Manglende observation i forbindelse med hovedtraume

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere overlæge <****> for hans behandling af <****> den 7. marts 2015 på afdeling <****>, Sygehus <****>, da overlægen har overtrådt autorisationslovens § 17.

Klagen

Der er klaget over følgende:

·         At ikke modtog en korrekt undersøgelse og behandling af overlæge på afdeling , Sygehus den 7. marts 2015.

har blandt andet anført, at der burde være foretaget en skanning.

Begrundelse

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

, der var 50 år, blev indlagt på afdeling , Sygehus , den 7. marts 2015. Det fremgår af journalen, at han blev indlagt efter at være ramt i baghovedet af klappen fra en lastbil. Det var oplyst, at han på skadestedet havde været bevidstløs i 3 – 4 minutter, og at der på skadestedet var fundet en mindre til moderat mængde blod.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at det ved skade på hovedet er relevant og væsentligt at afkræfte eller bekræfte en blødning omkring hjernen. Ud fra patientens kliniske tilstand kan man have et indtryk af, om der kan foreligge en sådan blødning. Den eneste sikre måde at afkræfte eller bekræfte en blødning omkring hjernen er imidlertid ved at udføre en CT-skanning af hovedet.

Videre kan disciplinærnævnet oplyse, at det ikke er praktisk muligt at udføre en sådan CT-skanning i alle tilfælde med skade på hovedet, og der er samtidig en, om end minimal så dog eksisterende, risiko for uhensigtsmæssige virkninger af de til skanningen anvendte røntgenstråler.

Tillige kan disciplinærnævnet oplyse, at der derfor med baggrund i erfaringer og litteraturstudier er udformet retningslinjer, som tilsiger i hvilket omfang patienter med skade på hovedet bør CT-skannes og observeres under hensyn til den maksimale sikkerhed for patienten med hensyn til at påvise en eksisterende blødning omkring hjernen.

Endelig kan disciplinærnævnet oplyse, at ud fra disse retningslinjer bør en patient, som har skade på hovedet og som har været kortvarigt, det vil sige mindre end fem minutter, bevidstløs og som ved ankomsten til skadestuen ikke er helt vågen, det vil sige scorer 15 point på Glasgow Coma Scale, indlægges til observation i mindst 12 timer. Hos en sådan patient vil det ikke være nødvendigt at udføre en CT-skanning af hovedet.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at Glasgow Coma Scale anvendes til at bedømme og beskrive bevidsthedsniveauet hos personer med hjernepåvirkning, for eksempel efter et traume. Systemet er ikke dækkende, men anvendes især til at følge bevidsthedsniveauet i relation til behandling og udvikling i en tilstand.

Tillige kan disciplinærnævnet oplyse, at nyere retningslinjer omtaler brugen af en blodprøve (S100B), som imidlertid ikke er implementeret på alle landets akutafdelinger.

blev ved indlæggelsen undersøgt af overlæge , som fandt, at han havde pådraget sig en mindre flænge dels i baghovedet, dels over venstre øjenbryn. Han blev ved indlæggelsen beskrevet som konfus med en score på 14 point på Glasgow Coma Scale, og han blev indlagt til observation.

Efter fire timers observation, hvor ikke frembød yderligere symptomer eller klager, blev han af overlæge udskrevet fra afdeling .

Det er disciplinærnævnets vurdering, at en patient som , i henhold til de ovenfor beskrevne retningslinjer, skulle forblive indlagt til observation i minimum 12 timer.

Det er således disciplinærnævnets vurdering, at overlæge ikke foretog relevant behandling af .

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at overlæge har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 7. marts 2015 på afdeling , Sygehus .

Lovgrundlag

Bekendtgørelse nr. 877 af 4. august 2011 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

§ 17: En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sin virksomhed forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder ved benyttelse af medhjælp, økonomisk ordination af lægemidler m.v.

Bekendtgørelse nr. 1113 af 7. november 2011 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, som ændret ved lov nr. 656 af 8. juni 2016:

§ 2. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, jf. §§ 13-16, behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-7 og 9 samt afsnit IV med undtagelse af klager, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang. Nævnet kan ikke behandle en klage, hvis den sundhedsfaglige virksomhed, klagen vedrører, er omfattet af en klage efter § 1, medmindre Styrelsen for Patientsikkerhed i anledning af klagen efter § 1 har udtalt kritik af sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed.

§ 2 a. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler sager om sundhedsfaglig virksomhed indbragt af Styrelsen for Patientsikkerhed eller Lægemiddelstyrelsen i tilfælde, hvor vedkommende styrelse finder, at der kan være grundlag for kritik af eller sanktion over for personer omfattet af § 2, stk. 1, eller regler fastsat i medfør af § 2, stk. 2.

§ 3. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn afgiver i sager efter §§ 2 og 2 a en udtalelse om, hvorvidt sundhedspersonens sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel, eller om sundhedspersonen har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 4-7 og 9. Nævnet kan herunder udtale kritik med indskærpelse eller søge iværksat sanktioner.