Klage over vagtlæges manglende akutte henvisning af patient med apopleksi
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere Vagtlæge for hans behandling af den 10. februar 2015 ved telefonkonsultation i lægevagten, Region , da han har overtrådt autorisationslovens § 17.
Sagsnummer:
160401
Offentliggørelsesdato:
torsdag den 17. marts 2016
Speciale:
Almen medicin, incl. Vagtlæger
Faggruppe:
Læger
Type:
Behandling
Kategori:
Vejledende og principielle afgørelser
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere Vagtlæge <****> for hans behandling af <****> den 10. februar 2015 ved telefonkonsultation i lægevagten, Region <****>, da han har overtrådt autorisationslovens § 17.
Klagen
Der er klaget over følgende:
- At ikke modtog en korrekt behandling af Vagtlæge , Lægevagten, Region , den 10. februar 2015.
har blandt andet anført, at vagtlægen afviste ham og bad ham kontakte egen læge, når denne åbnede klokken otte.
Begrundelse
Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.
Den 10. februar 2015 klokken 7.32 kontaktede 60-årige Vagtlæge , Lægevagten, Region , på grund af symptomer med en hvid sky over sit venstre øje, manglende evne til at fokusere med venstre øje, følelsesløshed i venstre side af ansigtet samt varme i ansigtet. Vagtlægen noterede i journalen, at han skulle kontakte egen læge klokken otte.
Disciplinærnævnet kan oplyse, at akut opstået følelsesløshed i ansigtet og synsforstyrrelser er symptomer på hjerneslag (cerebralt insult), hvilket er en fællesbetegnelse for henholdsvis blodprop og blødning i hjernen.
Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at behandling med henblik på at opløse en blodprop i hjernen skal iværksættes senest fire og en halv time efter symptomdebut. Vågner en patient med symptomer, beregnes symptomdebut fra det tidspunkt, hvor patienten senest er set uden symptomer, hvilket typisk er da vedkommende gik i seng. Akut indlæggelse med udrykning er ofte relevant i sådanne situationer, for at behandling inden for tidsgrænsen på de fire og en halv time er mulig.
Det er disciplinærnævnets vurdering, at Vagtlæge ikke foretog en tilstrækkelig og relevant behandling, idet vagtlægen burde have spurgt ind til tidspunktet for symptomdebut og derefter have konfereret med den vagthavende neurolog med henblik på vurdering af, hvorvidt akut indlæggelse af var relevant.
Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at Vagtlæge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 10. februar 2015 i Lægevagten, Region .
Lovgrundlag
Ordlyden af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet blev ikke ændret, da Patientombuddet blev en del af Styrelsen for Patientsikkerhed den 8. oktober 2015. Derfor refereres der i nedenstående lovgrundlag fortsat til Patientombuddet. De kompetencer, der hørte under Patientombuddet, tilkommer nu Styrelsen for Patientsikkerhed.
Bekendtgørelse nr. 877 af 4. august 2011 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed
§ 17: En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sin virksomhed forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder ved benyttelse af medhjælp, økonomisk ordination af lægemidler m.v.
Bekendtgørelse nr. 1113 af 7. november 2011 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet:
§ 2. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, jf. §§ 13-16, behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-7 og 9 med undtagelse af klager, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang. Nævnet kan ikke behandle en klage, hvis den sundhedsfaglige virksomhed, klagen vedrører, er omfattet af en klage efter § 1, medmindre Patientombuddet i anledning af klagen efter § 1 har udtalt kritik af sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed.
§ 2 a. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler sager om sundhedsfaglig virksomhed indbragt af Sundhedsstyrelsen eller Lægemiddelstyrelsen i tilfælde, hvor vedkommende styrelse finder, at der kan være grundlag for kritik af eller sanktion over for personer omfattet af § 2, stk. 1, eller regler fastsat i medfør af § 2, stk. 2.
§ 3. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn afgiver i sager efter §§ 2 og 2 a en udtalelse om, hvorvidt sundhedspersonens sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel, eller om sundhedspersonen har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 4-7 og 9. Nævnet kan herunder udtale kritik med indskærpelse eller søge iværksat sanktioner.