Forker behandling af substitutionspræparat

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere farmakonom 1 for hendes behandling af recept til den 23. februar 2012 på Apotek 1. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere farmakonom 2 for hendes behandling af recept til den 23. februar 2012 på Apotek 1. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere farmakonom 3 for hendes behandling af recept til den 1. marts 2012 på Apotek 2

Sagsnummer:

131011

Offentliggørelsesdato:

mandag den 7. oktober 2013

Faggruppe:

Farmakonomer

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere farmakonom 1 for hendes behandling af recept til <****> den 23. februar 2012 på Apotek 1. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere farmakonom 2 for hendes behandling af recept til <****> den 23. februar 2012 på Apotek 1. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere farmakonom 3 for hendes behandling af recept til <****> den 1. marts 2012 på Apotek 2

Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har. Disciplinærnævnet har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1.    At ikke modtog en korrekt behandling på Apotek 1, den 1. marts 2012.

har blandt andet anført, at man på Apotek 1 pakkede Dolol, selv om der var anført ”Ej S” på recepten, som lød på Mandolgin.

2.    At ikke modtog en korrekt behandling på Apotek 2 den 1. marts 2012.

har blandt andet anført, at man på Apotek 2 udleverede Dolol, selv om der var anført ”Ej S” på recepten, som lød på Mandolgin.

Begrundelse

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Begrundelse for afgørelsen af 1. klagepunkt

Disciplinærnævnet kan oplyse, at bivirkningerne ved den aktive substans i to substitutionspræparater vil være de samme. To substitutionspræparater kan imidlertid indeholde forskellige hjælpestoffer, som hos nogle få patienter kan medføre forskel i bivirkningerne ved anvendelse af det ene substitutionspræparat frem for det andet.

Den 22. februar 2012 udstedte s praktiserende læge en recept på smertestillende medicin Mandolgin. På recepten blev der endvidere anført ”Ej S”, det vil sige, at der ikke måtte udleveres et substitutionspræparat.

Farmakonom 1 ekspederede den 23. februar 2012 recepten på Apotek 1, og pakkede Dolol i stedet for Mandolgin, som var anført på recepten til .

Af udtalelse til sagen fra farmakonom 1 fremgår det, at Mandolgin den pågældende dag var udsolgt, og at hun i stedet pakkede Dolol, idet hun ikke syntes, at skulle undvære den smertestillende medicin.

Disciplinærnævnet har bemærket, at medicinen først blev afhentet den 1. marts 2012.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at det var under normen for almindelig anerkendt faglig standard, at farmakonom 1 den 23. februar 2012 ikke foretog relevant vurdering af, hvorvidt der var grundlag for kontakt til inden farmakonom 1 pakkede et substitutionspræparat.

Disciplinærnævnet finder på denne baggrund, at farmakonom 1, Apotek 1, handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard den 23. februar 2012 ved sin behandling af recepten på Mandolgin til .

Farmakonom 2 kontrollerede medicinen, inden den blev kørt fra Apotek 1, ud til Apotek 2, hvor kunne afhente den.

Af Apotek 1s instruks for recepthåndtering fremgår det, at der udover kontrol af, at det fremtagne svarer til det ekspederede, også skal ske kontrol af, at det fremtagne svarer til recepten.

Af udtalelse til sagen fra farmakonom 2 fremgår det, at hun den 23. februar 2012 scannede recepten, der lød på Mandolgin ”Ej S”, det vil sige, at hun ved hjælp af scanneren godkendte, at det fremtagne svarede til det ekspederede.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at var under norman for almindelig anerkendt faglig standard, at farmakonom 2 ikke kontrollerede, at det fremtagne og pakkede præparat svarede til det præparat, der var anført på recepten.

Disciplinærnævnet finder på denne baggrund, at farmakonom 2, Apotek 1, handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard den 23. februar 2012 ved sin behandling af recepten på Mandolgin til .

Begrundelse for afgørelsen af 2. klagepunkt

Disciplinærnævnet kan oplyse, at det af bekendtgørelse om recepter af den 20. februar 2007 fremgår, at der ved udlevering af receptpligtig medicin ikke må ske substitution af det ordinerede lægemiddel med et andet lægemiddel, når der på recepten er anført ”Ej S”.

Den 1. marts 2012 henvendte sig på Apotek 2 for at få udleveret sin medicin. Farmakonom 3 ekspederede og udleverede præparatet Dolol.

Af Apotek 1s instruks for recepthåndtering fremgår det, at det ved udlevering af medicin skal sikres, at den rette medicin udleveres til den rette person.

Af udtalelse til sagen fra farmakonom 3 fremgår det, at hun ved udleveringen af medicinen spurgte , om det var medicin, han kendte, hvilket han bekræftede, hvorefter hun udleverede medicinen. Kort tid efter kontaktede Apotek 2 telefonisk, idet han havde fået udleveret forkert medicin. Først på dette tidspunkt opdagede farmakonom 3, at der var anført Mandolgin ”Ej S” på recepten. Det blev herefter aftalt, at senere samme dag kunne afhente Mandolgin på Apotek 2, hvor han kunne returnere den udleverede Dolol.

Det er Disciplinærnævnets vurdering, at det var under normen for almindelig anerkendt faglig standard, at farmakonom 3, Apotek 2, den 1. marts 2012 ved udleveringen af den smertestillende medicin til ikke sikrede, at den medicin hun udleverede var i overensstemmelse med recepten, som lød på Mandolgin ”Ej S”.

Disciplinærnævnet finder på denne baggrund, at farmakonom 3 handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard den 1. marts 2012 ved sin behandling af recepten på Mandolgin til .