Klage over videregivelse af oplysninger som går ud over fysioterapeuters faglige kompetence uden samtykke

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere fysioterapeut i forbindelse med udfærdigelsen af erklæring af 23. maj 2011 til vedrørende , da fysioterapeuten har overtrådt autorisationslovens § 20, stk. 1. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere, at fysioterapeut har videregivet oplysninger til om den 23. maj 2011, da fysioterapeuten har overtrådt sundhedslovens § 40, jf. § 43, stk. 2. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere fysioterapeut for hendes statusbrev af 20. juni 2011 til neurolog vedrørende , da fysioterapeuten har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere, at fysioterapeut har videregivet oplysninger til neurolog, om den 20. juni 2011, da fysioterapeuten har overtrådt sundhedslovens § 40, jf. § 43, stk. 2.

Sagsnummer:

140802

Offentliggørelsesdato:

tirsdag den 22. juli 2014

Faggruppe:

Fysioterapeuter

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere fysioterapeut <****> i forbindelse med udfærdigelsen af erklæring af 23. maj 2011 til <****> vedrørende <****>, da fysioterapeuten har overtrådt autorisationslovens § 20, stk. 1. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere, at fysioterapeut <****> har videregivet oplysninger til <****> om <****> den 23. maj 2011, da fysioterapeuten har overtrådt sundhedslovens § 40, jf. § 43, stk. 2. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere fysioterapeut <****> for hendes statusbrev af 20. juni 2011 til neurolog vedrørende <****>, da fysioterapeuten har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere, at fysioterapeut <****> har videregivet oplysninger til neurolog, om <****> den 20. juni 2011, da fysioterapeuten har overtrådt sundhedslovens § 40, jf. § 43, stk. 2.

Klagen

Der er klaget over følgende:

  1. At fysioterapeut ikke udviste tilstrækkelig omhu og uhildethed i forbindelse med erklæring af 23. maj 2011 til .

har blandt andet anført, at erklæringen indeholdt irrelevante og urigtige oplysninger, som tegnede et forkert billede af hende som person. har endvidere anført, at fysioterapeut udtalte sig om psykiske forhold, hvilket hun ikke har kompetence til.    

  1. At fysioterapeut overtrådte sin tavshedspligt ved at videregive helbredsoplysninger om i sin erklæring af 23. maj 2011 til .

har blandt andet anført, at fysioterapeut ved sin erklæring videregav fortrolige helbredsoplysninger til

  1. At ikke modtog en korrekt behandling af fysioterapeut den 20. juni 2011.

har blandt andet anført, at epikrisen, som blev sendt til en neurolog, indeholdte irrelevante og urigtige oplysninger om hende og hendes familieforhold. har endvidere anført, at fysioterapeut udtalte sig om forhold, som ligger langt fra hendes kompetencer, herunder s psykiske forhold.   

  1. At fysioterapeut overtrådte sin tavshedspligt ved at videregive helbredsoplysninger om i sin epikrise af 20. juni 2011 til en neurolog.

Begrundelse

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Erklæringen af 23. maj 2011.

I perioden fra den 15. marts til den 1. september 2011 blev behandlet af fysioterapeut efter at have været involveret i et trafikuheld. blev behandlet i form af manuel behandling, træning i træningsredskaber og varmtvandsbassin.

Da fysioterapeut ikke mente, at man kunne nå længere med fysioterapeutisk behandling, anmodede telefonisk om, at fysioterapeut sendte sine ”betragtninger” til dem i forbindelse med en sygedagpengesag. Anmodningen blev besvaret ved mail den 23. maj 2011.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at ved erklæringer forstås ethvert skriftligt udsagn om en persons sundhedstilstand eller årsagen til en patients død, som efter sit indhold er bestemt til at finde anvendelse i et privatretligt eller offentligretligt retsforhold.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at mailen af 23. maj 2011 med fysioterapeut s betragtninger vedrørende er en erklæring.

Det fremgår blandt andet af erklæringen af 23. maj 2011, at blev henvist til fysioterapeut s med henblik på træning af højre skulder, og at der stadig var nogle symptomer i højre arm, men ikke kraftnedsættelse ved erklæringens udfærdigelse. Det fremgår endvidere af erklæringen, at fysioterapeut talte med s egen læge, idet hun mente, at havde brug for psykologisk bistand. Begrundelsen herfor var, at var meget berørt af hendes forældres skilsmisse, at ikke havde et godt forhold til sin mor, at hendes søskende var på revalidering eller sygemeldt fra arbejde, og at tidligere havde været i behandling hos en psykiater og i antidepressiv behandling.

har anført, at oplysningerne i erklæringen om, at hendes søskende og far er på revalidering eller sygemeldt fra arbejde ikke er rigtige, og at det heller ikke er rigtigt, at s mor ikke havde et godt forhold til hende.

har endvidere anført, at erklæringen indeholdt irrelevante oplysninger, idet fysioterapeut udtalte sig om psykiske forhold, som hun efter s overbevisning ikke havde kompetence til.

Det fremgår af fysioterapeut s udtalelse til sagen af 20. november 2011, at hun ønskede at hjælpe videre efter, hun havde afsluttet det fysioterapeutiske forløb, og at selv ønskede denne hjælp. Det fremgår endvidere, at fysioterapeut finder det beklageligt, at hun videregav urigtige oplysninger og er blevet misforstået. Hun anfører, at det ikke ville være sket, såfremt hun havde lavet en kort epikrise og ikke havde beskrevet de psykosociale faktorer detaljeret i forsøget på at hjælpe

Disciplinærnævnet kan oplyse, at  indholdet i en erklæring til sagsbehandleren i en sygedagpengesag omfatter den fysioterapeutiske henvisning, symptomer, det fysioterapeutiske træningsforløb, indsats, resultat og funktionsevne samt reaktioner herpå og en vurdering af symptomernes betydning for arbejdsevnen og eventuelle skånehensyn. En fysioterapeut skal således holde sig inden for sit fagområde, når man udtaler sig i skriftlige status til andre faggrupper.

Disciplinærnævne kan endvidere oplyse, at man ikke altid kan adskille krop og psyke, og at det derfor kan være relevant at overveje at inddrage, om der er en psykisk faktorer, som også har betydning for symptomer, herunder rehabilitering. Dette betyder ikke, at patienten er psykisk syg.

Det er dog disciplinærnævnets opfattelse, at vurderingen af hvilke psykiske faktorer, der har betydning for en sagsbehandler i forbindelse med en sygedagpengesag, ligger uden for det fysioterapeutiske kompetenceområde at udtale sig om.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at det i erklæringen anførte om, at havde brug for psykologisk bistand, at hun tidligere havde haft selvmordstanker, og at hun tidligere havde været på antidepressiv medicin lå uden for fysioterapeut kompetence.

Det er endvidere disciplinærnævnets vurdering, at fysioterapeut ikke sikrede sig, at alle oplysninger var korrekte, idet i sin klage anfører, at flere forhold ikke er rigtige.  Disciplinærnævnet har her lagt vægt på, at fysioterapeut selv udtaler, at det er beklageligt, at hun videregav urigtige oplysninger.

På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at fysioterapeut ikke handlede med omhu og uhildethed ved sin udfærdigelse af erklæring af 23. maj 2011 til .

 

Tavshedspligt i forbindelse med erklæringen af 23. maj 2011.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at det følger af sundhedsloven § 40, at en sundhedsperson skal iagttage tavshed om, hvad han under udøvelsen af sit erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger. En sundhedsperson kan dog i henhold til § 43, stk. 1. videregive oplysninger til myndigheder, organisationer og private personer, når patienten har givet sit samtykke hertil. Samtykket skal være skriftligt, hvilket følger af § 44, stk. 1.

Erklæringen blev som nævnt udfærdiget på baggrund af en mundtlig anmodning fra til brug for s sygedagpengesag. Det fremgår ikke af anmodningen, om havde givet samtykke til videregivelse af oplysninger i denne forbindelse.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at det påhviler den myndighed, der anmoder om helbredsoplysninger i henhold til retssikkerhedslovens § 11 a, forinden anmodningen fremsendes, at indhente borgerens samtykke hertil.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at fysioterapeut , da hun modtog anmodningen fra , måtte forstå, at hun var forpligtet til at videregive de ønskede oplysninger, og at hun kunne gå ud fra, at man fra de sociale myndigheders side havde foretaget det fornødne, herunder indhentet et samtykke fra til, at fysioterapeuten kunne videregive de pågældende oplysninger.

Disciplinærnævnet kan oplyse at et samtykke kun omfatter de forhold, som der fra kommunens side bliver anmodet om, og som er af betydning for deres videre sagsbehandling. Samtykke vil således omfatte videregivelse af fysiske symptomer, det fysioterapeutiske træningsforløb, indsats, resultat og funktionsevne samt reaktioner herpå, og en vurdering af symptomernes betydning for arbejdsevnen og eventuelle skånehensyn.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at de i erklæringen anførte forhold om, at havde brug for psykologisk bistand, at hun tidligere havde haft selvmordstanker, og at hun tidligere havde været i behandling med antidepressiv medicin, lå uden for formålet med erklæringen, og dermed ikke var relevant for fysioterapeut at anføre i erklæringen. Det var ligeledes ikke relevant at beskrive oplysninger fra barndommen i forbindelse med forældrenes skilsmisse, eller at hendes far og søskende var revalideret eller sygemeldt fra arbejde. Et samtykke indhentet fra kommunens side omfattede således ikke disse forhold.     

Det er herefter disciplinærnævnets vurdering, at fysioterapeut har videregivet urigtige og irrelevante oplysninger i sin erklæring af 23. maj 2011, som der ikke var samtykke til.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på, at der ikke forligger et selvstændigt samtykke i journalen, som berettiger fysioterapeut til at videregive oplysninger om s familiemæssige og psykosociale faktorer. Det fremgår således af fysioterapeut s udtalelse den 20. oktober 2013, at hun ikke havde sikret sig, hvilke oplysninger hun havde fået mundtlig samtykke til at videregive.

Disciplinærnævnet finder således, at fysioterapeut ikke var berettiget til den 23. maj 2011 at videregive de pågældende oplysninger om s familiemæssige og psykiske forhold  til , og at hun derved handlede i strid med sundhedsloven.

Statusbrev af 20. juni 2011 til neurolog.

Den 20. juni 2011 kontaktede fysioterapeut en neurolog, som efterfølgende skulle tilse .

Det fremgår af fysioterapeut s udtalelse til sagen, at hun kontaktede neurologen for at hjælpe videre i systemet, og at kontakten blev taget på opfordring fra .

I statusbrevet sendt til neurologen, omtales s fysioterapeutiske forløb, samt sociale forhold og tidligere psykiske forhold.

har anført, at oplysningerne i statusbrevet om, at hendes søskende og far er på revalidering eller sygemeldt fra arbejde ikke er rigtige, og at det heller ikke er rigtigt, at s mor havde en fødselsdepression. Det er endvidere anført, at det ikke er rigtigt, at  havde været testet for ADHD.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at det ikke er påkrævet, at en fysioterapeut sender en status til neurologen, som skal viderebehandle en patient. Det kan dog aftales med patienten og kræver dennes samtykke. Fysioterapeuten kan her beskrive patientens funktionsniveau, symptomer og reaktioner, udført fysioterapeutisk behandling og effekten heraf.

Det er Disciplinærnævnets vurdering, at det var uden for fysioterapeut s kompetenceområde, og at det var irrelevant overfor neurologen at beskrive for eksempel  faderens og søskendes arbejdsmarkedsforhold, hvem der blev hos mor eller far i forbindelse med forældrenes skilsmisse og moderens eventuelle fødselsdepression. Det var ligeledes irrelevant at anføre, om patienten tidligere var blevet testet for ADHD, hvis der ikke foreligger en diagnose, og at havde brug for psykologisk bistand.

Det er endvidere disciplinærnævnets opfattelse, at fysioterapeut ikke sikrede sig, at alle oplysninger var korrekte, idet i sin klage anfører, at flere forhold ikke er rigtige.  

Disciplinærnævnet finder herefter, at fysioterapeut handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sit statusbrev om i forbindelse med viderebehandling hos neurolog den 20. juni 2011.  

Tavshedspligt i forbindelse med statusbrev af 20. juni 2011.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at med patientens samtykke kan en fysioterapeut videregive oplysninger til andre sundhedspersoner om patientens helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger i forbindelse med behandling af patienten eller behandling af andre patienter, hvilket følger af sundhedslovens § 41. Samtykket kan afgives mundligt eller skriftligt og skal indføres i patientjournalen.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at det er ikke påkrævet, at fysioterapeuten sender en status til neurologen, men at dette kan aftales med patienten og kræver dennes samtykke.

Det fremgår af udtalelsen fra fysioterapeut , at hun kontaktede neurologen på opfordring fra for at hjælpe hende videre.  Fysioterapeut oplyste blandt andet, at det fysioterapeutiske forløb ikke havde nogen effekt samt om psykiske og sociale forhold.

Det fremgår af klagen, at havde givet fysioterapeut lov til at kontakte neurologen. 

Da Disciplinærnævnet under begrundelse for ”statusbrev af 20. juni 2011 til neurolog” vurderede, at der var medtaget forhold i statusbrevet, som faldt uden for formålet med dette, er det disciplinærnævnets vurdering, at fysioterapeut videregav fortrolige oplysninger, som ligger uden for fysioterapeutens kompetenceområde, som var irrelevant overfor neurologen.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på, at det ikke fremgår af journalen, at der er indhentet et samtykke. Det fremgår endvidere af fysioterapeut s udtalelse den 20. oktober 2013, at hun ikke havde sikret sig, hvilke oplysninger hun havde fået mundtlig samtykke til at videregive.

Disciplinærnævnet finder således, at fysioterapeut ikke var berettiget til den 20. juni 2011 at videregive de pågældende oplysninger om s familiemæssige og psykiske forhold  til neurologen, og at hun derved handlede i strid med sundhedsloven.

Kommentarer fra af den 19. august 2013 samt fra af den 22. oktober 2013 er indgået i disciplinærnævnets vurdering af sagen.