Klage over udfærdigelse af lægeerklæring til statsforvaltningen

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere læge <****> i forbindelse med udfærdigelsen af erklæring af 12. juni 2011 til Statsforvaltning <****>, da lægen har overtrådt autorisationslovens § 20, stk. 1.

Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har. Disciplinærnævnet har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Klagen

Der er klaget over følgende:

·         At læge ikke udviste tilstrækkelig omhu og uhildethed ved udfærdigelsen af erklæringen af 12. juni 2011 vedrørende .

Klager har hertil anført, at læge i erklæringen har anført, at er psykisk uligevægtig og syg, hvilket hendes egen læge er uenig i.

Begrundelse

Disciplinærnævnet har, med mindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i erklæringen.

og hendes mand havde en sag ved statsforvaltningen vedrørende hvem, der skulle være bopælsforælder for deres fælles børn.

Den 12. juni 2011 udfærdigede læge en skrivelse om manden og , som han fremsendte til Statsforvaltning .

Læge har i skrivelsen, som blev fremsendt til statsforvaltningen, anført, at han var en nær ven af s mand, og at skrivelsen var udfærdiget i hans egenskab heraf.

I læge s udtalelse til sagen har han anført, at han i skrivelsen fremsendt til statsforvaltningen ikke udtaler sig som læge. Han anfører hertil, at der, for at der kan være tale om en lægeerklæring, skal eksistere en læge/patientrelation, og at dette aldrig har været tilfældet. Endelig anfører han, at der ikke har fundet en konsultation sted, hvor han har gjort sig de observationer om , som han angiver i skrivelsen fremsendt til statsforvaltningen.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at der ved erklæringer forstås ethvert skriftligt udsagn om en persons sundhedstilstand eller årsagen til en patients død, som efter sit indhold er bestemt til at finde anvendelse i retsforhold, privatretlige såvel som offentligretlige.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at såkaldte bekymringsskrivelser, underretninger og andre skrivelser, som ikke er udfærdiget som en traditionel lægeerklæring, efter en konkret anmodning også vil være omfattet af begrebet lægeerklæring, såfremt de nævnte kriterier er opfyldt.

Læge har i skrivelsen af 12. juni 2011 til statsforvaltningen anført, at han som læge ikke kan undlade at lade sine formuleringer og vurdering af og hendes mands forhold påvirke af sin lægefaglige viden, ligesom han har anført, at han anvender lægefaglige udsagn og fremkommer med lægefaglige vurderinger. Endelig har læge anført sin stillingsbetegnelse og arbejdssted i slutningen af skrivelsen af den 12. juni 2011.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at læge i skrivelsen af den 12. juni 2011 redegør for og vurderer s helbredstilstand. Det er videre nævnets opfattelse, at skrivelsen er til brug i et retsforhold.

Det er herefter disciplinærnævnets opfattelse, at læge s skrivelse af den 12. juni 2011 er at betragte som en lægeerklæring.

Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på, at læge gør opmærksom på, at han er læge, ligesom han underskriver sig som læge.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at når man som læge vælger at udtale sig om en persons psykiske helbred i en erklæring, skal vurderingen heraf bero på en tilstrækkelig undersøgelse eller observation af vedkommende.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at læge ikke havde et tilstrækkeligt grundlag for at udtale sig om s psykiske helbred og til at vurdere hendes forældreevne.

Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på, at lægen selv gør opmærksom på, at han ikke har den fornødne viden til at bedømme s eventuelle psykiske problemer.

Nævnet har videre lagt vægt på, at læge i skrivelsen henviser til, at han har set meget få gange.

Det er videre disciplinærnævnets vurdering, at det ikke var relevant af læge at udtale sig som læge om s psykiske helbred, alene på baggrund af få sociale kontakter og tredjemandsberetninger fra hendes mand.

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at læger ved udfærdigelse af erklæringer har pligt til at udvise uhildethed.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at læge ikke var uhildet ved udfærdigelsen af erklæringen, da han var nær ven med s mand.

På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at læge ikke handlede med omhu og uhildethed ved sin udfærdigelse af erklæring af 12. juni 2011.