Overset hjernehindeblødning

Kritik

AMK-sundhedsfaglig visitator Person1 (aut. ID ████) fra AMK-Vagtcentralen, Region A får kritik for behandlingen den 15. august 2024.

Vagtlæge Person2 (aut. ID ██████) fra Behandlingssted 1, Region A får kritik for behandlingen den 15. august 2024.

Praktiserende læge Person3 (aut. ID ███████) fra Behandlingssted 2 får kritik for behandlingen den 19. august 2024.

1. klagepunkt

Du har klaget over, at din daværende samlever ██████████ ikke fik en korrekt behandling af AMK-sundhedsfaglig visitator Person1 hos AMK-Vagtcentralen, Region A, den 15. august 2024.

Vi har forstået, at det centrale i din klage er, at:

• det ikke var relevant at viderestille din samlever til lægevagten, da der burde have været sendt en ambulance på baggrund af hans symptomer.

Sagsfremstilling

Vi har brugt oplysningerne i journalen, hvis vi ikke har skrevet andet.

Den 15. august 2024 kl. 5.38 ringede █████ på 38 år til AMK-Vagtcentralen, Region A, da han havde kraftig hovedpine, hvor han blev vurderet af AMK-sundhedsfaglig visitator Person1. Han blev herefter viderestillet til Behandlingssted 1 til videre vurdering.

Du har oplyst i klagen, at ███████████ få dage senere afgik ved døden grundet en hjerneblødning.

Begrundelse

Vi behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed. En autoriseret sundhedsperson skal udvise omhu og samvittighedsfuldhed i sit sundhedsfaglige virke.

Vi vurderer i vores afgørelse, om den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det betyder, at vi tager stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Normen er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, sundhedspersonen har på behandlingstidspunktet.

Vi tager ikke stilling til, om en patient har modtaget den bedst mulige behandling.

Vi har modtaget partshøringssvar fra AMK-sundhedsfaglig visitator Person1. Partshøringssvaret er indgået i den samlede vurdering af sagen.

Vi har herudover til brug for sagen indhentet lydfilen fra opkaldet til AMK-Vagtcentralen den 15. august 2024. Det fremgår af lydfilen fra opkaldet, at AMK-sundhedsfaglig visitator Person1 spørger ind til ████████s symptomer, hvor han oplyser, at han har meget hovedpine og smerter i tindingerne og i nakken, når han hoster, ligesom han benægter, at han tidligere har haft migræne. Han oplyser ligeledes, at han ikke kan bøje sit hoved bagover. Herefter taler du med AMK-sundhedsfaglig visitator Person1, hvor du oplyser, at han er bleg og er vågnet af hovedpinen, hvorefter der omstilles til lægevagten.      

Vores resultat

Vi vurderer, at der er grundlag for at kritisere AMK-sundhedsfaglig visitator Person1 for behandlingen.

Vi har lagt vægt på, at:

• ██ oplyste, at han havde kraftig hovedpine samt smerter i tindingerne og i nakken, når han hostede, ligesom han benægtede, at han tidligere havde haft migræne. Han oplyste ligeledes, at han ikke kunne bøje sit hoved bagover. Det blev herudover oplyst af dig, at han var bleg og var vågnet af hovedpinen.

Ved sundhedsfaglig visitering hos AMK-vagtcentralen foretages der en vurdering i forhold til hastegraden af patientens tilstand ved en systematisk afdækning af patientens symptomer. Denne visitering foregår ved hjælp af Dansk Indeks for Akuthjælp, som er opdelt i kapitler ud fra symptomer, og hvor det er beskrevet, hvordan den sundhedsfaglige visitator skal spørge patienten. Det er herudover også beskrevet, hvordan visitatoren skal reagere fx ved at sende en ambulance, og hvor hastende den skal være. Hastegraden i forhold til patientens symptomer vil ligeledes normalt skulle afdækkes efter det såkaldte ABCDE-princip, som dækker over en stillingtagen til patientens luftveje, vejrtrækning, kredsløb og bevidsthedsniveau som de væsentligste.

• AMK-sundhedsfaglig visitator Person1 ikke foretog en tilstrækkelig behandling af ████████████, da hun ikke foretog en fyldestgørende vurdering ud fra de symptomer, som han havde oplyst om, samt ikke spurgte yderligere ind til neurologiske symptomer.

• AMK-sundhedsfaglig visitator Person1 derfor burde have spurgt yderligere ind til neurologiske symptomer, men burde også på baggrund af oplysningerne om ███████s hovedpine, som var angivet til at være kraftig, pludselig og tiltagende, have sendt en ambulance med hastegrad B. Det var derfor ikke tilstrækkeligt, at hun stillede om til Behandlingssted 1, da hun burde have haft mistanke om et muligt stroke, som er enten en blodprop eller blødning i hjernen, såsom en hjernehindeblødning.

Hos patienter, som oplyser om pludselig og kraftig hovedpine, er dette reguleret i kapitel 19 i Dansk Indeks for Akuthjælp, som omhandler hovedpine. Herudfra skal hovedpinesymptomerne afdækkes i forhold til, om hovedpinen er opstået pludseligt, graden af intensitet, og om den er anderledes i forhold til normal hovedpine. Herudover bør der spørges ind til, om der er udslæt på huden, feber, og om patienten har slået hovedet, eller om der er kvalme og opkastning. Hvis hovedpinen er kraftig og tiltagende, bør der ifølge indekset bestilles en ambulance med hastegrad B, som er den næstmest hastende kørsel. Der bør ligeledes ved pludselig kraftig hovedpine efter indeksets kapitel 26 om stroke spørges yderligere ind til, om der fx er neurologiske udfaldssymptomer, såsom lammelser, synsforstyrrelser eller svimmelhed, da dette kan være symptomer på enten en hjerneblødning eller blodprop i hjernen, når der samtidig er hovedpine.

AMK-sundhedsfaglig visitator Person1 har derfor handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af din daværende samlever ████████ den 15. august 2024 hos AMK-Vagtcentralen, Region A.

2. klagepunkt

Du har klaget over, at din daværende samlever ███ ikke fik en korrekt behandling af vagtlæge Person2 hos Behandlingssted 1, Region A, den 15. august 2024.

Vi har forstået, at det centrale i din klage er, at:

• din samlever burde have været henvist til fysisk undersøgelse på baggrund af sine symptomer.

Sagsfremstilling

Vi har brugt oplysningerne i journalen, hvis vi ikke har skrevet andet.

Den 15. august 2024 blev █████████████ stillet telefonisk igennem til vagtlæge Person2, Behandlingssted 1, Region A fra alarmcentralen. Vagtlægen vurderede herefter hans symptomer med hovedpine, og at tiden kunne ses an og rådgav om, at der kunne ringes 112, hvis der kom neurologiske udfald.

Begrundelse

Vi henviser til ovenstående afsnit om omhu og samvittighedsfuldhed og ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”.

Vi har til brug for sagen indhentet lydfilen fra opkaldet til Behandlingssted 1 den 15. august 2024. ██████████ lyder i opkaldet smerteforpint, og angiver, at han har meget ondt i hovedet, og aldrig har oplevet noget lignende samt, at han har nakkesmerter og meget kvalme.

Vores resultat

Vi vurderer, at der er grundlag for at kritisere vagtlæge Person2 for behandlingen.

Vi har lagt vægt på, at:

• vagtlæge Person2 spurgte tilstrækkeligt ind til ████s sygehistorie og i forhold til afdækning af hans symptomer, hvor det på relevant vis blev afkræftet, at der var neurologiske udfald, udslæt og feber.

• vagtlæge Person2 burde dog på baggrund af de øvrige oplyste symptomer have haft mistanke til en hjernehindeblødning (subaraknoidblødning) eller såkaldt ”warning leak”, som er en mindre varselsblødning, der typisk opstår inden en større hjernehindeblødning.

Patienter, som oplever en pludselig indsættende, intens og ukendt hovedpine, skal derfor undersøges grundigt for at udelukke en livstruende tilstand. Denne undersøgelse bør typisk indeholde en gennemgang af, om patienten har såkaldte ”røde flag”, såsom hovedpine, der er ledsaget af feber, neurologiske udfald eller stillingsafhængig hovedpine, som fx forværres i liggende stilling eller hovedpine, der forværres ved nys og hoste. Særligt ved blødninger i hjernen, kan der være pludselig intens hovedpine, som dog aftager, men herudover er der også typisk symptomer i form af nakkestivhed, kvalme og opkastninger samt eventuel påvirket bevidsthed. Ved varselsblødninger i hjernen vil intens og pludselig opstået hovedpine også i 2/3 af tilfældene være det eneste symptomer, da der alene i 1/3 af tilfælde med varselsblødninger i hjernen opstår neurologiske udfald.

• vagtlæge Person2 burde på baggrund af ██████████████s oplyste symptomer have henvist ham til fysisk konsultation eller viderehenvist akut til undersøgelse og behandling på sygehuset, hvor der også ville kunne være lavet en CT-skanning af hans hjerne. Der var i ██████s tilfælde tale om en nyopstået og svær grad af hovedpine med nakkestivhed og udtalt kvalme og koldsved, ligesom han ikke var kendt med hovedpine i forvejen og ved opkaldet lød forpint. Han var derfor akut påvirket, hvilket burde have medført yderligere undersøgelse og behandling.

Vagtlæge Person2 har derfor handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af din tidligere samlever ████████████████ den 15. august 2024 hos Behandlingssted 1, Region A.

3. klagepunkt

Du har klaget over, at din daværende samlever ███████ ikke fik en korrekt behandling af praktiserende læge Person3 hos Behandlingssted 2, i perioden fra den 19. til den 23. august 2024.

Vi har forstået, at det centrale i din klage er, at:

• lægen burde have iværksat behandling af din samlevers forhøjede blodtryk på et tidligere tidspunkt

• lægen burde have været henvist din samlever til videre udredning for hovedsmerter.

Sagsfremstilling

Vi har brugt oplysningerne i journalen, hvis vi ikke har skrevet andet.

Den 19. august 2024 henvendte ███████████ sig hos praktiserende læge Person3, Behandlingssted 2, da han havde hovedpine. Han var fire dage forinden vurderet hos lægevagten. Lægen foretog en objektiv undersøgelse og udskrev smertestillende medicin.

Den 22. august 2024 blev █████████ set til blodtrykskontrol, hvor der blevet taget blodprøver. Han blev ved kontrollen startet op i behandling med medicin mod forhøjet blodtryk.

Den 23. august 2024 ringede praktiserende læge Person3 til █████████████ med svar på blodprøverne.

Begrundelse

Vi henviser til ovenstående afsnit om omhu og samvittighedsfuldhed og ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”.

Vores resultat

Vi vurderer, at der er grundlag for at kritisere praktiserende læge Person3 for behandlingen den 19. august 2024.

Vi har lagt vægt på, at:

• praktiserende læge Person3 burde have reageret på, at ██ kom til konsultation med hovedpine, som var opstået 4 dage forinden, hvor han var vågnet med kraftig hovedpine, som dog var aftaget, men han havde fortsat ondt. Lægen målte ligeledes et moderat forhøjet blodtryk på 160/108 mmHg på ██████████████, hvorfor dette ikke var den oplagte årsag til hans hovedpine, som fortsat også krævede medicinsk smertestillende behandling.

Det er kendt, at betydelig forhøjet blodtryk kan give hovedpine, men det vil typisk ikke komme akut, som i ████████████s tilfælde, ligesom forhøjet blodtryk som regel ikke har nogle symptomer undtaget, hvis der er et meget højt blodtryk og en såkaldt hypertensiv krise, hvor der er akut svært forhøjet blodtryk på over 220/120 mmHg.

• praktiserende læge Person3 burde derfor have henvist til videre udredning for ███████████s hovedpine, da patienter med relativt nylig opstået, kraftig eller tiltagende hovedpine skal henvises til yderligere undersøgelse med henblik på at udelukke alvorlig sygdom, som kræver akut behandling eller udredning ved en specialist.

Praktiserende læge Person3 har derfor handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af din daværende samlever ██████████ den 19. august 2024 hos Behandlingssted 2.

Vi vurderer dog, at der ikke er grundlag for at kritisere praktiserende læge Person3 for behandlingen i perioden fra den 20. til den 23. august 2024.

Vi har lagt vægt på, at:

• praktiserende læge Person3 på relevant vis fulgte op på ███████s moderat forhøjede blodtryk på 160/108 mmHg med en kontrol, da forhøjet blodtryk typisk ikke kan konstateres på baggrund af en enkelt måling af blodtrykket. Der burde derfor ikke være startet medicinsk behandling på et tidligere tidspunkt, da det krævede yderligere blodtryksmåling før opstart af behandling. Lægen bør ligeledes typisk være afventende i forhold til opstart af medicinsk behandling ved mildt forhøjet blodtryk og opfordre patienten til at foretage livsstilsændringer i stedet og følge op efter tre til seks måneder, hvis der ikke er andre kendte kroniske sygdomme som sukkersyge, nyresygdom eller hjerte- og karsygdom.

• praktiserende læge Person3 på relevant vis bestilte blodprøver og startede medicinsk behandling med blodtrykssænkende medicin, da han ved konsultationen igen målte et moderat forhøjet blodtryk på 156/106 mmHg hos ██, hvor det er anbefalingen ved grad 2 forhøjet blodtryk at starte medicinsk behandling.

Praktiserende læge Person3 har derfor handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af din tidligere samlever ████████████ i perioden fra den 20. til den 23. august 2024 hos Behandlingssted 2.

Regler

Vi har afgjort sagen efter:

Dagældende bekendtgørelse nr. 962 af 16. august 2024 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):Bekendtgørelse nr. 962 af 16. august 2024 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet som ændret ved lov nr. 647 af 11. juni 2024 og lov nr. 1673 af 30. december 2024 (klage- og erstatningsloven):

• § 2, stk. 1, om klager over sundhedsfaglig virksomhed
• § 3, stk. 1, om klager over sundhedsfaglig virksomhed

Bekendtgørelse nr. 1008 af 29. august 2024 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven)

• § 17 om omhu og samvittighedsfuldhed