Vagthavende bagvagt havde pligt til selv at følge meget dårlig patient

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere overlæge <****> for hans behandling af <****> den 3. september 2012 på afdeling 1, Sygehus <****>, da overlægen har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere sygeplejerske <****> for hendes behandling af <****> den 3. september 2012 på afdeling 2, Sygehus <****>, da sygeplejersken ikke har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge <****> for hans behandling af <****> den 3. september 2012 på afdeling 2, Sygehus <****>, da reservelægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 17.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1.       At ikke modtog en korrekt behandling på Sygehus den 2. og den 3. september 2012.

Klager har blandt andet anført, at der under operationen skete en perforering af tarmen, og at man under afdeling 6, hvor var svedende og smerteklagende, undlod at foretage røntgen af maven og operation.

2.       At ikke modtog en korrekte pleje på Sygehus den 3. september 2012.

Klager har blandt andet anført, at ikke blev tilset i perioden fra kl. 0.27 til kl. 10.42 den 3. september 2012, hvor han faldt om på toilettet.

Begrundelse

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Begrundelse for afgørelsen af 1. klagepunkt

Den 2. september 2012 henvendte sig i afdeling 3, Sygehus , på grund af mavesmerter. Han var cirka en måned forinden opereret på grund af kræft i tarmene. Operationen havde været ukompliceret. I august havde han fået foretaget en CT-skanning, der havde vist en udposning på hovedpulsåren (aorta), hvilket ikke var umiddelbart behandlingskrævende. Han var desuden kendt med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), forhøjet blodtryk og uregelmæssig hjerterytme. To dage forinden var han begyndt at føle ubehag, ligesom hans mave havde været oppustet. Han havde ikke haft afføring eller luftafgang i to dage. Han havde ikke feber, havde ikke kastet op og havde normal vandladning.

Den objektive undersøgelse viste uregelmæssig hjerteaktion, men ingen mislyde. Der var endvidere spændt og oppustet mave mest forneden i højre side. Der var endvidere diffus ømhed over hele maven, men det var ikke muligt at gennemføle maven, da spændte ved berøring. På denne baggrund fandt man blandt andet indikation for akut CT-skanning af maven. Denne viste tyktarmsstop, og at tyktarmen (coecum) i højre side af maven var udspilet til 10 cm.

Det viste sig, at havde pådraget sig forsnævring i sammensyning mellem den nedre del af tyktarmen og endetarmsåbningen, hvilken var foretaget under operationen for kræft i tarmene. På denne baggrund fandt man indikation for en kikkertundersøgelse af den nederste del af tyktarmen.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at ved bristning af tyktarmen (colon) på grund af udspiling er den del af tyktarmen, der benævnes coecum, oftest den del, der brister først, da tarmen her er tyndest. En udspiling af coecum på 10-11 cm målt på CT-skanning eller røntgen bliver betragtet som faregrænsen for begyndende bristning. Et af de kliniske tegn for begyndende bristning af coecum er smerter i nedre høje side af maven.

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at det er forbundet med en ikke-ubetydelig risiko at foretage en kikkertundersøgelse af den nederste del af tyktarmen på en patient, der har radiologiske og kliniske tegn på begyndende bristning af coecum: I forbindelse med en kikkertundersøgelse af den nederste del af tyktarmen vil der blive blæst luft ind i tarmen, og dette vil bidrage yderligere til udspilingen af coecum og dermed yderligere øge risikoen for bristning af tarmen.

Indgrebet blev foretaget den 2. september 2012 kl. 22.58 af overlæge . Der blev foretaget en kikkertundersøgelse af den nederste del af tyktarmen med udvidelse af indsnævringen. Indgrebet forløb ukompliceret, men overlægen anførte i journalen, at såfremt efter opvågnen udviklede mavesmerter, måtte man mistænke, at der alligevel var hul på tarmen, på trods af at han ikke kunne konstatere, at den indsprøjtede kontrastvæske løb ud af tarmen. Operationen var færdig ca. kl. 23.

Den 3. september 2012 kl. 0.27 blev reservelæge , afdeling 2, kaldt til afdeling 6, idet havde nyopståede morfinkrævende smerter, påvirket vejrtrækning, svingende blodtryk og hjerteflimren. Reservelægen kontaktede den kirurgiske bagvagt overlæge , der lige havde tilset . var på daværende tidspunkt ikke forpint. Overlægen fandt ikke indikation for yderligere undersøgelse.

Overlæge har i sin udtalelse til sagen anført, at han valgte at se situationen kortvarigt an og at starte behandling mod hjerteflimren. Overlægen har videre anført, at det blev aftalt, at ved vedvarende smerter skulle overlægen kontaktes igen. Disciplinærnævnet har således lagt til grund, at overlæge ikke fandt indikation for et fornyet tilsyn, da han blev kontaktet af reservelægen kl. 0.27.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at nyopståede morfinkrævende mavesmerter, hurtig puls, svingende blodtryk og påvirket vejrtrækning kan være forårsaget af en række tilstande herunder alvorlige komplikationer til kirurgiske indgreb/kikkertundersøgelser. Hos patienter, der efter et kirurgisk indgreb/kikkertundersøgelse udvikler disse symptomer, bør man udelukke, at symptomerne er forårsaget af komplikationer hertil, inden de tilskrives andre medicinske/kirurgiske lidelser.

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at hos patienter med tarmstop forårsaget af en forsnævring (stenose), hvor man på trods af radiologiske (dilateret coeum) og klinisk tegn (smerter i nedre højre side af maven) på begyndende perforation vælger at forsøge at udvide forsnævringen, bør man være ekstra opmærksom på en eventuel perforation både i forbindelse med indgrebet og i det umiddelbare efterforløb.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at overlæge burde have tilset på ny, da han blev kontaktet af reservelægen.

På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at overlæge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 3. september 2012 på afdeling 1, Sygehus .

blev herefter behandlet med smertestillende medicin i moderat dosis samt medicin mod hjerterytmeforstyrrelse (Cordarone) Han fik det hurtigt bedre, fik langsommere puls og blev smertelindret.

I løbet af natten blev der givet yderligere to doser smertestillende medicin med god effekt. blev tilset hyppigt i løbet af natten, men man fandt ikke tegn på væsentlig forværring.

Om morgenen den 3. september 2012 blev udskrevet i velbefindende til afdeling 4.

blev efterfølgende tiltagende dårlig, og senere den 3. september 2012 blev det konstateret, at der var opstået et hul på tarmen (perforation).

Det er disciplinærnævnets vurdering, at det forhold, at der opstod hul på tarmen, ikke skyldes fejl og forsømmelse i forbindelse med behandlingen.

Reservelæge har i sin udtalelse til sagen anført, at han tilså flere gange i løbet af natten på grund af andre patienter på afdeling 5 og på afdeling 6.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at reservelæge foretog en relevant behandling af , herunder at han relevant konfererede med en superior kollega, da han blev tilkaldt.

På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at reservelæge handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 3. september 2012 på afdeling 2, sygehus .

Begrundelse for afgørelsen af 2. klagepunkt

Afdeling 2, Sygehus , har den 27. januar 2014 oplyst, at sygeplejerske var ansvarlig for plejen af i nattevagten den 2. til den 3. september 2012.

Den 2. september 2012 omkring kl. 23.15 blev modtaget på afdeling 6, Sygehus , efter operativ udvidelse af en forsnævring på tyktarmen. Han blev modtaget af sygeplejerske . Kort efter ankomsten blev han beskrevet som meget svedende, urolig og utilpas. Han havde svært ved at få luft, havde hurtig hjertefrekvens (takykard) og havde ondt i maven. Den vagthavende anæstesilæge blev tilkaldt, og blev herefter behandlet med smertestillende medicin (Oxynorm), fik inhalationer med god effekt på vejrtrækningen, ligesom der blev opstartet medicinsk behandling af den hurtige hjerteaktion med præparatet Cordarone. Den vagthavende anæstesilæge kontaktede den kirurgiske bagvagt med henblik på afklaring af det videre forløb. Den kirurgiske bagvagt konkluderede, at der ikke på dette tidspunkt var indikation for en røntgenundersøgelse af maven endsige operation.

Sygeplejerske har i sin udtalelse til sagen anført, at blev overvåget hele natten.

blev løbende observeret hver halve time med henblik på de vitale værdier (blodtryk, puls, vejrtrækning og iltindhold i blodet) natten igennem. Han blev fortsat smertebehandlet, fik væske direkte i blodbanen, ligesom han blev blæreskannet tre gange i løbet af natten, sidste gang kl. 6. Han fik udført morgentoilette inden overflytningen til afdeling 4 den 3. september 2012 kl. 9.10.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at sygeplejerske i relevant omfang observerede .

På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at sygeplejerske handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 3. september 2012 på afdeling 2, Sygehus .

ooo00ooo

Kommentarer fra af den 30. maj 2014 og den 23. juni 2014 er indgået i disciplinærnævnets vurdering af sagen.