Kritik af instruks vedrørende opslag i elektronisk patientjournal

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere læge <****> for den instruks om elektronisk indhentning af helbredsoplysninger, der var gældende i klinik <****>, Sygehus 1, Region <****>, ved indhentning af oplysninger om <****> den 15. og 20. oktober 2015, da instruksen var i strid med sundhedslovens § 42 a, stk. 4 og stk. 8. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere, at ergoterapeut <****> elektronisk indhentede oplysninger om <****> i klinik <****>, Sygehus 1, Region <****>, den 15. oktober 2015, da ergoterapeuten ikke har overtrådt sundhedslovens § 42 a, stk. 4, jf. stk. 1 og stk. 8. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere, at 1. reservelæge <****> elektronisk indhentede oplysninger om <****> i klinik <****>, Sygehus 1, Region <****>, den 20. oktober 2015, da 1. reservelægen ikke har overtrådt sundhedslovens § 42 a, stk. 1 og stk. 8.

Klagen

Der er klaget over følgende:

·         At der i klinik , Sygehus 1, Region , i oktober 2015 uretmæssigt, uden samtykke og i strid med s tilkendegivelser er foretaget opslag i hendes elektroniske patientjournal (OPUS).

har blandt andet anført, at hun forud for sit forløb i klinik mundtligt og skriftligt havde frabedt sig, at der indhentedes oplysninger om hende, herunder ved opslag i den elektroniske patientjournal og andre elektroniske systemer. Hun har videre anført, at ergoterapeut til trods herfor havde indhentet oplysninger om hende forud for en samtale den 15. oktober 2015, herunder om kontakter i psykiatrisk regi i 2011 og 2014, og at hun straks italesatte dette. Hun har endvidere anført, at 1. reservelæge også havde indhentet oplysninger om hende forud for en samtale den 20. oktober 2015.

har oplyst, at hun efterfølgende har skrevet til kliniklederen og italesat, at det er krænkende, at man omgår reglerne vedrørende patientsamtykke, og at lederen har svaret, at man som patient det pågældende sted ikke har ret til at frabede sig, at personalet indhenter oplysninger. har derfor bedt om at blive afsluttet, selvom klinikken har vurderet, at hun ville profitere af behandling for PTSD.

Begrundelse

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Hændelsesforløb

, 40 år, var den 15. september 2015 til indledende vurdering hos en psykolog i klinik , Sygehus 1, Region , efter henvisning fra Sygehus 2 på grund af PTSD (post traumatisk stress disorder) symptomer. Det blev i slutningen af journalnotatet noteret, at havde udfyldt samtykkeerklæring. Videre blev det noteret: ”Obs. Der er IKKE samtykke til udveksling eller indhentning af oplysninger”. Som et yderligere ”obs” i slutningen af journalnotatet fremgår det, at ønskede diskretion

.

Det fremgår af en udtalelse til sagen fra klinik , Sygehus 1, at samtykkeerklæringen fra desværre er bortkommet. Disciplinærnævnet har derfor lagt journalens oplysninger om indholdet af samtykkeerklæringen til grund.

Den 24. september 2015 blev drøftet på en visitationskonference. Ergoterapeut noterede, at skulle indkaldes til vurdering hos hende selv til afklarende samtale vedrørende behandlingstid og til lægesamtale hos 1. reservelæge med henblik på medicinjustering.

Den 29. september 2015 var der flere telefonsamtaler mellem klinik og , og hun blev i forbindelse med samtalerne gjort bekendt med planen om vurdering hos ergoterapeut og 1. reservelæge .

Den 15. oktober 2015 var således til afklarende samtale hos ergoterapeut . Det blev vurderet, at et individuelt traumeforløb var det foretrukne behandlingstilbud. Det blev videre noteret, at var bange for at blive misforstået og mistænkeliggjort, og at hun igen understregede, at hun ikke ønskede, at der blev videregivet eller indhentet oplysninger om hende.

Det fremgår af et partshøringssvar fra af 27. september 2016, at ergoterapeut også efter, at under samtalen den 15. oktober 2015 gjorde indsigelse imod ergoterapeutens elektroniske indhentning af oplysninger, foretog opslag i OPUS om , herunder i journaloplysninger fra 2009 til 2011, som fandt uden relevans for det aktuelle forløb i klinik .

Af s partshøringssvar af 27. september 2016 fremgår videre, at hun efter konsultationen skrev til kliniklederen i klinik og gjorde indsigelse mod det passerede.

Senere samme dag, den 15. oktober 2015, sendte kliniklederen en e-mail til . Af e-mailen fremgår blandt andet: ”Jeg sørger for at sikre dig diskretion, men de behandlere, du kommer i kontakt med her læser OPUS.”

Den 20. oktober 2015 var til samtale hos 1. reservelæge . Det blev aftalt, at skulle indkaldes til et individuelt forløb af kortere varighed hos kliniklederen.

Den 21. oktober 2015 skrev en e-mail til kliniklederen, hvoraf det fremgår, at hun var ked af, at såvel ergoterapeuten som lægen, hun havde talt med, havde italesat forhold om , som de havde læst i OPUS, hvilket var i strid med hendes ønsker og rettigheder. ønskede derfor at afslutte sit forløb i klinik .

Den 22. oktober 2015 svarede kliniklederen . Af e-mailen fra kliniklederen fremgår blandt andet: ”Når man behandles i det offentlige, betyder diskretion, at kun de ansatte, der behandler en, ser journalen, også den historiske del. Man bliver ikke drøftet på konferencer og oplysninger ud af klinikken gives og modtages ikke.”

Kliniklederen for klinik har i en udtalelse til sagen anført, at hverken ergoterapeut eller 1. reservelæge på tidspunktet for deres samtaler med havde mulighed for at vide, at hun ikke ønskede, at hendes journal blev læst, og de havde derfor handlet som vanligt i sager, der i OPUS er mærket ”diskretion”. Kliniklederen har videre oplyst, at hun har givet medhold i, at hun kan ønske, at hverken kliniklederen eller andre medarbejdere, som hun måtte komme i kontakt med i behandlingsforløbet, må læse hendes journal, og kliniklederen har givet hende en undskyldning for hendes klagepunkter. Kliniklederen har endelig oplyst, at efterfølgende i april 2015 er påbegyndt et terapiforløb hos kliniklederen, der i den forbindelse har fået samtykke til at læse den indledende vurdering af 15. september 2015.

Det fremgår af en udtalelse af 19. september 2016 fra læge , at der på klinik er ansat psykoterapeuter med vidt forskellige baggrunde. Der er tale om en klinik , hvor alle behandlende faggrupper (læger, psykologer, sygeplejersker, ergoterapeuter m.v.) udøver psykoterapi som hovedaktivitet, og herudover har de forskellige faggrupper fagspecifikke opgaver.

Videre fremgår det af udtalelsen, at alle psykoterapeuter – uanset deres faglige baggrund – modtager patienter, foretager indledende vurderinger og agerer som patienternes primære behandler. For alle psykoterapeuter i klinik har det været betragtet som værende ”god klinisk praksis” at gøre sig bekendt med patientens sygehistorie før mødet med patienten. Ledelsen i klinik har opfordret til – og sanktioneret – en sådan praksis. Beklageligvis har ledelsen i klinik ikke været tilstrækkelig opmærksom på reglerne for elektronisk indhentning af helbredsoplysninger. Det er ledelsen nu.

Af udtalelsen fremgår endvidere, at gruppen af ergoterapeuter i klinik , der alle arbejder som psykoterapeuter, havde adgang til journaloplysningerne med hjemmel i sundhedslovens § 42a, stk. 4. Beklageligvis var deres adgang – på daværende tidspunkt – ikke understøttet af en skriftlig datasikkerhedsinstruks. Det var en ledelsesmæssig fejl, som meget beklages. Der foreligger nu en skriftlig datasikkerhedsinstruks, som blandt andet omfatter gruppen af ergoterapeuter i klinik .

Reglerne om indhentning af helbredsoplysninger mv.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at læger, tandlæger, jordemødre, sygeplejersker, sundhedsplejersker, social- og sundhedsassistenter, radiografer og ambulancebehandlere med særlig kompetence - med patientens samtykke - ved opslag i elektroniske systemer i fornødent omfang kan indhente oplysninger om en patients helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, i forbindelse med behandling af patienter. Det følger af sundhedslovens § 42 a, stk. 7.

Disciplinærnævnet kan hertil oplyse, at baggrunden for reglen i sundhedslovens § 42 a, stk. 1 jf. stk. 4, blandt andet er, at en patient, der henvender sig til en læge eller et behandlingssted om hjælp, formodes stiltiende at give samtykke til, at lægen eller andre involverede sundhedspersoner indhenter de nødvendige oplysninger til brug for vurdering og behandling af patienten.

Uden patientens samtykke kan læger, tandlæger, jordemødre, sygeplejersker, sundhedsplejersker, social- og sundhedsassistenter, radiografer og ambulancebehandlere med særlig kompetence ved opslag i elektroniske systemer i fornødent omfang indhente oplysninger om en patients helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, når det er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling af patienten. Ministeren for sundhed og forebyggelse kan fastsætte regler om, at andre sundhedspersoner, der som led i deres virksomhed deltager i behandling af patienter, kan indhente oplysninger efter reglerne i 1. pkt. Det fremgår af sundhedslovens § 42 a, stk. 1. Der ses ikke at være udmøntet regler i medfør af hjemmelen i bestemmelsens 2. pkt.

Derudover kan ledelsen på et behandlingssted give tilladelse til, at enkelte eller grupper af sundhedspersoner, der er ansat på det pågældende behandlingssted, kan foretage opslag i elektroniske systemer efter stk. 1. En sådan tilladelse kan kun gives til sundhedspersoner, der har behov for at kunne foretage opslag efter stk. 1, med henblik på at kunne varetage de funktioner og opgaver, vedkommende er beskæftiget med. Beslutninger truffet efter 1. pkt. skal fremgå af en datasikkerhedsinstruks for behandlingsstedet. Beslutninger truffet efter 1. pkt. skal gøres offentligt tilgængelige. Det følger af sundhedslovens § 42 a, stk. 4.

En patient kan frabede sig, at eksempelvis en læge indhenter oplysninger efter sundhedslovens § 42 a, stk. 1 og stk. 4. Det fremgår af sundhedslovens § 42 a, stk. 8. En sådan tilkendegivelse skal meddeles til den sundhedsperson, som indhenter oplysningerne, eller under hvis ansvar oplysningerne indhentes. En patients samtykke til indhentelse af oplysninger - eller tilkendegivelse om, at der ikke må indhentes oplysninger - skal journalføres. Det fremgår af sundhedslovens § 42 b.

Det fremgår af lovbemærkningerne til sundhedslovens § 42 a, stk. 8 (oprindeligt stk. 4), at såfremt en patient frabeder sig, at eksempelvis en læge indhenter oplysninger efter sundhedslovens § 42 a, stk. 1 og stk. 4, vil det i nogle tilfælde i realiteten indebære, at patienten frabeder sig behandling. I andre tilfælde vil behandlingen kunne ske, men på et begrænset grundlag. Videre fremgår det af lovbemærkningerne, at en patient i denne sammenhæng har ret til at få information om de mulige konsekvenser for behandlingsmulighederne, hvis patienten frabeder sig indhentning af oplysninger.

Det er på baggrund af oplysningerne i sagen disciplinærnævnets opfattelse, at ikke havde givet samtykke til, at der kunne indhentes oplysninger om hende i forbindelse med behandlingen i klinik .

Det er videre disciplinærnævnets opfattelse, at i samtykkeerklæringen havde anmodet om diskretion. En patients anmodning om diskretion skal dog ikke nødvendigvis forstås således, at patienten frabeder sig indhentning af oplysninger. Det er imidlertid disciplinærnævnets opfattelse, at den omstændighed, at ifølge journalen ikke havde givet samtykke til indhentning af oplysninger sammenholdt med, at hun udbad sig diskretion, under de konkrete omstændigheder må forstås således, at hun havde frabedt sig indhentning af oplysninger i medfør af sundhedslovens § 42 a, stk. 8, jf. 42 b.

Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på, at det udtrykkeligt fremgår af journalen den 15. september 2015, at ikke gav samtykke til indhentning af oplysninger om hende, hvilket må forstås som et såkaldt negativt samtykke. Disciplinærnævnet har i den forbindelse bemærket, at hun ikke blev informeret om konsekvenserne af at frabede sig indhentning af oplysninger, herunder at konsekvensen kunne være, at hun ikke kunne tilbydes behandling eller kun kunne tilbydes behandling i begrænset omfang.

Ergoterapeut

Ergoterapeut har i sin udtalelse til sagen anført, at hun desværre ikke inden sin samtale med den 15. oktober 2015 var blevet gjort opmærksom på, at hun som behandler ikke måtte læse den psykiatriske journal i OPUS, hvorfor hun handlede som vanligt og orienterede sig kort i den psykiatriske sygehistorie. Hun har efterfølgende erfaret, at der i den indledende vurdering fra den 15. september 2015 står, at ikke har givet samtykke til indhentning og videregivelse af oplysninger, men hun har ikke været klar over, at dette også omfattede hendes adgang til læsning af journalnotater fra eget center.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at ergoterapeuter ikke er en af de persongrupper, der er oplistet i sundhedslovens § 42 a, stk. 1. Listen er ifølge lovbemærkningerne til bestemmelsen udtømmende.

Det fremgår imidlertid af centerchef, læge s udtalelse til sagen af 19. september 2016, at ledelsen i klinik har sanktioneret, at gruppen af ergoterapeuter ansat på behandlingsstedet foretog opslag i de elektroniske patientjournaler som led i patientbehandlingen, men at der ved en fejl ikke på daværende tidspunkt forelå den for ledelsens beslutning herom ifølge sundhedslovens § 42 a, stk. 4, påkrævede datasikkerhedsinstruks for behandlingsstedet.

Disciplinærnævnet har på baggrund af kliniklederens e-mail til af 15. og 22. oktober 2015 samt på baggrund af centerchef, læge s udtalelse til sagen lagt til grund, at det på daværende tidspunkt af ledelsen på behandlingsstedet blev forventet, at de autoriserede sundhedspersoner, der virkede som psykoterapeuter i klinik elektronisk indhentede oplysninger om patienterne, uden at ledelsen i forbindelse hermed var opmærksom på patientens indsigelsesret efter sundhedslovens § 42 a, stk. 8, samt at det af ledelsen på behandlingsstedet var godkendt, at gruppen af ergoterapeuter, der var ansat på klinik , kunne foretage opslag i elektroniske systemer efter sundhedslovens § 42 a, stk. 4 jf. stk. 1, uanset at der ikke forelå en datasikkerhedsinstruks for behandlingsstedet.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at det i forbindelse med den aktuelle behandling i klinik var nødvendigt, at ergoterapeut elektronisk indhentede helbredsoplysninger om i patientjournalen (OPUS). Disciplinærnævnet kan herved oplyse, at det er almindelig anerkendt faglig praksis, at en autoriseret sundhedsperson forud for eller i forbindelse med sin vurdering af en patient orienterer sig om patientens sygehistorie i dennes journal.

Det er videre disciplinærnævnets opfattelse, at ergoterapeut ved sin elektroniske indhentning af oplysninger om handlede i overensstemmelse med den dagældende instruks fra ledelsen i klinik , og nævnet finder ikke holdepunkter for, at ergoterapeuten indhentede oplysninger i et videre omfang, end det var påkrævet efter formålet. Disciplinærnævnet kan herved oplyse, at oplysninger om patientens sygehistorie - ofte adskillige år tilbage i tid - kan være relevante for den aktuelle behandling.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på, at en patients tilkendegivelse af, at patienten frabeder sig indhentning af oplysninger ifølge sundhedslovens § 42 b skal meddeles til den sundhedsperson, som indhenter oplysningerne, eller under hvis ansvar oplysningerne indhentes. Det er således efter disciplinærnævnets opfattelse ikke tilstrækkeligt, at en patient frabeder sig indhentning af oplysninger, heller ikke selv om dette ønske fremgår af journalen. Patienten skal også meddele sit ønske til sundhedspersonen. Disciplinærnævnet har videre lagt vægt på, at først ved samtalen den 15. oktober 2015 meddelte ergoterapeut , at hun frabad sig indhentning af oplysninger, selv om hun siden den 29. september 2015 havde været bekendt med, at der var planlagt samtale med ergoterapeuten, og at ergoterapeut på tidspunktet for samtalen allerede havde indhentet oplysninger fra patientjournalen.

For så vidt angår ergoterapeut s opslag i s journal under konsultationen den 15. oktober 2015 har disciplinærnævnet lagt vægt på, at dette opslag blev foretaget i overensstemmelse med den instruks fra klinikkens ledelse, der var gældende på daværende tidspunkt, for elektronisk indhentning af helbredsoplysninger m.v., og ifølge hvilken der ikke var taget højde for patientens indsigelsesret.

Det er således disciplinærnævnets opfattelse, at ergoterapeut ved sin elektroniske indhentning af oplysninger om under samtalen den 15. oktober 2015 handlede i overensstemmelse med den dagældende instruks fra klinikledelsen.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at ergoterapeut ikke handlede i strid med sundhedsloven ved sin elektroniske indhentning af oplysninger om i patientjournalen i forbindelse med behandlingen i klinik , Sygehus 1, Region , den 15. oktober 2015.

1. reservelæge

1. reservelæge har i sin udtalelse til sagen anført, at hun ikke forud for sin samtale med den 20. oktober 2015 var gjort bekendt med, at der forelå særlige ønsker om, at behandlerne ikke måtte læse den psykiatriske journal i OPUS. Som led i forberedelsen af samtalen åbnede hun derfor OPUS og orienterede sig kort i s sygehistorie. Det fremgik ikke af nogen af de notater, hun læste i OPUS, at havde frabedt sig, at hendes psykiatriske journal blev læst. Hun har efterfølgende set, at der i den indledende vurdering fra den 15. september 2015 står, at ikke havde givet samtykke til indhentning og videregivelse af oplysninger. Det var ikke nærmere specificeret i journalen, at behandlerne heller ikke måtte læse i deres egen psykiatriske journal. Hendes arbejdsgange adskilte sig på ingen måde fra vanlige arbejdsgange, hvor det er praksis at orientere sig og danne sig et kort overblik over patientens tidligere behandling og diagnoser, inden man ser patienten første gang, for at undgå for mange gentagelser ved samtalerne og for at kunne tilbyde den bedst mulige behandling. Da 1. reservelæge i samtalen kom ind på, at tidligere havde været i psykiatrisk behandling, gjorde opmærksom på, at 1. reservelægen ikke måtte læse i journalen, og det har 1. reservelægen ikke gjort efterfølgende.

har i forbindelse med et partshøringssvar af 27. september 2016 fremsendt kopi af sine logoplysninger på sundhed.dk, hvoraf fremgår, at ”en kliniker” i klinik foretog opslag i hendes e-journal den 20. oktober 2015 kl. 12.35.

Disciplinærnævnet har på denne baggrund lagt til grund, at opslaget i e-journalen den 20. oktober 2015 kl. 12.35 blev foretaget af 1. reservelæge til brug for hendes samtale med , der ifølge journalen fandt sted samme dag kl. 13.00.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at det i forbindelse med den aktuelle behandling i klinik var nødvendigt, at 1. reservelæge elektronisk indhentede helbredsoplysninger om , og nævnet finder ikke holdepunkter for, at 1. reservelægen indhentede oplysninger i et videre omfang, end det var påkrævet efter formålet. Disciplinærnævnet kan herved oplyse, at det er almindelig anerkendt faglig praksis, at en læge forud for eller i forbindelse med sin vurdering af en patient orienterer sig om patientens sygehistorie, herunder ved opslag i dennes journal på behandlingsstedet eller i e-journalen.

Det er videre disciplinærnævnets opfattelse, at 1. reservelæge s elektroniske indhentning af oplysninger om blev foretaget i overensstemmelse med den dagældende instruks om elektronisk indhentning af helbredsoplysninger fra klinikledelsen.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på, at en patients tilkendegivelse af, at patienten frabeder sig indhentning af oplysninger ifølge sundhedslovens § 42 b skal meddeles til den sundhedsperson, som indhenter oplysningerne, eller under hvis ansvar oplysningerne indhentes. Det er således efter disciplinærnævnets opfattelse ikke tilstrækkeligt, at en patient frabeder sig indhentning af oplysninger, heller ikke selv om dette ønske fremgår af journalen. Patienten skal også meddele sit ønske til sundhedspersonen. Disciplinærnævnet har videre lagt vægt på, at først ved samtalen den 20. oktober 2015 meddelte 1. reservelæge , at hun frabad sig indhentning af oplysninger, selv om hun siden den 29. september 2015 havde været bekendt med, at der var planlagt samtale med 1. reservelægen, og at 1. reservelægen på tidspunktet for samtalen allerede havde indhentet oplysninger om .

Disciplinærnævnet har således ikke fundet grundlag for at fastslå, at 1. reservelæge elektronisk indhentede helbredsoplysninger om efter, at 1. reservelægen var blevet gjort bekendt med s indsigelse herimod.

På den baggrund finder disciplinærnævnet, at 1. reservelæge ikke handlede i strid med sundhedsloven ved sin elektroniske indhentning af oplysninger om i forbindelse med behandlingen i klinik , Sygehus 1, Region , den 20. oktober 2015.

Læge

Disciplinærnævnet har lagt vægt på, at den instruks vedrørende elektronisk indhentning af helbredsoplysninger, der var gældende på klinik på daværende tidspunkt, ifølge de foreliggende oplysninger ikke tog højde for patientens indsigelsesret imod elektronisk indhentning af oplysninger i medfør sundhedslovens § 42 a, stk. 8.

Disciplinærnævnet har videre lagt vægt på, at det af ledelsen på behandlingsstedet var godkendt, at gruppen af ergoterapeuter, der var ansat på klinik , kunne foretage opslag i elektroniske systemer efter sundhedslovens § 42 a, stk. 4 jf. stk. 1, uanset at der ifølge de foreliggende oplysninger ikke på daværende tidspunkt forelå den for ledelsens beslutning om udvidelse af personkredsen omfattet af sundhedslovens § 42 a, stk. 1, ifølge sundhedslovens § 42 a, stk. 4, påkrævede datasikkerhedsinstruks for behandlingsstedet.

Disciplinærnævnet finder på denne baggrund, at læge , handlede i strid med sundhedsloven ved udfærdigelsen af den instruks vedrørende elektronisk indhentning af helbredsoplysninger, der var gældende på klinik , Sygehus 1, Region , den 15. og 20. oktober 2015.

ooo00ooo

Kommentarer fra af 27. september 2016 er indgået i disciplinærnævnets vurdering af sagen.

Lovgrundlag

Bekendtgørelse nr. 1188 af 24. september 2016 af sundhedsloven:

§ 42 a.

Læger, tandlæger, jordemødre, sygeplejersker, sundhedsplejersker, social- og sundhedsassistenter, radiografer og ambulancebehandlere med særlig kompetence kan ved opslag i elektroniske systemer i fornødent omfang indhente oplysninger om en patients helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, når det er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling af patienten. Ministeren for sundhed og forebyggelse kan fastsætte regler om, at andre sundhedspersoner, der som led i deres virksomhed deltager i behandling af patienter, kan indhente oplysninger efter reglerne i 1. pkt.

Stk. 2. Andre sundhedspersoner end dem, der er omfattet af stk. 1, 1. pkt., eller af regler udstedt i medfør af stk. 1, 2. pkt., kan ved opslag i elektroniske systemer, hvori adgangen for den pågældende sundhedsperson teknisk er begrænset til de patienter, der er i behandling på samme behandlingsenhed, som den pågældende sundhedsperson er tilknyttet, i fornødent omfang indhente oplysninger som nævnt i stk. 1 om aktuel behandling, når det er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling af patienten.

Stk. 3. På behandlingssteder med elektroniske systemer, der kun indeholder oplysninger til brug for behandling, som gives på det pågældende behandlingssted, kan andre sundhedspersoner end dem, der er omfattet af stk. 1, 1. pkt., eller af regler udstedt i medfør af stk. 1, 2. pkt., og som er ansat på behandlingsstedet, ved opslag i sådanne systemer i fornødent omfang indhente oplysninger som nævnt i stk. 1, når det er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling af patienten. Dette gælder dog ikke, hvis behandlingsstedet har en sundhedsperson ansat, som er omfattet af stk. 1, 1. pkt., eller af regler udstedt i medfør af stk. 1, 2. pkt.

Stk. 4. Ledelsen på et behandlingssted kan give tilladelse til, at enkelte eller grupper af sundhedspersoner, der er ansat på det pågældende behandlingssted, kan foretage opslag i elektroniske systemer efter stk. 1. Tilladelse efter 1. pkt. kan kun gives til sundhedspersoner, der har behov for at kunne foretage opslag efter stk. 1 med henblik på at kunne varetage de funktioner og opgaver, vedkommende er beskæftiget med. Beslutninger truffet efter 1. pkt. skal fremgå af en datasikkerhedsinstruks for behandlingsstedet. Beslutninger truffet efter 1. pkt. skal gøres offentligt tilgængelige.

Stk. 5. Sundhedspersoner, som er omfattet af stk. 1, 1. pkt., eller af regler udstedt i medfør af stk. 1, 2. pkt., kan endvidere indhente oplysninger som nævnt i stk. 1, hvis indhentningen er nødvendig til berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, herunder en patient, der ikke kan varetage sine interesser, sundhedspersonen eller andre patienter. Tilsvarende gælder sundhedspersoner med tilladelse efter stk. 4. Tilsvarende gælder endvidere andre sundhedspersoner ved opslag i elektroniske systemer omfattet af stk. 2 og 3 på det behandlingssted, sundhedspersonen er ansat.

Stk. 6. En læge, tandlæge eller jordemoder kan endvidere indhente oplysninger som nævnt i stk. 1 om patienter, som modtageren tidligere har deltaget i behandlingen af, hvis indhentningen er nødvendig og relevant til brug for evaluering af modtagerens egen indsats i behandlingen eller som dokumentation for erhvervede kvalifikationer i et uddannelsesforløb og indhentningen sker under hensyntagen til patientens interesse og behov. Indhentningen må kun ske i umiddelbar forlængelse af behandlingsforløbet og senest 6 måneder efter den indhentende læges, tandlæges eller jordemoders afslutning af behandlingen eller viderehenvisning af patienten, medmindre indhentningen er påkrævet som led i speciallæge- eller specialtandlægeuddannelsen.

Stk. 7. Uden for de i stk. 1, 5 og 6 nævnte tilfælde kan sundhedspersoner, som er omfattet af stk. 1, 1. pkt., eller af regler udstedt i medfør af stk. 1, 2. pkt., med patientens samtykke endvidere ved opslag i elektroniske systemer indhente oplysninger som nævnt i stk. 1 i forbindelse med behandling af patienter.

Stk. 8. Patienten kan frabede sig, at en sundhedsperson indhenter oplysninger efter stk. 1-4 og 6.

Stk. 9. Læger og sygehusansatte tandlæger kan under disses ansvar lade medicinstuderende indhente oplysninger efter stk. 1 og 5-7.

Stk. 10. En sundhedsperson kan under dennes ansvar lade sekretærer yde teknisk bistand til opslag i oplysninger, som den pågældende sundhedsperson selv har adgang til, jf. stk. 1-9.

Stk. 11. Uden for de i stk. 1-10 nævnte tilfælde kan læger og sygehusansatte tandlæger under disses ansvar med patientens samtykke lade andre, der er tilknyttet samme behandlingsenhed, hvor patienten er i behandling, i fornødent omfang indhente oplysninger om patienten som nævnt i stk. 1, 1. pkt., når det er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling af patienten som led i den samlede sundhedsfaglige indsats.

§ 42 b. Samtykke efter § 42 a, stk. 7 og 11, og tilkendegivelse efter § 42 a, stk. 8, kan være mundtligt eller skriftligt. Samtykket eller tilkendegivelsen skal meddeles til den sundhedsperson, som indhenter oplysningerne, eller under hvis ansvar oplysningerne indhentes. Samtykket eller tilkendegivelsen skal indføres i patientjournalen.

Bekendtgørelse nr. 1113 af 7. november 2011 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, som ændret ved lov nr. 656 af 8. juni 2016:

§ 2. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, jf. §§ 13-16, behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-7 og 9 samt afsnit IV med undtagelse af klager, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang. Nævnet kan ikke behandle en klage, hvis den sundhedsfaglige virksomhed, klagen vedrører, er omfattet af en klage efter § 1, medmindre Styrelsen for Patientsikkerhed i anledning af klagen efter § 1 har udtalt kritik af sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed.

§ 2 a. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler sager om sundhedsfaglig virksomhed indbragt af Styrelsen for Patientsikkerhed eller Lægemiddelstyrelsen i tilfælde, hvor vedkommende styrelse finder, at der kan være grundlag for kritik af eller sanktion over for personer omfattet af § 2, stk. 1, eller regler fastsat i medfør af § 2, stk. 2.

§ 3. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn afgiver i sager efter §§ 2 og 2 a en udtalelse om, hvorvidt sundhedspersonens sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel, eller om sundhedspersonen har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 4-7 og 9. Nævnet kan herunder udtale kritik med indskærpelse eller søge iværksat sanktioner.