Forsinket reaktion til trombolysebehandling

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere Vagtlæge 1 for hans behandling af den 15. januar 2015 hos Lægevagten Region , da lægen har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere Vagtlæge 2 for hans behandling af den 15. januar 2015 hos Lægevagten Region , da lægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 17.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling hos Lægevagten Region den 15. februar 2015.

Klager har blandt andet anført, at der blev taget kontakt til lægevagten, idet følte sig dårligt tilpas, så skæv ud i ansigtet, var følelsesløs i den ene side og talte usammenhængende. Det er hertil anført, at han blev anmodet om at møde op i lægevagten, men at han ved ankomst var nr. 10 i køen, og derfor måtte vente længe på at blive tilset. Det er videre anført, at dette medførte at hans symptomer forværredes, og at det senere viste sig, at han havde en stor blodprop i hjernen, som ikke kunne opløses, idet der var gået for lang tid. Det er afslutningsvist anført, at han muligvis har fået varige mén.

Begrundelse

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Den 15. februar 2015 kl. 7.55 ringede s hustru til  Vagtlæge 1 hos Lægevagten Region , idet , 31 år, kort efter at han var stået op, havde haft et tilfælde, hvor han havde besvær med at finde ordene og følte sig tung i kroppen. På tidspunktet for opkaldet havde han det bedre, men følte sig stadig tung i armene.

Vagtlæge 1 vurderede, at skulle tilses i konsultationen.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at der ved en blodprop i hjernen forstås en aflukning af blodforsyningen til et område i hjernen. Karakteristiske symptomer er styringsbesvær, lammelser, føleforstyrrelser og taleforstyrrelser. Sværhedsgraden af symptomerne afhænger af lokalisationen i hjernen, samt hvor stor en del af blodforsyningen, der er aflukket. Blodpropper i hjernen vil ofte give varige mén i form af nedsat kraft, føleforstyrrelser eller intellektuelle forstyrrelser. Risikoen for varige mén kan reduceres, hvis der inden for få timer efter symptomdebut iværksættes blodpropopløsende behandling på en neurologisk afdeling. Jo tidligere efter symptomdebut den blodpropopløsende behandling iværksættes, jo bedre er chancen for at undgå varige mén.

Det er efter gennemlytning af samtalen mellem Vagtlæge 1 og og dennes hustru, disciplinærnævnets opfattelse, at havde store problemer med at formulere sig, ligesom lægen havde svært ved at forstå ham. Det blev videre oplyst, at han havde svært ved at styre sine bevægelser, samt at når han drak vand, løb det ved siden af munden.

Vagtlæge 1 har i sin udtalelse anført, at han troede der var tale om et ildebefindende grundet s alder, og idet han havde givet udtryk for at han havde fået det bedre efter at have spist. Vagtlægen har endvidere anført, at han henviste til akut konsultation i lægevagten.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at og dennes hustru gav udtryk for karakteristiske symptomer på blodprop eller blødning i hjernen.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at personer med disse symptomer ifølge gældende retningslinjer skal henvises akut til en neurologisk afdeling via Alarm 112.

Det er således disciplinærnævnets vurdering, at Vagtlæge 1 ikke foretog en relevant og tilstrækkelig behandling af , idet vagtlægen alene henviste ham til konsultation hos lægevagten, hvilket betød at han først blev tilset to timer senere, hvor tidspunktet for blodpropopløsende behandling var overskredet.

Disciplinærnævnet har ved sin vurdering lagt vægt på, at det ikke fremgår af Vagtlæge 1s journalnotat, at skulle tilses akut.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at Vagtlæge 1 handlede under normen for almindeligt anerkendt standard ved sin behandling af den 15. januar 2015 hos Lægevagten Region .

Kl. 9.55 blev tilset i konsultationen af Vagtlæge 2. Der blev foretaget en objektiv undersøgelse, der viste utydelig tale og nedsat følelse i fingrene på højre hånd og i venstre side af ansigtet. kunne endvidere ikke fløjte, hvilket han tidligere havde været i stand til. Det blev på baggrund heraf besluttet, at han skulle henvises til udredning og behandling på neurologisk afdeling.

Klager har anført, at det senere viste sig, at havde en stor blodprop i hjernen.

I sin udtalelse til sagen har vagtlæge Vagtlæge 2 anført, at der ofte omkring det pågældende tidspunkt er mange patienter i konsultationen, som er blevet henvist i løbet af natten, og at der derfor ofte er ventetid.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at der hos lægevagten kan prioriteres i rækkefølgen ved at patienterne skal ses akut, og dermed prioriteres først. Prioriteringen skal ske af den læge, der visiterer til konsultationen og ikke af den læge, der varetager konsultationen, idet denne ikke har forudsætningerne for at foretage en sådan prioritering.

Det er på baggrund af journalen disciplinærnævnets opfattelse, at  ikke var visiteret som en akut patient

Det er disciplinærnævnets vurdering, at Vagtlæge 2 ikke var blevet orienteret fra henvisende læge om, at skulle ses akut, og at det hermed ikke var under normen for almindelig anerkendt faglig standard, at han ikke tilså ham på et tidligere tidspunkt.

Det er videre disciplinærnævnets vurdering, at Vagtlæge 2 foretog en relevant objektiv undersøgelse af , herunder optog han en  relevant sygehistorie, og reagerede relevant på de af udviste symptomer, idet han henviste ham til akut behandling på en neurologisk afdeling.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at Vagtlæge 2 handlede i overensstemmelse med normen ved sin behandling af den 15. januar 2015 hos Lægevagten Region .

Disciplinærnævnets afgørelse vil være tilgængelig for det tilsyn, som Styrelsen for Patientsikkerhed udøver med autoriserede sundhedspersoners faglige virke. Afgørelsen kan begrunde, at styrelsen indleder en tilsynssag. Endvidere kan afgørelsen indgå i en allerede oprettet tilsynssag såvel som i fremtidige tilsynssager. Såfremt styrelsen indleder en tilsynssag, vil læge Vagtlæge 1 og læge Vagtlæge 2 blive underrettet herom.

Lovgrundlag

Ordlyden af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet blev ikke ændret, da Patientombuddet blev en del af Styrelsen for Patientsikkerhed den 8. oktober 2015. Derfor refereres der i nedenstående lovgrundlag fortsat til Patientombuddet. De kompetencer, der hørte under Patientombuddet, tilkommer nu Styrelsen for Patientsikkerhed.

Bekendtgørelse nr. 877 af 4. august 2011 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

§ 17: En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sin virksomhed forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder ved benyttelse af medhjælp, økonomisk ordination af lægemidler m.v.

Bekendtgørelse nr. 1113 af 7. november 2011 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet:

§ 2. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, jf. §§ 13-16, behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-7 og 9 med undtagelse af klager, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang. Nævnet kan ikke behandle en klage, hvis den sundhedsfaglige virksomhed, klagen vedrører, er omfattet af en klage efter § 1, medmindre Patientombuddet i anledning af klagen efter § 1 har udtalt kritik af sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed.

§ 2 a. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler sager om sundhedsfaglig virksomhed indbragt af Sundhedsstyrelsen eller Lægemiddelstyrelsen i tilfælde, hvor vedkommende styrelse finder, at der kan være grundlag for kritik af eller sanktion over for personer omfattet af § 2, stk. 1, eller regler fastsat i medfør af § 2, stk. 2.

§ 3. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn afgiver i sager efter §§ 2 og 2 a en udtalelse om, hvorvidt sundhedspersonens sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel, eller om sundhedspersonen har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 4-7 og 9. Nævnet kan herunder udtale kritik med indskærpelse eller søge iværksat sanktioner.