Fejldiagnostik, fejl- og underbehandling

Der gives kritik til:

• privatpraktiserende tandlæge (aut. ID ), , for behandlingen i perioden fra den 27. marts 2015 til den 29. november 2017.

Det betyder, at tandlæge ikke udviste tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn har modtaget en klage fra .

KLAGEN

Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling af privatpraktiserende tandlæge på dennes klinik, i perioden fra den 27. marts 2015 til den 29. november 2017.

Disciplinærnævnet har forstået, at det centrale i klagen er:

• at fyldningsbehandlingerne ikke blev foretaget i overensstemmelse med sædvanlig faglig standard
• at der ikke skete relevant behandling mod parodontitis
• at der ikke skete relevant behandling mod tandkødsbetændelse
• at det ikke var indikation for udtrækning af tanden +6 (første store kindtand i venstre side af overkæben), samt at udtrækningen af +6 ikke skete tandlægefagligt forsvarligt

SAGSFREMSTILLING

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, taget udgangspunkt i oplysningerne i journalen.

I perioden den 27. marts 2015 til den 29. november 2017 blev 68-årige behandlet af privatpraktiserende tandlæge i hendes klinik. I perioden oplevede symptomer fra tanden +6, som blev udtrukket den 17. juni 2015.

I perioden blev der foretaget en række statusundersøgelser og udvidede tandrensninger mod parodontitis, ligesom der blev foretaget fyldningsbehandlinger.

BEGRUNDELSE

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler klager fra patienter over autoriserede sundheds-personers sundhedsfaglige virksomhed, og træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1 og § 3, stk. 1.

I forhold til praktiserende tandlæger træffer Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn desuden afgørelse om, hvorvidt der skal ske hel eller delvist tilbagebetaling af honoraret. Nævnet kan også træffe afgørelse om, at der skal ske omgørelse af arbejdet eller betaling for omgørelse. Det følger af klage- og erstatningslovens § 3, stk. 2. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn kan alene tage stilling til honorarværdigheden af det påklagede tandlægearbejde, såfremt behandlingen har været under normen for almindelig anerkendt faglig standard. Stillingtagen til honorarværdighed omfatter kun klagepunkter vedrørende behandling og ikke klagepunkter vedrørende journalføring eller indhentelse af informeret samtykke, uanset om der udtales kritik.

En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sit sundhedsfaglige virke forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Det følger af autorisationslovens § 17. Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen således stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har på behandlingstidspunktet. Disciplinærnævnet tager ved afgørelsen ikke stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn har til brug for sagen indhentet røntgenbilleder.

Disciplinærnævnet vurderer, at der er grundlag for at kritisere tandlæge for en del af behandlingen.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

• at der ikke blev foretaget relevant diagnostik og behandling af tanden -5, da henvendte sig med hævelse og ømhed. Der blev ikke foretaget diagnostik af tanden -5 på trods af flere undersøgelser, ligesom det vurderes kritisabelt, at der systematisk blev udskrevet antibiotika uden en forudgående diagnose.
• at blev set igen den 23. maj 2017, hvor tandkødslommen ved -5 blev målt til 5 mm, ligesom der blev observeret en udførselsgang for betændelse (fistel). Symptomfrie tandkødslommer er maks. 3 mm dybe. Der blev igen ikke stillet en diagnose, men der blev planlagt behandling med tandrodsrensning og lokal påførsel af antibiotika.
  
  Nævnet vurderer, at der var tale om et normalt forløb for en tand, hvor nerven var død, og der derefter opstod betændelse ud for tanden. Da betændelsen ikke blev tilstrækkeligt behandlet, bredte betændelsen sig i slimhinden og fandt afløb både op langs roden og ud gennem slimhinden ved udførselsgangen. Det eneste atypiske ved forløbet var placeringen af betændelsestilstanden. Oftest vil betændelsen opstå ved rodspidsen, da det er der, bakterierne får udløb, men den kan også opstå ved en bi-rodkanal, som ender ud på midten af tanden som i s tilfælde.
• at det vurderes kritisabelt, at tandlæge ikke stillede relevant diagnose og derefter foretog eller henviste til relevant behandling, ligesom det vurderes kritisabelt, at tandlæge ikke henviste eller konfererede med en kollega, hvis hun var i tvivl om tandens diagnose.

Disciplinærnævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere tandlæge for den resterende del af behandlingen.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

• at fyldningsbehandlingerne vurderes at have været udført i overensstemmelse med sædvanlig faglig standard. Der blev foretaget plastbehandling af tanden 6- flade 1, 2 og 4 den 10. juni 2016, som efterfølgende knækkede og blev udbedret både den 23. juni og 28. juni 2016. Selvom det er uhensigtsmæssigt, at fyldningen i tanden 6- krævede reparation af to omgange, anses det ikke som et bevis for, at fyldningen ikke blev udført korrekt.
• at det var relevant at udtrække tanden +6, da tanden var angrebet af rodspidsbetændelse, hvilket kan konstateres på røntgenbilledet fra den 7. juli 2014, og da havde fravalgt at blive henvist til en anden tandlæge med særlige kompetencer inden for rodbehandlinger.
• at det ikke endeligt kan fastslås, om tanden +6 blev udtrukket i overensstemmelse med sædvanlig faglig standard ud fra det foreliggende, men det vurderes som overvejende sandsynligt. Det vurderes, at det var relevant, at tandlæge forsøgte at udtrække tanden uden at flække den, da røntgenbilledet af 7. juli 2014 viste, at alle tre rødder var lige eller tæt på lige, hvilket betød, at der var mulighed for, at tanden kunne fjernes ved at rokke/trække den ud. Hvis det senere viste sig umuligt, kunne tanden efterfølgende flækkes og fjernes. At der ved forsøget på at udtrække tanden opstod komplikationer, hvor en del af knoglen fulgte med, og at et lille stykke knogle efterfølgende blev afstødt og dannede betændelse ved såret efter tanden, er en normal komplikation, som ikke altid kan forhindres.
• at det ikke kan fastslås, om der var indikation for parodontitisbehandling. Parodontitis-behandling er kun aktuelt, hvis sygdommen er aktiv, hvilket betyder, at der pågår et til stadighed tab af knogle omkring tanden. Et sådant aktivt knogletab er ikke registreret, men der er dog foretaget målinger af tandkødslommerne (pocher), men ikke journal-ført, om der samtidig var blødning eller pusflod ved berøring. Det kan derfor ikke afgøres, om der blev foretaget behandling uden indikation (altså parodontitisbehandling uden grund), eller om der var aktiv sygdom, som ikke er noteret i journalen. I sidstnævnte tilfælde ville parodontitisbehandling være relevant.
• at det ikke ud fra det foreliggende kan fastslås, om der var symptomer på tandkødsbetændelse. Det kan derfor ikke vurderes, om tandlæge foretog en tilstrækkelig diagnostik, eller om der var behov for yderligere behandling.
• at det ikke ud fra det foreliggende materiale entydigt kan afgøres, om det var muligt at diagnosticere betændelsestilstandene i tænderne 6+, +5 og +6 på et tidligere tidspunkt.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at privatpraktiserende tandlæge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 27. marts 2015 til den 29. november 2017 på hendes klinik.

REGLER

Disciplinærnævnet har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Love og bekendtgørelser
Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):
• § 2, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed
• § 3, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed
• § 3, stk. 2 om omgørelse og tilbagebetaling af privatpraktiserende tandlægers arbejde

Bekendtgørelse nr. 731 af 8. juli 2019 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven):
• § 17 om omhu og samvittighedsfuldhed