Patient ønsker ikke behandling ved pågældende læge, men orientering om prøvesvar påhviler fortsat lægen

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere overlæge for hans behandling af den 17. februar 2016 på afdeling , Sygehus , da overlægen har overtrådt autorisationslovens § 17.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere sygeplejerske for hendes behandling af i perioden fra den 4. november 2015 til den 11. januar 2016 på afdeling , Sygehus , da sygeplejersken ikke har overtrådt autorisationslovens § 17.

Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har. Disciplinærnævnet har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

KLAGEN

Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling af sygeplejerske på afdeling , Sygehus , i perioden fra den 4. november 2015 til den 11. januar 2016.

har blandt andet anført, at hun ikke modtog en relevant og tilstrækkelig behandling i forbindelse med et kursus i smertehåndtering. Videre har klager anført, at hun blev tilbudt kurset, før hun var blevet udredt og opstartet med smertebehandling.

• At ikke modtog en korrekt behandling af overlæge på afdeling , Sygehus , i perioden fra den 1. december 2015 til den 17. februar 2016.

har blandt andet anført, at hun ikke modtog en relevant og tilstrækkelig behandling for sine smerter. Videre har anført, at hun ikke blev orienteret om resultatet på en MR-scanning, som viste, at hun havde en diskusprolaps.

BEGRUNDELSE

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Indledende oplysninger

Den 6. oktober 2015 påbegyndte et behandlingsforløb på afdeling , Sygehus , efter henvisning fra egen praktiserende læge. Henvisningen var med henblik på behandling for hendes kroniske smerter i nakke, skuldre, arme, hofter, lænd og venstre knæ samt fod.

Den 8. oktober 2015 blev tilbudt deltagelse i en smertemestringsgruppe på bagrund af en tværfaglig konference, hvor hun indvilgede i at blive skrevet op på venteliste.

Begrundelse for afgørelsen af 1. og 2. klagepunkt

Den 4. november 2015 opstartede 38-årige i en smertemestringsgruppe. Sygeplejerske noterede, at havde seponeret al sin medicin cirka tre uger tidligere på grund af en allergisk reaktion. Forløbet i smertemestringsgruppen var et tre timer langt møde én gang ugentligt i otte uger med et opfølgningsmøde efter en måned og endnu et opfølgningsmøde efter to måneder. Der var planlagt otte til ti deltagere i hver gruppe, som skulle mødes med to behandlere.

Den 11. og den 18. november 2015 deltog i smertemestringsgruppe hos sygeplejerske .

Den 19. november blev tilset af en afdelingslæge på afdeling , Sygehus , der bestilte en MR-scanning af hendes ryg.

Den 25. november 2015 deltog i smertemestringsgruppe hos sygeplejerske .

Den 1. december 2015 blev tilset af overlæge med henblik på opstart af medicinsk behandling. Overlægen noterede, at hun tidligere havde været i behandling med det antidepressive præparat Saroten uden effekt, ligesom der var forsøgt behandling med epilepsimedicinen Gabapentin i tre uger, som heller ikke havde haft nogen smertestillende virkning, men derimod en bivirkning i form af sårdannelser omkring øjnene. Videre havde hun prøvet smertestillende medicin i form af Ibumetin uden virkning, hvorfor overlægen vurderede, at det var relevant at afprøve epilepsipræparatet Lyrica. blev informeret om bivirkninger, hvorefter hun opstartede Lyricabehandling til om natten med planlagt optrapning. Der blev afslutningsvis aftalt en telefonisk opfølgning med overlæge et par uger senere.

Den 2. december 2015 deltog i smertemestringsgruppe hos sygeplejerske . Sygeplejersken udleverede Lyrica i overensstemmelse med ordinationen fra overlæge .

Den 9. december 2015 deltog igen i smertemestringsgruppe hos sygeplejerske .

Den 16. december 2015 deltog ligeledes i smertemestringsgruppe hos sygeplejerske . Det var sidste møde i rækken, hvorefter der var planlagt to opfølgningsmøder. oplyste, at hun endnu ikke havde nogen effekt af Lyricabehandlingen, men at hun alligevel ønskede at få udleveret Lyrica indtil den 22. december 2015, hvor hun havde en aftalt telefonkonsultation med overlæge angående effekten af den medicinske behandling. Sygeplejerske udleverede medicinen. oplyste, at hun oplevede kløe i øjnene samt hævelse, ligesom hun havde svedeture og kvalme om aftenen, og at hun i perioder frøs.

Den 23. december 2015 havde en telefonkonsultation med overlæge . Hun var oprevet over, at hun ikke var blevet ringet op den 22. december 2015, som det var aftalt. Overlægen noterede, at det skyldtes travlhed. var frustreret over ikke at blive lyttet til, hvortil overlægen oplyste, at behandlingen for kroniske smerter kunne være en langvarig proces, hvori der indgik flere forskellige behandlinger, herunder medicin med langsom optrapning af hensyn til bivirkninger. Herefter indvilgede i at fortsætte den aktuelle behandling. Der havde ikke været nogen effekt af Lyricabehandlingen, hvorfor det blev aftalt at optrappe dosis samt have en opfølgende telefonkonsultation 14 dage senere.

Den 7. januar 2016 havde en telefonkonsultation med overlæge . Hun var usikker på virkningen af Lyrica. Der blev talt for og imod fortsat Lyricabehandling, hvorefter det blev aftalt at øge dosis samt have en opfølgende telefonkonsultation 14 dage senere.

Den 11. januar 2016 var til første opfølgningsmøde i smertemestringsgruppen hos sygeplejerske . Det blev noteret, at hun fortsat var i behandling med Lyrica, men at hun ikke oplevede nogen smertestillende effekt.

Den 20. januar 2016 havde en telefonkonsultation med overlæge , hvor hun fortalte, at hun de sidste 10 dage havde været smertefri, men at smertelindringen var startet i forbindelse med konsultation hos en healer. Hun var usikker på, om smertelindringen skyldtes behandlingen med Lyrica eller healingen. Hun oplyste, at hun havde nogle bivirkninger, herunder at hun følte sig beruset et par timer hver morgen efter medicinindtagelse. Det blev aftalt, at hun skulle fortsætte aktuelle dosis, ligesom der blev aftalt en opfølgende telefonkonsultation et par uger senere.

Den 3. februar 2016 fik foretaget en MR-scanning af ryggen.

Den 17. februar 2016 noterede overlæge , at ønskede sig afsluttet, da hun følte sig dårligt behandlet. Hun modtog fortsat Lyrica. Overlægen noterede, at den foretagne MR-scanning af ryggen viste en venstresidig diskusprolaps med rodpåvirkning mellem lændehvirvlerne C5 og C6. Det blev noteret i afslutningsnotatet, at ikke var informeret om resultatet af MR-scanningen. Overlægen foreslog egen praktiserende læge at foretage en henvisning til neurokirurgisk vurdering. Egen læge blev endvidere henstillet til at vurdere effekten af den aktuelle Lyricabehandling. blev herefter afsluttet på afdeling , Sygehus .

Det fremgår af klagen, at blev tilbudt opstart i et igangværende smertehåndteringskursus til trods for, at hun endnu ikke havde talt med en læge, hvilket også betød, at hun ikke kunne deltage i 2 ud af 10 kursusgange. Videre fremgår det af klagen, at de andre kursister på smertehåndteringskurset var udredt og opstartet på forskellig smertebehandling. Yderligere fremgår det af klagen, at hun var til én lægesamtale forud for opstart af medicinsk smertebehandling.

Det fremgår af en udtalelse til sagen fra sygeplejerske , at målet i smertemestringsgruppen er at yde hjælp til selvhjælp ved at give metoder til mestring for at få det bedre på trods af smerten. Gruppeforløbet består af en kombination af gruppeterapi, undervisning og kropsbevidstheds øvelser. Temaerne undervejs afstemmes efter deltagernes behov og kan blandt andet omhandle, hvordan smerten påvirkes af indre og ydre faktorer, hvilken betydning smerten har for ens tilværelse, og hvordan man kommer videre i sit liv. I gruppeforløbet forventes, at den enkelte er aktivt deltagende og sætter sig personlige mål.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at Lyrica er et stof, som er fremstillet til behandling af epilepsi, men det har vist sig at være effektivt til behandling af neurogene smerter. Behandlingen består af en langsom optrapning, hvor man undervejs følger effekt og eventuelle bivirkninger.

Disciplinærnævnet kan desuden oplyse, at deltagelse i en smertemestringsgruppe ikke udelukkende består af medicinsk behandling, som kun er en mindre del af den samlede mulighed for lindring. I en smertemestringsgruppe kommer en smertepatient sammen med andre patienter i en lignende smerteplaget situation, hvor der er mulighed for at udveksle erfaringer og blive inspireret af de øvrige deltageres måde at håndtere en dagligdag med smerter.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at det som udgangspunkt er den læge, der ordinerer en MR-scanning, der bærer ansvaret for at orientere patienten om scanningens resultat samt relevante opfølgende behandlinger. Såfremt patienten efter ordinationen, men inden MR-scanningens udførelse, overgår til en anden læge, bærer den overtagende læge ansvaret for orienteringen af patienten.

Sygeplejerske

Det er disciplinærnævnets vurdering, at det var relevant, at sygeplejerske tilbød deltagelse i en allerede opstartet smertemestringsgruppe, idet kurset kunne forventes at give en bedre tackling af smerter i dagligdagen til trods for, at hun endnu ikke var blevet tilset af en læge, og at hun alene ville kunne deltage i 8 ud af i alt 10 møder.

På den baggrund finder disciplinærnævnet, at sygeplejerske handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 4. november 2015 til den 11. januar 2016 på afdeling , Sygehus .

Overlæge

Det er disciplinærnævnets vurdering, at overlæge foretog en relevant og tilstrækkelig behandling for s smerter, idet han spurgte relevant ind til medicinsk sygehistorie og på baggrund heraf iværksatte relevant medicinsk smertebehandling med løbende opfølgning i form af telefonkonsultationer.

Det er imidlertid disciplinærnævnets vurdering, at overlæge havde overtaget ansvaret for behandlingen af og derfor burde have orienteret om resultatet af MR-scanningen samt relevante opfølgende behandlinger, da han den 17. februar 2017 blev klar over, at den foretagne MR-scanning viste diskusprolaps med rodpåvirkning.

På den baggrund finder disciplinærnævnet, at overlæge handlede under normen for almindelig anerkendt fagligt standard ved sin behandling af den 17. februar 2016 på afdeling , Sygehus .

LOVGRUNDLAG

Bekendtgørelse nr. 1356 af 23. oktober 2016 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

§ 17. En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sin virksomhed forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder ved benyttelse af medhjælp, økonomisk ordination af lægemidler m.v.

Bekendtgørelse nr. 84 af 17. januar 2017 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet:

§ 2, stk. 1. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, jf. §§ 13-16, behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-7 og 9 samt afsnit IV med undtagelse af klager, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang. Nævnet kan ikke behandle en klage, hvis den sundhedsfaglige virksomhed, klagen vedrører, er omfattet af en klage efter § 1, medmindre Styrelsen for Patientsikkerhed i anledning af klagen efter § 1 har udtalt kritik af sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed.
…
§ 2 a. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler sager om sundhedsfaglig virksomhed indbragt af Styrelsen for Patientsikkerhed eller Lægemiddelstyrelsen i tilfælde, hvor vedkommende styrelse finder, at der kan være grundlag for kritik af eller sanktion over for personer omfattet af § 2, stk. 1, eller regler fastsat i medfør af § 2, stk. 2.
§ 3. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn afgiver i sager efter §§ 2 og 2 a en udtalelse om, hvorvidt sundhedspersonens sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel, eller om sundhedspersonen har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 4-7 og 9. Nævnet kan herunder udtale kritik med indskærpelse eller søge iværksat sanktioner.