Kritik for manglende viderehenvisning af patient for mistanke om brystkræft.
Praktiserende læge får kritik for ikke at viderehenvise en patient til yderligere udredning for mistanke om brystkræft. Alle kvinder, som henvender sig til deres praktiserende læge med nyopdaget knude i brystet, bør viderehenvises til yderligere udredning, indtil mistanken om kræft er afklaret.
Sagsnummer:
20DNU02
Offentliggørelsesdato:
tirsdag den 25. februar 2020
Speciale:
Almen medicin, incl. Vagtlæger
Faggruppe:
Læger
Behandlingssted:
Almen praksis/vagtlæger
Type:
Behandling
Kategori:
Vejledende og principielle afgørelser
Der gives kritik til:
-
Praksisreservelæge (aut. ), , for behandlingen.
Det betyder, at praksisreservelæge ikke udviste tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen.
Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.
KLAGEN
Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling af praksisreservelæge hos , den 9. marts 2015.
Disciplinærnævnet har forstået, at det centrale i klagen er:
- at lægen ikke reagerede tilstrækkeligt på s symptomer på brystkræft.
SAGSFREMSTILLING
Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.
Den 9. marts 2015 var 42-årige til konsultation hos praksisreservelæge ved . Hun frygtede, at hun havde brystkræft, eftersom hun kunne føle en lille knude ved højre bryst, ligesom både hendes mor og moster havde haft brystkræft, da de var i 50’erne. Ved en objektiv undersøgelse, fandt lægen en frit forskydelig godartet knude på ca. 1 cm og orienterede hende om selv at undersøge brystet igen.
BEGRUNDELSE
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1.
En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sit sundhedsfaglige virke forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Det følger af autorisationslovens § 17. Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen således stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har på behandlingstidspunktet. Disciplinærnævnet tager ved afgørelsen ikke stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.
Disciplinærnævnet vurderer, at der er grundlag for at kritisere praksisreservelæge for behandlingen.
Disciplinærnævnet har lagt vægt på:
- at alle kvinder over 20 års-alderen med fund, der er mistænkelige for kræft ved den objektive undersøgelse, bør udredes, indtil mistanken om kræft er afklaret ved henvisning i kræftpakke eller ved almindelig udredning af knude i brystet.
- at mistænkelige fund ved den objektive undersøgelse omfatter ikke forskydelige knuder, eksem og sår rundt om og på brystvorten, flåd fra brystvorten, indtrækning af brystvorte eller anden deformitet, samt hævede lymfekirtler og brystbetændelse.
- at der ved den objektive undersøgelse ikke var nogen mistænkelige fund, hvorfor skulle til almindelig udredning af knuden i brystet, henset til hendes alder.
- at det derfor ikke var tilstrækkeligt, at hun blev henvist til selv at foretage en ny undersøgelse af brystet.
Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at praksisreservelæge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 9. marts 2015 hos .
REGLER
Disciplinærnævnet har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:
Love og bekendtgørelser
Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):
- § 2, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed
- § 3, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed
Bekendtgørelse nr. 731 af 8. juli 2019 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven):
- § 17 om omhu og samvittighedsfuldhed