Klage over manglende afdækning af symptomer ved byld i halsen

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere vagtlæge <****> for hans behandling af <****> den 5. marts 2013 i lægevagten, <****>, da vagtlægen har overtrådt autorisationslovens § 17.

Klagen

Der er klaget over følgende:

·         At   ikke modtog en korrekt behandling af vagtlæge , lægevagten , den 5. marts 2013.

  har blandt andet anført, at vagtlægen sagde, at han på hendes stemme kunne høre, at smerterne ikke skyldtes en byld i halsen, hvorfor tilstanden ikke var akut. Det viste sig dagen efter, at hun havde en byld i halsen.

Begrundelse

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Den 5. marts 2013 kontaktede   vagtlæge , idet hun havde smerter i halsen. Hun oplyste, at smerterne trak op i hendes øre. Vagtlægen rådede hende til at tage smertestillende medicin og at opsøge sin egen lægen om morgenen.   oplyste herefter, at hun havde forsøgt med Panodil, hvorefter vagtlægen gav råd om behandling med Ipren.

Vagtlæge har i sin udtalelse til sagen anført, at han på s stemme i telefonen, og ved fornyet gennemlytning af optagelsen, kunne høre, at der ikke var sandsynlighed for, at hun havde en byld i halsen. Han tilrådede derfor smertestillende/smertelindrende behandling og kontakt til egen læge om morgenen, hvilket er efter lægevagtens retningslinjer.

Disciplinærnævnet har ved gennemlytning af optagelsen af samtalen mellem   og vagtlæge bemærket, at vagtlægen først havde svært ved at høre, hvad   sagde, at han undlod at spørge ind til tilstanden, og at vagtlægen straks ud fra hendes artikulation vurderede, at der ikke var tale om en byld i halsen.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at det er vigtig at spørge ind til, hvor længe symptomerne har varet, om der er feber eller eventuelt besvær med at åbne munden helt (trismus), idet dette kan være tegn på udvikling af byld i halsen. Ved at indhente yderligere oplysninger har man større sandsynlighed for at vurdere infektionens sværhedsgrad, og om der eventuelt er tale om en byld i halsen, end ved alene at vurdere en persons stemme i telefonen.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at vagtlæge burde have spurgt ind til varigheden af tilstanden, om der var feber, og om   havde svært ved at åbne munden.

På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at vagtlæge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af   den 5. marts 2013 i lægevagten, .