Ved ordination af lægemidler på en anden læges anbefaling overtager ordinerende læge behandlingsansvaret

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere praktiserende læge for hans behandling af den 7. september 2016 i sin klinik, da den praktiserende læge har overtrådt autorisationslovens § 17.

Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har. Disciplinærnævnet har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

KLAGEN

Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling af praktiserende læge i hans klinik den 7. september 2016.

Klager har anført, at praktiserende læge stoppede s recept på Sertralin med henvisning til, at det var en psykiater, der havde ansvaret for medicineringen.

Disciplinærnævnet har som følge af klagen og det indkomne journalmateriale forkortet klageperioden i forhold til vores tidligere antagelse.

BEGRUNDELSE

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Indledende oplysninger

Den 26. august 2016 blev set til en psykiatrisk konsultation gennem sin sygeforsikring, idet praktiserende læge havde rådet ham hertil. Speciallægen i psykiatri forslog, at han kunne behandles med Sertralin grundet middelsvær depression, og at han kunne følges hos speciallægen, såfremt dette blev godkendt gennem sygeforsikringen.

Den 1. september 2016 kontaktede praktiserende læge den psykiatriske klinik, som havde været til forsamtale ved, idet lægen havde modtaget kopi af konsultationen dateret den 26. august 2016. Det blev noteret i journalen fra den psykiatriske klinik, at lægen ville starte behandling med Sertralin, og at han herefter ville have ugentlig kontakt med .

Samme dag udskrev praktiserende læge som følge heraf en recept på Sertralin og noterede, at der var usikkerhed om, hvorvidt skulle følges ved psykiateren. Lægen noterede videre, at skulle til konsultation hos den praktiserende læge den efterfølgende uge.

Begrundelse for afgørelsen

Den 7. september 2016 stoppede praktiserende læge behandlingen med Sertralin.

Praktiserende læge havde forinden været i kontakt med Praktiserende Lægers Organisation (PLO), hvor han havde spurgt til sit ansvar i forhold til at varetage medicinsk behandling, hvor borgeren via sin sundhedsforsikring havde konsulteret en privatpraktiserende psykiater.

Praktiserende læge blev af PLO rådgivet om, at når man som praktiserende læge ikke varetager behandlingen af patienten, vil man heller ikke kunne igangsætte medicinsk behandling, da man derved ikke kan være sikker på, at der er tale om nødvendig og relevant behandling. En psykiater kan således ikke bede en praktiserende læge om at ordinere medicin til en patient, som den praktiserende læge ikke har undersøgt.

Samme dag sendte praktiserende læge et brev til , hvori han gjorde klart, at han ikke havde ansvaret for den medicinske behandling. Han blev rådgivet til at henvende sig til den behandlende psykiater.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at det er almindelig praksis, at praktiserende læger modtager epikriser fra sygehuse eller praktiserende speciallæger med oplysninger om de stillede diagnoser, gennemførte behandlinger og eventuelt igangsatte medicinske behandlinger, samt følger de foreslåede anvisninger og lægemiddelordinationer. Dette bygger på erkendelsen af, at det som læge ikke er muligt at beherske alle lægelige discipliner. De praktiserende læger står derfor ofte i den situation, at de overtager det praktiske ansvar for en medicinering, som er igangsat af en sygehusafdeling eller en praktiserende speciallæge, samt efterfølgende fornyer disse recepter.

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at man som praktiserende læge dog ikke er forpligtet til at følge andre lægers anvisninger eller ordinationer, hvis vedkommende ikke lægeligt kan eller vil stå inde for en given behandling.

Det er imidlertid disciplinærnævnets opfattelse, at ved at udskrive en recept på det af en speciallæge i psykiatri foreslåede antidepressive lægemiddel, da påtog praktiserende læge sig et forpligtende behandlingsansvar for s psykiske lidelse og accepterede læge-patient-relationen.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at det ikke var sundhedsfagligt forsvarligt, at praktiserende læge stoppede s behandling med Sertralin, idet lægen burde have fortsat behandlingen, indtil han havde sikret sig, at der var en anden læge, der kunne overtage behandlingsansvaret.

Disciplinærnævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at praktiserende læge havde påtaget sig behandlingsansvaret af ved udskrivelse af Sertralin. Den omstændighed, at den praktiserende læge havde rådført sig med PLO, fratager ikke lægen for sit individuelle ansvar om at udvise omhu og samvittighedsfuldhed efter autorisationslovens § 17.

Disciplinærnævnet finder herefter, at praktiserende læge hanlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 7. september 2016 i sin klinik.

LOVGRUNDLAG

Bekendtgørelse nr. 990 af 18. august 2017 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

§ 17. En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sin virksomhed forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder ved benyttelse af medhjælp, økonomisk ordination af lægemidler m.v.

Bekendtgørelse nr. 1022 af 28. august 2017 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet:

§ 2, stk. 1. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, jf. §§ 13-16, behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-7 og 9 samt afsnit IV med undtagelse af klager, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang. Nævnet kan ikke behandle en klage, hvis den sundhedsfaglige virksomhed, klagen vedrører, er omfattet af en klage efter § 1, medmindre Styrelsen for Patientsikkerhed i anledning af klagen efter § 1 har udtalt kritik af sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed.
…
§ 2 a. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler sager om sundhedsfaglig virksomhed indbragt af Styrelsen for Patientsikkerhed eller Lægemiddelstyrelsen i tilfælde, hvor vedkommende styrelse finder, at der kan være grundlag for kritik af eller sanktion over for personer omfattet af § 2, stk. 1, eller regler fastsat i medfør af § 2, stk. 2.
§ 3. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn afgiver i sager efter §§ 2 og 2 a en udtalelse om, hvorvidt sundhedspersonens sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel, eller om sundhedspersonen har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 4-7 og 9 samt afsnit IV. Nævnet kan herunder udtale kritik med indskærpelse eller søge iværksat sanktioner.