Kritik for opslag i E-journal i forbindelse med opdatering af journalsystemer

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere overlæge for hendes udfærdigelse af den instruks til lægerne i Institution i Kommune , der blev anvendt ved den elektroniske indhentning af oplysninger om den 7. juli 2017, da overlægen har overtrådt sundhedslovens § 42 a, stk. 1.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere læge for den elektroniske indhentning af oplysninger om den 7. juli 2017.

KLAGEN

Der er klaget over følgende:

• At læge , Institution i Kommune , den 7. juli 2017 uretmæssigt og uden samtykke har foretaget opslag i s laboratoriesvar på sundhed.dk.

har anført, at sociallæge den 7. juli 2017 har foretaget opslag i hendes laboratoriesvar på sundhed.dk. Hun har videre anført, at hun ikke givet samtykke til opslaget.

BEGRUNDELSE

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

, der var flygtning fra Syrien, fik den 23. maj 2015 foretaget en såkaldt helbredsvurdering af flygtninge. Helbredsvurderingen blev foretaget af en sociallæge i Institution i Kommune til brug for integrationsplanens indledende del.

Den 7. juli 2017 foretog læge , Institution i Kommune , opslag i s laboratoriesvar i Sundhedsjournalen på sundhed.dk. Det fremgår af et brev fra Region , som har indsendt sammen med klagen.

Det fremgår af en udtalelse til sagen fra læge , at hun er læge ved Institution i Kommune , hvor hun blandt andet laver helbredsvurderinger af nyankomne flygtninge.

Af udtalelsen fremgår videre, at i 2015 var til helbredsvurdering i Institution , og at hun i den forbindelse fik taget blodprøver. Der forelå skriftligt samtykke til undersøgelsen. I sommeren 2017 skiftede Institution journaliseringssystem, og der var i forbindelse med overgangen problemer med, at nogle af blodprøverne ikke blev overført. Derfor måtte Institution s læger via laboratorieportalen – hvor prøverne også var bestilt - manuelt hente nogle af de blodprøver, der ikke var blevet overført.

Endvidere fremgår det af udtalelsen, at der således kun har været foretaget opslag i blodprøver, der med samtykke var bestilt af Institution til en undersøgelse der. Opslaget blev lavet for at sikre, at dokumentationen for undersøgelserne var i orden.

Det fremgår af en udtalelse til sagen fra overlæge , at hun er socialoverlæge i Institution i Kommune , og at indhentningen af oplysninger har været del af en aftalt sagsgang i afdelingen i forbindelse med overgang fra et journaliseringssystem til et andet, hvor nogle blodprøveresultater ikke blev overført. Resultaterne blev derfor indhentet manuelt via laboratorieportalen for at sikre opfølgning og korrekt journalføring.

Af udtalelsen fremgår videre, at Institution har opmærksomhed på, at blodprøvesvar, der skal reageres på, er dokumenteret og formidlet korrekt til egen læge med henblik på at sikre forsvarlig opfølgning.

Disciplinærnævnet har lagt til grund, at læge den 7. juli 2017 foretog opslag i s laboratoriesvar i Sundhedsjournalen på sundhed.dk under de af lægen og overlæge forklarede omstændigheder.

Disciplinærnævnet har desuden lagt til grund som ubestridt, at ikke havde givet samtykke til, at Institution i Kommune elektronisk kunne indhente oplysninger om hende.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at sundhedspersoner efter sundhedslovens § 42 a i et vist omfang ved opslag i elektroniske systemer kan indhente oplysninger om en patients helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, når det er nødvendigt i forbindelse med behandling af patienter. Indhentningen kan ske med eller uden patientens samtykke.

Uden patientens samtykke kan en læge således ved opslag i elektroniske systemer i fornødent omfang indhente oplysninger om en patients helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, når det er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling af patienten. Det følger af sundhedslovens § 42 a, stk. 1.

Uden patientens samtykke kan læger og visse andre sundhedspersoner desuden indhente helbredsoplysninger mv. om en patient, hvis indhentningen er nødvendig til berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, herunder en patient, der ikke kan varetage sine interesser, sundhedspersonen eller andre patienter. Det følger af sundhedslovens § 42 a, stk. 5.

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at autoriserede sundhedspersoner under visse betingelser i medfør af sundhedslovens § 42 d ved opslag i elektroniske systemer kan indhente oplysninger om en patients helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger til andre formål end behandling, herunder egen læring, kvalitetssikring og akkreditering. Indhentningen kan ske med eller uden patientens samtykke.

Reglerne i sundhedslovens § 42 d gennemgås ikke nærmere, da de efter disciplinærnævnets opfattelse er uden relevans for den foreliggende sag.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at opslaget i laboratoriesvar ikke var berettiget i medfør af sundhedslovens § 42 a, stk. 1, da opslaget ikke blev foretaget i forbindelse med aktuel behandling. Disciplinærnævnet bemærker herved, at opslaget fandt sted mere end to år efter den konkrete undersøgelse.

Det er videre disciplinærnævnets vurdering, at der ikke er beskrevet omstændigheder, der ville kunne berettige et opslag i medfør af sundhedslovens § 42 a, stk. 5.

Sammenfattende er det disciplinærnævnets vurdering, at der ikke var hjemmel i sundhedsloven til det opslag, der blev foretaget.

Disciplinærnævnet finder imidlertid ikke grundlag for at kritisere læge for opslaget i s journal den 7. juli 2017, da opslaget skete i henhold til instruks fra overlæge .

På den baggrund finder disciplinærnævnet, at overlæge har handlet i strid med sundhedslovens § 42 a, stk. 1, ved sin udfærdigelse af den instruks til lægerne i Institution i Kommune vedrørende elektronisk indhentning af oplysninger, der var gældende på tidspunktet for opslaget i s journal.

LOVGRUNDLAG

Bekendtgørelse nr. 191 af 28. februar 2018 af sundhedsloven:

§ 42 a. Læger, tandlæger, jordemødre, sygeplejersker, sundhedsplejersker, social- og sundhedsassistenter, radiografer og ambulancebehandlere med særlig kompetence kan ved opslag i elektroniske systemer i fornødent omfang indhente oplysninger om en patients helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, når det er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling af patienten. Sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at andre sundhedspersoner, der som led i deres virksomhed deltager i behandling af patienter, kan indhente oplysninger efter reglerne i 1. pkt.
Stk. 2. Andre sundhedspersoner end dem, der er omfattet af stk. 1, 1. pkt., eller af regler udstedt i medfør af stk. 1, 2. pkt., kan ved opslag i elektroniske systemer, hvori adgangen for den pågældende sundhedsperson teknisk er begrænset til de patienter, der er i behandling på samme behandlingsenhed, som den pågældende sundhedsperson er tilknyttet, i fornødent omfang indhente oplysninger som nævnt i stk. 1 om aktuel behandling, når det er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling af patienten.
Stk. 3. På behandlingssteder med elektroniske systemer, der kun indeholder oplysninger til brug for behandling, som gives på det pågældende behandlingssted, kan andre sundhedspersoner end dem, der er omfattet af stk. 1, 1. pkt., eller af regler udstedt i medfør af stk. 1, 2. pkt., og som er ansat på behandlingsstedet, ved opslag i sådanne systemer i fornødent omfang indhente oplysninger som nævnt i stk. 1, når det er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling af patienten. Dette gælder dog ikke, hvis behandlingsstedet har en sundhedsperson ansat, som er omfattet af stk. 1, 1. pkt., eller af regler udstedt i medfør af stk. 1, 2. pkt.
Stk. 4. Ledelsen på et behandlingssted kan give tilladelse til, at enkelte eller grupper af sundhedspersoner, der er ansat på det pågældende behandlingssted, kan foretage opslag i elektroniske systemer efter stk. 1. Tilladelse efter 1. pkt. kan kun gives til sundhedspersoner, der har behov for at kunne foretage opslag efter stk. 1 med henblik på at kunne varetage de funktioner og opgaver, vedkommende er beskæftiget med. Beslutninger truffet efter 1. pkt. skal fremgå af en datasikkerhedsinstruks for behandlingsstedet. Beslutninger truffet efter 1. pkt. skal gøres offentligt tilgængelige.
Stk. 5. Sundhedspersoner, som er omfattet af stk. 1, 1. pkt., eller af regler udstedt i medfør af stk. 1, 2. pkt., kan endvidere indhente oplysninger som nævnt i stk. 1, hvis indhentningen er nødvendig til berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, herunder en patient, der ikke kan varetage sine interesser, sundhedspersonen eller andre patienter. Tilsvarende gælder sundhedspersoner med tilladelse efter stk. 4. Tilsvarende gælder endvidere andre sundhedspersoner ved opslag i elektroniske systemer omfattet af stk. 2 og 3 på det behandlingssted, sundhedspersonen er ansat.
Stk. 6. Uden for de i stk. 1 og 5 nævnte tilfælde kan sundhedspersoner, som er omfattet af stk. 1, 1. pkt., eller af regler udstedt i medfør af stk. 1, 2. pkt., med patientens samtykke endvidere ved opslag i elektroniske systemer indhente oplysninger som nævnt i stk. 1 i forbindelse med behandling af patienter.
Stk. 7. Patienten kan frabede sig, at en sundhedsperson indhenter oplysninger efter stk. 1-4.
Stk. 8. Læger og sygehusansatte tandlæger kan under disses ansvar lade medicinstuderende indhente oplysninger efter stk. 1, 5 og 6 og § 42 d, stk. 2, nr. 1.
Stk. 9. En sundhedsperson kan under dennes ansvar lade sekretærer yde teknisk bistand til opslag i oplysninger, som den pågældende sundhedsperson selv har adgang til, jf. stk. 1-8 og § 42 d, stk. 2, nr. 1.
Stk. 10. Uden for de i stk. 1-9 nævnte tilfælde kan læger og sygehusansatte tandlæger under disses ansvar med patientens samtykke lade andre, der er tilknyttet samme behandlingsenhed, hvor patienten er i behandling, i fornødent omfang indhente oplysninger om patienten som nævnt i stk. 1, 1. pkt., når det er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling af patienten som led i den samlede sundhedsfaglige indsats.
§ 42 b. Samtykke efter § 42 a, stk. 6 og 10, og tilkendegivelse efter § 42 a, stk. 7, kan være mundtligt eller skriftligt. Samtykket eller tilkendegivelsen skal meddeles til den sundhedsperson, som indhenter oplysningerne, eller under hvis ansvar oplysningerne indhentes. Samtykket eller tilkendegivelsen skal indføres i patientjournalen.
§ 42 c. Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om private dataansvarliges pligt til at registrere oplysninger om, hvem der har foretaget opslag i en patients elektroniske patientjournal (logning), samt om loggens indhold, opbevaring og sletning.
Stk. 2. Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om patientens elektroniske adgang til oplysninger hos offentlige og private dataansvarlige om, hvem der har foretaget opslag i patientens elektroniske patientjournal, og på hvilket tidspunkt opslagene er foretaget.
§ 42 d. Med patientens samtykke kan autoriserede sundhedspersoner til andre formål end behandling ved opslag i elektroniske systemer i fornødent omfang indhente oplysninger om patientens helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger.
Stk. 2. Indhentning af de oplysninger, der er nævnt i stk. 1, kan ske uden patientens samtykke, når:
1) Indhentningen foretages af en læge, tandlæge eller jordemoder, som tidligere har deltaget i behandlingen af patienten, og
a) indhentningen er nødvendig og relevant til brug for evaluering af den indhentende læges, tandlæges eller jordemoders egen indsats i behandlingen eller som dokumentation for erhvervede kvalifikationer i et uddannelsesforløb,
b) indhentningen sker under hensyntagen til patientens interesser og behov, og
c) indhentningen sker i umiddelbar forlængelse af behandlingsforløbet og senest 6 måneder efter den indhentende læges, tandlæges eller jordemoders afslutning af behandlingen eller viderehenvisning af patienten, medmindre indhentningen er påkrævet som led i speciallæge- eller specialtandlægeuddannelsen.
2) Indhentningen foretages af en autoriseret sundhedsperson, og
a) indhentningen er nødvendig i forbindelse med kvalitetssikring eller -udvikling af behandlingsforløb og arbejdsgange,
b) behandlingen af oplysningerne er af væsentlig samfundsmæssig betydning og sker i statistisk øjemed under hensyntagen til patientens integritet og privatliv,
c) ledelsen på behandlingsstedet efter nærmere fastlagte kriterier har givet tilladelse til, at den pågældende autoriserede sundhedsperson kan foretage indhentningen,
d) der er tale om oplysninger, som er registreret i de elektroniske systemer på det pågældende behandlingssted mindre end 5 år forud for indhentningen, og
e) det er muligt efterfølgende at identificere, at indhentningen er sket til brug for kvalitetssikring eller -udvikling.
3) Indhentningen foretages af en sundhedsperson eller en anden person, der efter lovgivningen er underlagt tavshedspligt, og som er ansat hos den dataansvarlige for oplysningerne, og
a) indhentningen er nødvendig i forbindelse med akkreditering eller opfølgning på, at krav fra centrale sundhedsmyndigheder til behandlingen i sundhedsvæsenet opfyldes,
b) ledelsen på behandlingsstedet eller den centrale regionale eller kommunale administrative ledelse for behandlingsstedet har givet tilladelse til, at den pågældende person kan foretage indhentningen, og
c) det er muligt efterfølgende at identificere, at indhentningen er sket i forbindelse med akkreditering eller opfølgning på, om krav fra centrale sundhedsmyndigheder til behandlingen i sundhedsvæsenet opfyldes.
Stk. 3. Patienten kan ved tilkendegivelse frabede sig, at der indhentes oplysninger efter stk. 2, nr. 1 og 2. Tilkendegivelsen kan være mundtlig eller skriftlig og skal indføres i patientjournalen. Tilkendegivelser om fravalg af indhentning af oplysninger efter stk. 2, nr. 1, skal meddeles den sundhedsperson, som indhenter oplysningerne, eller under hvis ansvar oplysningerne indhentes. Tilkendegivelser om fravalg af indhentning af oplysninger efter stk. 2, nr. 2, skal meddeles den sundhedsperson, der er ansvarlig for oplysningerne.
§ 42 e. Samtykke efter § 42 d, stk. 1, skal være skriftligt og skal meddeles den autoriserede sundhedsperson, som indhenter oplysningerne. Samtykket skal indføres i patientjournalen.
Stk. 2. Samtykke efter § 42 d, stk. 1, bortfalder, senest 1 år efter at det er givet.
Stk. 3. Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om det samtykke, der nævnt i § 42 d, stk. 1.

Bekendtgørelse nr. 1022 af 28. august 2017 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet:

§ 2, stk. 1. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, jf. §§ 13-16, behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-7 og 9 samt afsnit IV med undtagelse af klager, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang. Nævnet kan ikke behandle en klage, hvis den sundhedsfaglige virksomhed, klagen vedrører, er omfattet af en klage efter § 1, medmindre Styrelsen for Patientsikkerhed i anledning af klagen efter § 1 har udtalt kritik af sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed.
…
§ 2 a. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler sager om sundhedsfaglig virksomhed indbragt af Styrelsen for Patientsikkerhed eller Lægemiddelstyrelsen i tilfælde, hvor vedkommende styrelse finder, at der kan være grundlag for kritik af eller sanktion over for personer omfattet af § 2, stk. 1, eller regler fastsat i medfør af § 2, stk. 2.
§ 3. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn afgiver i sager efter §§ 2 og 2 a en udtalelse om, hvorvidt sundhedspersonens sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel, eller om sundhedspersonen har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 4-7 og 9 samt afsnit IV. Nævnet kan herunder udtale kritik med indskærpelse eller søge iværksat sanktioner.