læger igen og igen anfører, at chancen for, at ██ havde meningitis, skulle have været utro-lig sjælden. Du har hertil anført, at tal fra Statens Serum Institut dog viser, at der i 2022 og 2023 var henholdsvis 70 og 35 smittede med meningitis, og at der således forekommer adskillige meningitistilfælde årligt.

Bemærkninger fra de indklagede sundhedspersoner

I dette afsnit er gengivet oplysninger fra de udtalelser og partshøringssvar, som de indklagede sundhedspersoner har indsendt til brug for sagen.

Introduktionslæge P1

Introduktionslæge P1 har i en udtalelse til sagen oplyst, at hun på behandlingstidspunktet var ansat som introduktionslæge og fungerede som forvagt. Introduktionslægen har videre oplyst, at hun havde ansvaret for den initiale vurdering, og at hun konfererede behandlingen både telefonisk og klinisk med bagvagten, som var enig i undersøgelse, vurdering og plan.

Introduktionslægen har desuden oplyst, at ██s sygdomsforløb var længerevarende og præget af svingende symptomer, og at et sådant forløb ikke er typisk for akut bakteriel meningitis. Introduktionslægen har tillige oplyst, at karakteren af ██s forløb talte for, at han kun-ne have været ramt af forskellige, mindre akutte infektioner. Det er hertil oplyst, at ███████s smerter på og væske fra begge ører var foreneligt med mellemørebetændelse med perforation. En sådan tilstand kunne forklare de beskrevne symptomer med hovedpine, feberperioder og generel utilpashed, og mellemørebetændelse udgør en hyppig årsag til længerevarende sygdom ved øvre luftvejsinfektioner.

Introduktionslægen har videre oplyst, at der på vurderingstidspunktet ikke forelå oplysninger om bevidsthedspåvirkning, ligesom ██████████ hverken havde adfærdsændringer, taleafvigelser, kramper eller hudforandringer i form af petekkier. Fraværet af disse centrale alarmsymptomer reducerede mistanken om meningitis betydeligt. Det er hertil oplyst, at de beskrevne nakkesmerter ikke var ledsaget af feber, nakkestivhed eller neurologiske udfald, og at nakkesmerter alene er et uspecifikt symptom, som hyppigt ses ved virale infektioner eller muskulære gener. Nakkesmerter er ikke i sig selv tegn på meningeal irritation.

Det fremgår desuden af ovennævnte udtalelse, at på det tidspunkt, hvor introduktionslægen tilså █, var der ingen kliniske tegn på meningitis, og at udskrivelse med sikkerhedsnet samt opfølgning hos øre-næse-halslæge var fagligt forsvarligt og i overensstemmelse med gældende internationale guidelines og klinisk praksis.

Afdelingslæge Melinda Ivona Marcus-Corpodean

Afdelingslæge Melinda Ivona Marcus-Corpodean har til sagen oplyst, at hun havde bagvagtsfunktionen den 15. januar 2024, hvor ██████████ blev bragt ind til Akutmodtagelsen. Afdelingslægen har videre oplyst, at hun mindes at være blevet kontaktet telefonisk af █s praktiserende læge, som meldte ███ med mistanke om viral meningitis. Afdelingslægen var derfor fra begyndelsen klar over, at både den praktiserende læge og forældrene havde bekymring for, om der kunne foreligge en alvorlig akut tilstand, herunder meningitis. Afdelingslægen har oplyst, at denne bekymring blev taget alvorligt og indgik i vurderingen fra starten af. Det indgik også i vurderingen, at praktiserende læge ikke fandt indikation for at opstarte antibiotisk behandling af █████ før transport til sygehuset, hvilket ikke understøttede et billede af et barn, der på dette tidspunkt fremstod akut alvorligt sygt med konkret mistanke om bakteriel meningitis eller anden alvorlig akut tilstand.

Afdelingslægen har videre oplyst, at hun ikke selv tilså ██ som primært vurderende læge, men at hans tilfælde blev drøftet med hende både efter den initiale vurdering og igen efter observation og behandling med smertestillende medicin. Afdelingslægen har oplyst, at hun ved den første drøftelse med forvagten fik oplyst, at ██████ var subfebril, men med i øvrigt upåfaldende vitale værdier, og at han havde haft øresmerter, hovedpine, nakkesmerter og feber on/off gennem cirka to uger samt forbigående udslæt og en enkelt opkastning. █████ fremstod ifølge forvagten fin i kontakten, eventuelt lidt sløv, men med upåvirket bevidsthedstilstand, og der blev beskrevet let lysoverfølsomhed. Der var ingen petekkier, og der blev ikke beskrevet neurologiske udfald. Det blev også oplyst, at ████ ikke kunne bøje hovedet frit på grund af smerter. Forvagten vurderede, at billedet primært kunne være foreneligt med en influenzalignende tilstand, og der blev lagt plan om smertestillende behandling, blodprøver, viruspodning og observation i akutmodtagelsen. Afdelingslægen var enig i denne plan, og der fandtes på dette tidspunkt ikke holdepunkter for en alvorlig akut tilstand, herunder meningitis eller sepsis, idet ███████s samlede kliniske billede ikke var foreneligt hermed.

Afdelingslægen har tillige oplyst, at hun ved den efterfølgende drøftelse med forvagten, efter observation og behandling af █████████ med smertestillende, fik oplyst, at █████████ havde haft god effekt af paracetamol og ibuprofen, at hans hoved- og nakkesmerter var betydeligt reduceret, og at man nu uden besvær kunne bøje hans hoved, dvs. at █████████ ikke fremstod nakke-rygstiv. ██ var kvikket op, viste interesse for mad og fremstod gladere og mere upåfaldende. Viruspodning for influenza og RSV var negativ, og █s blodprøver viste forhøjede, men ikke alarmerende infektionsmarkører. Ved konfereringen blev det desuden oplyst, at █████████s trommehinder ikke kunne visualiseres, og at mellemørebetændelse derfor ikke kunne be- eller afkræftes ved den objektive undersøgelse. Afdelingslægen har hertil oplyst, at der på baggrund af disse oplysninger fortsat ikke fandtes holdepunkter for en alvorlig akut tilstand, herunder meningitis eller sepsis. Det blev derimod vurderet, at ███████ mest sandsynligt havde en bakteriel infektion, og mellemørebetændelse var på dette tidspunkt den mest sandsynlige forklaring ud fra det samlede kliniske billede. Der blev derfor ordineret og iværksat antibiotisk behandling med peroral penicillin samt fortsat smertestillende behandling. Der blev desuden opstillet et sikkerhedsnet i form af en klar plan om vurdering hos øre-næse-hals-læge dagen efter samt instruktion til mor om tegn på forværring i tilstanden og opfordring til at kontakte afdelingen i regi af åben indlæggelse. Det er hertil anført, at denne vurdering må ses i lyset af det kliniske billede, der forelå på tidspunktet for den første indlæggelse, og ikke i lyset af det efterfølgende forløb.

Introduktionslæge P2

Introduktionslæge P2 har i en udtalelse til sagen oplyst, at hun fungerede som forvagt på afdelingen den 18. januar 2024, hvor hun tilså ███ hurtigt efter hans ankomst. Det er hertil oplyst, at ███s værdier ved ankomsten var normale, fraset en temperatur på 37,9˚C og en let forsænket puls på 59, hvilket blev tolket som værende i orden. Introduktionslægen optog en fokuseret sygehistorie for ███████ samt en objektiv undersøgelse af ham med fokus på symptomer på meningitis, da dette skulle udelukkes. Det er hertil oplyst, at andre mulige differentialdiagnoser kunne være akut mellemørebetændelse, influenza, covid eller anden bakteriel infektion uden fokus. Introduktionslægen har oplyst, at hun syntes, at der var flere bekymrende informationer i █████████s sygehistorie, herunder at han havde haft svingende feber gennem 18 dage, at han tidligere havde haft øreflåd, ligesom der havde været mistanke om infektion i ørerne og mistanke om nakkesmerter. ███████ blev af sine forældre beskrevet med tiltagende hovedpine trods behandling med smertestillende (Dalcy og Paracetamol), og han havde derudover haft 1-2 opkastninger om natten.

Introduktionslægen har videre oplyst, at ██████████ medvirkede til undersøgelsen, og at han selv kunne beskrive og pege, hvor det gjorde ondt. Ved den objektive undersøgelse var ███████ bleg, træt og angav smerter ved pande og ører. Introduktionslægen var i tvivl om, hvorvidt ███████ var nakkerygstiv, da han sagtens kunne bevæge hovedet til siderne, og også fremad, men langsomt. Der sås intet udslæt på ███. Introduktionslægen vurderede derfor, at det var nødvendigt at få en mere erfaren kollegas vurdering af █, og hun ringede derfor til sin bagvagt. Det er hertil oplyst, at bagvagten ikke kunne komme, da hun stod med et akut dårligt barn et andet sted på afdelingen. Introduktionslægen opsøgte derfor en anden erfaren speciallæge i ambulatoriet for at få hjælp til vurderingen af ███████. Sammen med denne speciallæge foretog introduktionslægen en ny undersøgelse af ████████ med fokus på nakkerygstivhed. Speciallægen vurdererede, at █████████ ikke var nakke-rygstiv, og speciallægen lagde herefter en plan om, at der i første omgang skulle forsøges med smertestillende, indtil resultaterne af ████s blodprøver (infektions- og væsketal) og podninger (for influenza og covid) forelå. Når disse prøvesvar forelå, og man kunne vurdere effekten af smertestillende (Dalcy), skulle ███████ tilses af en bagvagt med henblik på yderligere revurdering. Introduktionslægen har hertil oplyst, at hun spurgte den superviserende speciallæge, om de skulle gøre yderligere, men vurderingen på dette tidspunkt var, at blodprøver, smertestillende og revurdering var passende. Introduktionslægen blev umiddelbart herefter kaldt til et akut dårligt barn på en anden afdeling, og da hun kom tilbage på afdelingen, tjekkede hun █████s blodprøver og så, at █████████ havde et højt infektionstal (CRP) på 212, hvilket var bekymrende. Introduktionslægen tilså herefter ██████ og konstaterede herved, at hans kliniske tilstand var tydeligt forværret. Introduktionslægen tilkaldte derfor straks en erfaren speciallægekollega for at få hjælp til vurdering og behandling af ███. Speciallægen foretog med det samme en vurdering af █████████ og konsta-terede inden for kort tid, at der var tale om meningitis, og at der skulle opstartes meningitisbehandling. Introduktionslægen anlagde derfor iv-adgang og gav ██████ intravenøs behandling med antibiotika (Ceftriaxon). Speciallægen overtog herefter behandlingen, og introduktionslægen var ikke involveret i det videre forløb.

Overlæge Anne Louise Jürgensen

Overlæge Anne Louise Jûrgensen har til sagen oplyst, at hun den 18. januar 2024 sad i et ambulatorium, da forvagten ved middagstid kom over i ambulatoriet og søgte en speciallæge, der kunne hjælpe hende, da afdelingens bagvagt var optaget. Forvagten oplyste, at hun havde en 4-årig dreng i børnemodtagelsen, og at hun var usikker på, om der var nakke-rygstivhed. Overlægen blev oplyst om, at ██████ var blevet tilset to dage tidligere, hvor der var blevet opstartet penicillinbehandling på mistanke om mellemørebetændelse. Denne behandling var dog blevet seponeret igen, da en ørelæge ikke havde fundet akut mellemørebetændelse. Det blev desuden oplyst, at ███████ havde sovet meget sparsomt i løbet af natten, da han havde klaget over ondt i ørerne og i panden, og han havde haft to opkastninger i løbet af natten, men intet siden da. Der var ikke forsøgt med smertestillende i løbet af natten, da forældrene ikke havde oplevet effekt af dette tidligere. Det blev videre oplyst, at ███████s vitalparametre var upåfaldende, og at han havde en temperatur på 37,9˚C.

Overlægen har videre oplyst, at mens hun talte med forældrene, lå ██ og småblundede, men reagerede på tiltale. ███ var træt og lidt bleg, men svarede relevant for sig og sagde, at han havde ondt i ørerne og i panden. Dette blev ikke tolket som udtryk for hovedpine, da █████████ pegede på et specifikt område mellem øjenbrynene. █ kom op at sidde uden problemer, og han medvirkede til undersøgelsen for nakke-rygstivhed. ██ kunne således kigge ned mod navlen, ligesom han kunne løfte sine ben uden tegn til modstand (negativ Kernigs test), og han havde ingen udslæt. Overlægen har hertil oplyst, at hun havde svært ved at vurdere, om █████████ udelukkende var træt efter en søvnløs nat, eller om han var begyndende sløv. █ havde tydeligt ondt i ørerne og i panden. På baggrund af undersøgelsen var overlægen ikke bekymret for meningitis, da ██████ ikke havde typiske symptomer herpå i form af feber, hovedpine, konfusion, påvirket bevidsthed, neurologiske udfald, nakke-rygstivhed, kramper eller udslæt. Overlægen overvejede i stedet en række differentialdiagnoser. For at komme en diagnose nærmere ordinerede overlægen smertestillende behandling og blodprøver på ████████. Hvis blodprøverne tydede på en viral infektion, var det ligeledes et andet billede, end hvis de tydede på en bakteriel infektion. Det er hertil oplyst, at ███████ var subfebril, hvilket umiddelbart talte imod en svær infektion. Tiltagene skulle også være med til at afgøre, om der var indikation for en akut CT-scanning af ██████s hjerne, en MR-scanning eller tilsyn af øre-næse-halsregi.

Overlægen har i sin udtalelse desuden oplyst, at da hun ikke selv havde mulighed for at følge op på ██ sammen med forvagten, blev det i stedet aftalt, at en anden speciallæge på afdelingen skulle lave en revurdering af ████████ sammen med forvagten, når der efter en halv times tid var effekt af den smertestillende, og blodprøvesvarene forelå. Forvagten blev således i børnemodtagelsen og fik ordineret smertestillende, mens overlægen gik over til middagskonferencen og informerede om, at forvagten skulle have hjælp til at vurdere ████ i forhold til, om han var træt eller begyndende sløv og i forhold til de iværksatte tiltag. Det blev der nikket ja til fra to af afdelingens speciallæger, og overlægen gik herefter tilbage til ambulatoriet.

Afdelingslæge Herdis Sigrid Bengts-Gildberg

Afdelingslæge Herdis Sigrid Bengts-Gildberg har til sagen oplyst, at hun omkring kl. 13.50 den 18. januar 2024 blev opsøgt af forvagten, som bad om hjælp til vurdering af ██████████. Afdelingslægen fik at vide, at forvagten havde tilset ███████ sammen med bagvagten tidligere samme dag, og at der nu forelå svar på blodprøverne, ligesom forvagten var bekymret for ██████. Ved tilsyn af █ fik afdelingslægen straks mistanke om en alvorlig bakteriel infektion hos ham. Sammen med forvagten blev der anlagt iv-adgang og opstartet antibiotisk behandling med Ceftriaxon. Afdelingslægen har hertil oplyst, at █████████ på vurderingstidspunktet kl. 13.50 fremstod højfebril og klamtsvedende, og at han lå med lukkede øjne og talte usammenhængende ord. Afdelingslægen vurderede derfor, at ████████s GCS var nedsat -2 point for verbal respons og -1 point for øjenåbning kun på tiltale.

Afdelingslægen har i sin udtalelse desuden oplyst, at hun vurderede, at der på daværende tidspunkt ikke var absolut kontraindikation mod at gennemføre lumbalpunktur, da ██████████s GCS ikke skønnedes hastigt faldende. Det er hertil oplyst, at afdelingslægen tolkede, at ██████s GCS var et udtryk for den voldsomme bakterielle infektion, han havde i kroppen, og ikke udtryk for en akut livstruende hjerneskade (cerebral katastrofe) hos ham. Endelig har afdelingslægen oplyst, at ved vagtskifte blev tilgående bagvagt straks informeret om █████s tilstand, og at vedkommende bagvagt herefter overtog forløbet.

Hoveduddannelseslæge P3

Hoveduddannelseslæge P3 har til sagen oplyst, at han den 18. januar 2024 mødte ind på afdelingen kl. 15 som bagvagt, hvor han umiddelbart efter blev bedt om at gå til sengeafdelingen til et barn med meningitis. Da hoveduddannelseslægen kom på stuen cirka kl. 15.05, var ██████████ lejret i sengen klar til lumbalpunktur, og narkoselægen stod ved hovedenden af sengen klar til at sedere ███████. Hoveduddannelseslægen forlod stuen kortvarigt for at modtage en kort mundtlig overlevering, og han fik her at vide, at det var besluttet og forsøgt at foretage lumbalpunktur på █. Dette var dog ikke lykkedes, da ████████ spændte voldsomt op. Det var derfor besluttet at tilkalde narkoselæge assistance med henblik på sedation til lumbalpunktur. Den afgående kollega overlod således udførelsen af lumbalpunkturen til hoveduddannelseslægen. Kort efter blev ██ sederet, hvorefter hovedud-dannelseslægen foretog lumbalpunkturen.

Hoveduddannelseslægen har desuden oplyst, at der var tale om en situation med en akut syg patient, og hvor indikationen for at udføre lumbalpunktur allerede var stillet af en mere erfaren speciallægekollega med fagområde inden for neuropædiatri. Da hoveduddannelseslægen mødte på arbejde var der allerede gjort forsøg på at lumbalpunktere █, og da dette ikke lykkedes, var det besluttet at tilkalde narkoselæge. Hoveduddannelseslægen har hertil oplyst, at da han ankom til stuen, var █ allerede lejret til lumbalpunktur, og narkoselægen stod klar.

Begrundelse

Vi behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed. En autoriseret sundhedsperson skal udvise omhu og samvittighedsfuldhed i sit sundhedsfaglige virke.

Vi vurderer i vores afgørelse, om den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det betyder, at vi tager stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Normen er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, sundhedspersonen har på behandlingstidspunktet.

Vi tager ikke stilling til, om en patient har modtaget den bedst mulige behandling.

En læge kan ikke ved at konferere med en anden læge overlade ansvaret for behandlingen af patienten til den anden læge. Enhver læge, der ved sin tilstedeværelse deltager i undersøgelse og behandling af en patient, kan derfor som udgangspunkt blive pålagt et selvstændigt ansvar for den udøvede lægelige virksomhed.

Når en yngre læge konfererer med en mere erfaren læge, bevarer den yngre læge således et selvstændigt ansvar for patientens undersøgelse og behandling. Ansvaret for den endelige beslutning glider dog over på den erfarne læge, hvis denne har truffet beslutningen på et fyldestgørende grundlag.

Introduktionslæge P1

Vi vurderer, at der er grundlag for at kritisere introduktionslæge P1 for behandlingen den 15. januar 2024.

Vi har lagt vægt på:

• at ███ var henvist til vurdering grundet mistanke om meningitis, og at der i hans sygehistorie forelå flere advarselstegn, der indikerede en potentiel alvorlig og behandlingskrævende tilstand. ██ havde således haft langvarig vekslende feber i over to uger, ligesom han blandt andet havde døjet med hovedpine og havde haft et vægttab på 3 kg.

• at ██ ved objektiv undersøgelse forud for smertestillende behandling blev beskrevet med symptomer i form af feber, hovedpine, opkastning, lysskyhed, påvirket bevidsthed (”til den sløve side”), ændret adfærd (”har ligget meget i sengen, kan gå til toilet med forældrene”), smerter i nakken og nakke-rygstivhed. Dertil kommer, at █████s blodprøver viste tydelige tegn til en bakteriel infektion.

• at introduktionslægen på baggrund af sygehistorien, de beskrevne symptomer og objektive fund burde have mistænkt potentiel alvorlig sygdom hos ████. Det var således ikke relevant at konkludere, at █████ havde mel-lemørebetændelse, idet denne diagnose ikke var forklarende for ███████s store vægttab, ligesom denne diagnose ikke kunne bekræftes ved den ob-jektive undersøgelse, da det ikke var muligt at visualisere hans trommehinder.

Symptomer med feber i 14 dage bør give anledning til mistanke om enten en ubehandlet bakteriel infektion eller en ondartet tilstand (malignitet). Børn på 4 år skal ikke have et vægttab på 3 kg. De fleste normalvægtige 4-årige vejer mellem 16 og 25 kg, og et vægttab på 3 kg udgør derfor en markant procentvis andel af barnets vægt.

• at introduktionslægen, henset til det ovenfor anførte, burde have foretaget yderligere udredning af ████, herunder eventuel indlæggelse til observation og/eller planlagt opfølgning den følgende dag med klinisk kontrol og blodprøver til vurdering af respons på den iværksatte behandling.

Den omstændighed, at introduktionslægen konfererede med sin bagvagt angående behand-lingen, er ikke ensbetydende med, at introduktionslægen ikke kan kritiseres for sin behandling af ███. Dette skyldes, at introduktionslægen var færdiguddannet læge, og at hun havde dermed et selvstændigt ansvar for den udførte behandling.

Introduktionslæge P1 har derfor handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af din søn ██████████████████████████████████ den 15. januar 2024 på Afdeling A, Hospital A.

Afdelingslæge Melinda Ivona Marcus-Corpodean

Vi vurderer, at der er grundlag for at kritisere afdelingslæge Melinda Ivona Marcus-Corpodean for behandlingen den 15. januar 2024.

Vi har lagt vægt på:

• at █ var indlagt akut grundet mistanke om meningitis, hvilket afdelingslægen var blevet gjort bekendt med forud for indlæggelsen, og at forvagten ved konfereringen beskrev symptomer, der var forenelige med meningitis, men som også kunne forklares på anden vis. Det blev ved konfereringen således oplyst, at █ var subfebril, og at han havde haft øresmerter, hovedpine, nakkesmerter og feber on/off gennem cirka to uger samt forbigående udslæt og en enkelt opkastning. Det blev videre oplyst, at █ var ”lidt til den sløve side”, at han var lysfølsom og havde ændret adfærd, og at han forud for smertestillende behandling havde nakke-rygstivhed. Dertil kommer, at ████████s blodprøver viste tydelige tegn til en bakteriel infektion.

• at diagnosen akut mellemørebetændelse var en foreløbig (tentativ) diagnose, der var stillet af forvagten, og at forvagten tydeligt beskrev, at ██████████s trommehinder ikke kunne ses. Den tentative diagnose var ikke i sig selv forklarende for ███s lange sygdomsforløb, hans påvirkede almentilstand og nakke-rygstivhed. Det forhold, at ███s symptomer blev lindret på den smertestillende behandling, forklarede heller ikke årsagen til hans sygdom. Dertil kommer, at det ikke gav mening at frikende ███████ for nakke-rygstivhed efter behandling med smertestillende, da undersøgelse herfor skal kunne gennemføres uden smerter.

• at afdelingslægen på baggrund af ovenstående selv burde have tilset og undersøgt ██████████, herunder have foretaget en undersøgelse af hans ører (otoskopi). Det var således ikke tilstrækkeligt og sundhedsfagligt forsvarligt, at afdelingslægen hjemsendte ██ med den iværksatte antibiotika-behandling, idet han som minimum burde være blevet indlagt til observati-on og revurdering, herunder kontrolblodprøver, indtil planlagt kontrol hos ørelægen den følgende dag.

Vi vurderer, at det er en skærpende omstændighed, at afdelingslæge Melinda Ivona Marcus-Corpodean som bagvagt undlod at sikre udredning og observation af et barn, der blev indlagt akut på mistanke om meningitis.

Afdelingslæge Melinda Ivona Marcus-Corpodean har derfor handlet væsentligt under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af din søn ██████████████████████████████████ den 15. januar 2024 på Afdeling A, Hospital A.

Afdelingslæge Melinda Ivona Marcus-Corpodean skal samtidig udvise større omhu i sit fremtidige virke.

Introduktionslæge P2

Vi vurderer, at der er grundlag for at kritisere introduktionslæge P2 for behandlingen den 18. januar 2024.

Vi har lagt vægt på:

• at █████ ved tilsynet omkring kl. 10.30 blev beskrevet med typiske symptomer på meningitis, herunder at han var febril samt tiltagende sløv, ligesom han havde tiltagende hovedpine, opkastning, lysskyhed samt nakke-rygstivhed. █████████s tilstand blev desuden beskrevet som forværret siden den primære vurdering tre dage tidligere, hvor han var blevet indlagt akut grundet mistanke om meningitis, og ███████ havde således kun fået det dårligere i den mellemliggende periode. Dertil kommer, at █ havde en bekymrende sygehistorie med længere tids sygdom, og at diagnosen mellemørebetændelse, der tidligere var blevet stillet, var blevet afkræftet efter kontrol hos ørelæge.

• at introduktionslægen henset til ██████████s sygehistorie, hans symptomer og de objektive fund burde have mistænkt meningitis og på den baggrund prompte have iværksat antibiotisk behandling af ham samt ordineret akutte blodprøver til belysning af hans infektions- og væskestatus.

Meningitis er en betændelse i hjernehinderne, som omgiver hjernen og rygmarven. Meningitis kan forårsages af virus eller bakterier. De væsentligste symptomer på meningitis hos børn og unge er feber (eller feber inden for de seneste 24 timer), hovedpine, opkastning, lysskyhed, påvirket bevidsthed, ændret adfærd, kramper, hudblødninger og/eller nakke-rygstivhed. Dette gælder, uanset om der er tale om viral eller bakteriel meningitis.

Nakke-rygstivhed er et klassisk symptom ved alvorlige og akutte tilstande som meningitis og intrakranielle blødninger. Nakke-rygstivhed kan også forekomme uden meningitis, eksempelvis ved halsbetændelse eller influenza. Nakke-rygstivhed er hverken nødvendigt eller helt særligt (patognomonisk) for diagnosen meningitis, og tilstedeværelse af nakke-rygstivhed er blot et af mange tegn på mulig meningitis. Fravær af nakke-rygstivhed udelukker derfor på ingen måde, at der kan være tale om meningitis.

• at introduktionslægen, henset til det ovenfor anførte, ikke behandlede ███████ på tilstrækkelig og sundhedsfaglig forsvarlig vis.

Den omstændighed, at introduktionslægen i forløbet konfererede behandlingen af ██ med sin bagvagt/speciallægekollega, fritager hende ikke for ansvar for denne behandling. Dette skyldes, at introduktionslægen var færdiguddannet læge, og at hun dermed havde et selvstændigt ansvar for den udførte behandling.

Introduktionslæge P2 har derfor handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af din søn ██████████████████████████████████ den 18. januar 2024 på Afdeling A, Hospital A.

Overlæge Anne Louise Jürgensen

Vi vurderer, at der er grundlag for at kritisere overlæge Anne Louise Jürgensen for behandlingen den 18. januar 2024.

Vi har lagt vægt på:

• at overlægen forud for sin undersøgelse af ████████ blev oplyst om, at han var blevet tilset få dage tidligere, hvor der var opstartet behandling med antibiotika på mistanke om akut mellemørebetændelse. Denne diagnose var dog blevet afkræftet af en ørelæge, og den antibiotiske behandling var derfor blevet seponeret. Overlægen blev desuden oplyst om, at █████████ klagede over smerter i ørerne og panden, at han havde haft enkelte opkastninger, og at han var subfebril (3 timer efter behandling med Panodil). Dertil kommer, at forvagten angav at være i tvivl om, hvorvidt ████████ havde nakke-rygstivhed.

• at overlægen på baggrund af de beskrevne undersøgelsesfund, viden om en bakteriel infektion hos ████, varigheden af hans sygdomsforløb og forværringen af hans almentilstand burde have mistænkt meningitis, dehydrering og/eller en anden alvorlig tilstand hos ham. Dertil kommer, at overlægen ved sin objektive undersøgelse af ███ ikke kunne vurdere, om han var træt efter en søvnløs nat, eller om han var begyndende sløv (dvs. udviste tegn på letargi).

Letargi er en tilstand med ændret bevidsthedsniveau, som ligner en slags vågen søvntilstand. Letargi er et meget alvorligt symptom, som fordrer prompte udredning og behandling.

• at overlægen henset til ovenstående burde have ladet den mest alvorlige mistanke komme ████████ til gode og på den baggrund have iværksat antibiotisk behandling af ham på mistanke om meningitis.

Ved klinisk mistanke om meningitis, særligt bakteriel meningitis, skal der iværksættes antibiotisk behandling straks eller snarest muligt, og senest inden for 30 minutter fra mistankens opståen. Behandling af meningitis må således ikke forsinkes, da hurtig behandling kan forhindre en hurtig og livstruende forværring af tilstanden, især hos børn.

• at overlægen, henset til det ovenfor anførte, ikke behandlede █ på tilstræk-kelig og sundhedsfaglig forsvarlig vis. Det forhold, at der på behandlingstidspunktet var travlt på afdelingen, kan ikke føre til en anden vurdering, idet overlægen uagtet travlhed burde have foretaget en grundig og tilstrækkelig vurdering samt behandling af ██████████.

Vi vurderer, at det er en skærpende omstændighed, at overlæge Anne Louise Jürgensen, henset til sin viden om ██████████s forløb, forværret almentilstand hos et subfebrilt barn (3 timer efter Panodil) med en ubehandlet bakteriel infektion med uafklaret fokus samt symptomer i form af svær hovedpine, opkastning og sløvhed, ikke mistænkte meningitis og iværksatte behandling herfor.

Overlæge Anne Louise Jürgensen har derfor handlet væsentligt under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af din søn ██████████████████████████████████ den 18. januar 2024 på Afdeling A, Hospital A.

Overlæge Anne Louise Jürgensen skal samtidig udvise større omhu i sit fremtidige virke.

Afdelingslæge Herdis Sigrid Bengts-Gildberg

Vi vurderer, at der er grundlag for at kritisere afdelingslæge Herdis Sigrid Bengts-Gildberg for behandlingen den 18. januar 2024.

Vi har lagt vægt på:

• at afdelingslægen ved tilsynet kl. 13.50 beskrev █████████ som tiltagende forvirret, intermitterende sorttalende og højfebril, ligesom han ved den ob-jektive undersøgelse fremstod med symptomer i form af nakke-rygstivhed, lysskyhed og klamsved. Det blev på den baggrund mistænkt, at ██████████ havde meningitis, og han blev derfor relevant opstartet i antibiotisk behandling herfor.

• at afdelingslægen ved samme tilsyn vurderede ████s GCS til 12, idet han fik -1 for øjenåbning (på tiltale) og -2 for verbal respons (jamrede og klage-de sig). ██s GCS var således faldet med 3 point set i forhold til hans ankomst på afdelingen få timer forinden, hvor hans GCS var 15 og dermed normal.

GCS (Glasgow Coma Scale) er en medicinsk scoringsskala, der bruges til vurdering af en persons bevidsthedsniveau efter en hovedskade eller i forbindelse med andre tilstande, der kan påvirke hjernen. Skalaen måler personens reaktionsevne på tre områder, som er henholdsvis øjenåbning, verbal respons og motorisk respons. Pointene for hvert område lægges sammen for at give en samlet score. Laveste score er 3, hvilket er svarende til dybt bevidstløs, og højeste score er 15, hvilket svarer til, at personen er fuldt vågen og orienteret.

• at det på den baggrund ikke var sundhedsfagligt forsvarligt, at afdelingslægen forsøgte at foretage en lumbalpunktur på █, idet han på daværende tidspunkt havde en påvirket bevidsthedstilstand med en hastigt aftagende GCS på 12 (muligvis helt ned til 10). Dertil kommer, at det set i lyset af ███████s tilstand på dette tidspunkt var meget tvivlsomt, om det var muligt at gennemføre en tilstrækkelig undersøgelse af ham, herunder en kranienerveundersøgelse, med henblik på at afkræfte kontraindikationer til en lumbalpunktur.

Det følger af gældende retningslinjer fra Dansk Pædiatrisk Selskab, at det er en relativ kontraindikation at foretage lumbalpunktur på et barn med påvirket GCS, fokal neurologi, kramper eller andre tegn på forhøjet intrakranielt tryk.

Et højt intrakranielt tryk (ICP) er blandt kontraindikationerne til en lumbalpunktur. Symptomer på et højt ICP er blandt andet hovedpine, kvalme og opkast, fokale symptomer som eksempelvis synsforstyrrelser, adfærdsændringer, bevidsthedssvækkelse og kramper. Baggrunden for disse kontraindikationer er, at man i tilfælde af et højt ICP risi-kerer at skubbe til en begyndende inkarceration.

Inkarceration betegner den tilstand, der opstår, når trykket i kraniet bliver for højt. Den nederste del af hjernen vil i et sådant tilfælde blive presset ned mod (og i sidste ende igennem) hullet i bunden af kraniet, hvorigennem hjernen forbindes med rygmarven via hjernestammen. Hjernestammens funktioner bliver dermed påvirkede med stigende blodtryk, faldende puls og uregelmæssig vejrtrækning (Cushings triade) til følge. Denne livstruende tilstand kan søges akut aflastet kirurgisk med en operation (kraniektomi), hvorved et stykke af kraniet fjernes for at give hjernen plads til at udvide sig og derved lette et livstruende, forhøjet tryk i hovedet, og medicinsk med intravenøs infusion af hyperton saltvand og kontrolleret hyperventilation.

Vi vurderer, at det er en skærpende omstændighed, at afdelingslæge Herdis Sigrid Bengts-Gildberg forsøgte at udføre en lumbalpunktur hos et barn med meningitis og tiltagende bevidsthedspåvirkning (hastigt aftagende GCS).

Afdelingslæge Herdis Sigrid Bengts-Gildberg har derfor handlet væsentligt under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af din søn ██████████████████████████████████ den 18. januar 2024 på Afdeling A, Hospital A.

Afdelingslæge Herdis Sigrid Bengts-Gildberg skal samtidig udvise større omhu i sit fremtidige virke.

Hoveduddannelseslæge P3

Vi vurderer, at der er grundlag for at kritisere hoveduddannelseslæge P3 for behandlingen den 18. januar 2024.

Vi har lagt vægt på:

• at det ikke var sundhedsfagligt forsvarligt, at hoveduddannelseslægen udførte en lumbalpunktur på ██████████ ved tilsynet omkring kl. 15. Dette skyldes, at █████████ på dette tidspunkt havde en påvirket bevidsthedstilstand med en hastigt faldende GCS, og at han udviste tegn på et forhøjet intrakranielt tryk.

• at hoveduddannelseslægen som udførende læge havde et selvstændigt ansvar for at sikre, at lumbalpunkturen var indiceret, og at der ikke forelå kontraindikationer herfor. Det forhold, at indikationen for lumbalpunkturen var stillet af en speciallægekollega, og at ██ allerede var klargjort til indgrebet, fritager således ikke hoveduddannelseslægen for et selvstændigt ansvar for behandlingen.

Hoveduddannelseslæge P3 har derfor handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af din søn ██████████████████████████████████ den 18. januar 2024 på Afdeling A, Hospital A.

Offentliggørelse

Afgørelsen vil blive offentliggjort på vores hjemmeside og på sundhed.dk med angivelse af henholdsvis afdelingslæge Melinda Ivona Marcus-Corpodeans, overlæge Anne Louise Jür-gensens og afdelingslæge Herdis Sigrid Bengts-Gildbergs titel, navn og autorisations-ID.

Afgørelsen vil blive offentliggjort, da vi har indskærpet over for afdelingslæge Melinda Ivona Marcus-Corpodean, overlæge Anne Louise Jürgensen og afdelingslæge Herdis Sigrid Bengts-Gildberg at udvise større omhu i deres fremtidige virke.

Patientens navn og alle andre navne, herunder stednavne og navne på sygehuse og afdelinger, vil blive anonymiseret ved offentliggørelsen.

Regler

Vi har afgjort sagen efter:

Bekendtgørelse nr. 1250 af 28. oktober 2025 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

• § 2, stk. 1, om klager over sundhedsfaglig virksomhed

• § 3 om klager over sundhedsfaglig virksomhed

• § 17 om offentliggørelse af afgørelse om sundhedspersoners sundhedsfagli-ge virksomhed

Bekendtgørelse nr. 1008 af 29. august 2024 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven):

• § 17 om omhu og samvittighedsfuldhed

Bekendtgørelse nr. 1109 af 11. september 2015 om offentliggørelse af afgørelser m.v. i kla-gesager på sundhedsområdet:

• § 3, stk. 1, nr. 2 om kritik med indskærpelse