Manglende undersøgelse af gravide

Kritik

Praktiserende læge Person1 (aut. ID ████) fra Behandlingssted 1 får kritik for behandlingen i perioden fra den 15. oktober 2019 til den 11. februar 2020.

Ikke kritik

Sygeplejerske Person2 (aut. ID ████) fra Behandlingssted 1 får ikke kritik for behandlingen.

Klagen

Du har klaget over, at du ikke fik en korrekt behandling af sygeplejerske Person2 og praktiserende læge Person1 hos Behandlingssted 1 i perioden fra den 30. august 2019 til den 11. februar 2020.

Vi har forstået, at det centrale i din klage er, at:

• du ikke blev screenet og undersøgt for talassæmi.

Sagsfremstilling

Vi har brugt oplysningerne i journalen, hvis vi ikke har skrevet andet.

Det var kendt i lægeklinikken, at du var fra Land A, og at din kæreste var fra Libanon/England.

Den 30. august 2019 var du til konsultation hos sygeplejerske Person2 hos Behandlingssted 1, fordi du skulle have oprettet din svangerskabsjournal. Du var 28 år på behandlingstidspunktet. Du fik ved oprettelsen af svangerskabsjournalen taget blodprøver, dog ikke en blodprøve for screening af talassæmi.

Talassæmi er sygdomme, som forårsager blodmangel, fordi en genfejl medfører forstyrrelse i dannelsen af den del af de røde blodceller, som hedder hæmoglobin.

Talassæmi er blandt de hyppigst arvelige sygdomme på verdensplan. Der findes også andre typer af arvelige blodsygdomme, som samlet kaldes hæmoglobinopatier.

I perioden fra den 15. oktober 2019 til den 11. februar 2020 havde du flere gange kontakt med praktiserende læge Person1 både til fysiske konsultationer og via henvendelser i e-konsultationen. Din graviditet blev fulgt med urinprøver og blodprøver, og lægen undersøgte dig og besvarede dine henvendelser i e-konsultationen.   

Du har oplyst, at du senere i din anden graviditet blev testet positiv for talassæmi.

Begrundelse

Vi behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed. En autoriseret sundhedsperson skal udvise omhu og samvittighedsfuldhed i sit sundhedsfaglige virke.

Vi vurderer i vores afgørelse, om den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det betyder, at vi tager stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Normen er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, sundhedspersonen har på behandlingstidspunktet.

Vi tager ikke stilling til, om en patient har modtaget den bedst mulige behandling.

Afklaring af, hvilke oplysninger der var tilgængelige i forhold til din oprindelse

Praktiserende læge Person1 har oplyst, at der i journalen ikke var oplysninger om, at du var disponeret for talassæmi, og at du kom fra Land A. 

I en speciallægehenvisning fra den 26. august 2019 står, at du var fra Land A.

I journalen fra den 30. august 2019 står også, at du var fra Land A. 

Vi har lagt vægt på, at:

• oplysningerne i journalen generelt tillægges stor bevisværdi. Det skyldes, at journalnotater bliver skrevet i umiddelbar tilknytning til behandlingen og således på et tidspunkt, hvor der endnu ikke er klaget over behandlingen

Vi finder herefter grundlag for at fastslå, at det fremgik af journalen, at du var fra Land A, og at disse oplysninger var tilgængelige i journalen forud for dine løbende kontakter med praktiserende læge Person1.

Vores resultat vedrørende praktiserende læge Person1

Vi vurderer, at der er grundlag for at kritisere praktiserende læge Person1 for behandlingen.

Vi har lagt vægt på, at:

• gravide med etnisk oprindelse fra en række lande, herunder Land A, skal informeres om hæmoglobinopatier og tilbydes undersøgelse herfor, hvis der ikke foreligger en tidligere undersøgelse for hæmoglobinopatier. Praktiserende læge Person1 burde på den baggrund have tilbudt dig undersøgelse og screening for talassæmi, da det var kendt, at du var fra Land A og dermed disponeret for sygdommen. 

Hæmoglobinopatier er sjældent forekommende i Danmark, og sygdommene forekommer næsten udelukkende hos personer med udenlandsk oprindelse. Talassæmi, som er en specifik hæmoglobinopati, er hyppigst i blandt andet Middelhavslandene.

De fleste med talassæmi er raske bærere af genfejlen og vil ofte ikke selv have symptomer på sygdommen. Raske bærere af genfejlen kan give genfejlen videre til deres barn. Barnet kan udvikle talassæmi, hvis begge forældre giver genfejlen videre. Man siger da, at barnet er homozygot. Et barn, som er homozygot for talassæmi, kan få alvorlige symptomer som blodtransfusionskrævende blodmangel. Uden transfusioner kan børn med alvorlig medfødt talassæmi dø inden for de første leveår, og i de alvorligste tilfælde kan barnet dø allerede under graviditeten.

Gravide kvinder med relevant etnisk oprindelse skal derfor tilbydes screeningsundersøgelse for deres risiko for at være raske bærere af sygdomme som talassæmi. Den gravides partner vil ligeledes skulle tilbydes undersøgelse, hvis den gravide er rask, men bærer genfejlen, og partneren ligeledes har relevant etnisk oprindelse. Såfremt begge forældre er bærere af genfejlen, skal de tilbydes henvisning til genetisk rådgivning og information om mulighed for undersøgelse af fostret.

Praktiserende læge Person1 har derfor handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af dig i perioden fra den 15. oktober 2019 til den 11. februar 2020 hos Behandlingssted 1.

Afklaring af, hvilke retningslinjer der var tilgængelige for sygeplejerske Person2 ved behandlingen den 30. august 2019

Sygeplejerske Person2 har oplyst, at hun tog blodprøver i overensstemmelse med de retningslinjer, der forelå i lægeklinikken på daværende tidspunkt.

Vi har bedt sygeplejerske Person2 om at fremsende de retningslinjer, som var gældende på behandlingstidspunktet. Sygeplejerske Person2 har hertil svaret, at hun ikke længere er ansat i lægeklinikken, hvorfor hun ikke har mulighed for at fremsende de pågældende retningslinjer.

Vi har på baggrund heraf bedt Behandlingssted 1 om at fremsende den på tidspunktet gældende retningslinje for, hvilke blodprøver der skulle tages i forbindelse med oprettelse og udfyldelse af svangerskabspapirer.

Behandlingssted 1 har i forbindelse hermed fremsendt retningslinjen ”Fødeplan i Region A – Visitationsretningslinjer” version 1, februar 2011. Det fremgår af denne retningslinje, at talassæmi er hyppigst i Middelhavslandene, Sydøstasien og Afrika. Derudover fremgår det af retningslinjen, at hvis den gravide kommer fra et af de nævnte områder, bør den gravide få foretaget en blodprøve hos sin egen læge for at undersøge for talassæmi.

Sygeplejerske Person2 er blevet partshørt over denne retningslinje.

Sygeplejerske Person2 har i sit partshøringssvar oplyst, at hun ikke blev præsenteret for retningslinjen ”Fødeplan i Region A – Visitationsretningslinjer” version 1, februar 2011. Hun har videre oplyst, at lægeklinikken først i 2021 blev opmærksomme på de pågældende blodprøver, og at der i den forbindelse blev lavet retningslinjer herfor på arbejdsstedet, hvilket hun var med til at lave.

Vi har bedt praktiserende læge Person1 om at fremsende behandlingsstedets retningslinje, hvoraf det fremgår, hvornår der skal tages blodprøver til screening for talassæmi samt oplyse hvornår denne retningslinje trådte i kraft.

Vi har videre bedt praktiserende læge Person1 om at forholde sig til det partshøringssvar, som vi har modtaget fra sygeplejerske Person2.

Praktiserende læge Person1 har oplyst, at lægeklinikken har fået nyt IT-system, og at mange af lægeklinikkens instrukser ikke er til at finde, er forsvundet eller ligger andre steder i det nye IT-system, hvorfor han ikke har mulighed for at fremsende behandlingsstedets lokale instruks.

Praktiserende læge Person1 har videre oplyst, at en af lægeklinikkens reservelæger lavede en undervisning om emnet talassæmi for nogle år siden, og at materialet herfra blev til en instruks, der skulle supplere og forenkle det, der findes i regionens retningslinjer.

Praktiserende læge Person1 har ikke bestridt sygeplejerske Person2s påstand om, at hun deltog i udarbejdelsen af behandlingsstedets lokale instruks. 

Praktiserende læge Person1 har videre ikke bestridt sygeplejerske Person2s påstand om, at hun ikke blev præsenteret for retningslinjen ”Fødeplan i Region A – Visitationsretningslinjer” version 1, februar 2011.

Der foreligger således uklarhed om, hvilke retningslinjer der var tilgængelige for sygeplejerske Person2 på behandlingstidspunktet.

Vi har lagt vægt på, at:

• vi ikke har mulighed for at få sagen yderligere belyst, da vi træffer afgørelse på skriftligt grundlag. Vi har således ikke mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med vores behandling af sagen, som tilfældet er ved domstolene.

• sygeplejerske Person2 har oplyst, at hun ikke var blevet præsenteret for retningslinjen ”Fødeplan i Region A – Visitationsretningslinjer”, version 1, februar 2011, og at hun har oplyst, at hun senere selv var med til at udfærdige retningslinjer for blodprøver vedrørende talassæmi for lægeklinikken

• vi er af den opfattelse, at det var ejerkredsen af lægeklinikken, der var ansvarlig for, at sygeplejerske Person2 var relevant orienteret om gældende retningslinjer for blodprøver vedrørende talassæmi

Vi finder herefter ikke grundlag for at fastslå, hvornår Behandlingssted 1 udarbejdede en lokal retningslinje vedrørende screening for talassæmi. Vi finder imidlertid grundlag for at fastslå, at en sådan lokal retningslinje ikke var udarbejdet på behandlingstidspunktet den 30. august 2019.

Vi finder derudover grundlag for at fastslå, at sygeplejerske Person2 ikke var blevet præsenteret for retningslinjen ”Fødeplan i Region A – Visitationsretningslinjer” version 1, februar 2011. 

Vores resultat vedrørende sygeplejerske Person2

Vi vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere sygeplejerske Person2 for behandlingen.

Vi har lagt vægt på, at:

• sygeplejerske Person2 har oplyst, at hun tog blodprøver i overensstemmelse med de retningslinjer, der forelå i lægeklinikken på daværende tidspunkt

• sygeplejerske Person2 ikke var bekendt med relevante retningslinjer, der beskrev i hvilke tilfælde, den gravide skulle undersøges for talassæmi.

Sygeplejerske Person2 har derfor handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af dig den 30. august 2019 hos Behandlingssted 1.

Regler

Vi har afgjort sagen efter:

Bekendtgørelse nr. 9 af 4. januar 2023 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven)

• § 2, stk. 1, om klager over sundhedsfaglig virksomhed
• § 3, stk. 1, om klager over sundhedsfaglig virksomhed

Bekendtgørelse nr. 122 af 24. januar 2023 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven)

• § 17 om omhu og samvittighedsfuldhed